Børn og Unge Sengeafsnit for Nyfødte
Skovlyvej, 15, 8930 Randers
Speciallægestilling i Neonatologi ved Børn og Unge, Regionshospitalet Randers.
En tidsbegrænset 3-årig Speciallægestilling mhp ekspertuddannelse i neonatologi er ledigt til besættelse
pr 1. oktober 2026 eller efter aftale.
I Stillingen indgår tjeneste 1 år på Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers efterfulgt af 2 år ved Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital (AUH), med specialfunktion inden for neonatologi.
Stillingen er en fuldtids stilling med fuld vagt forpligtigelse. På børneafdelingen i Randers med 10 skiftet tilstedeværelsesvagt. På Neonatalafdelingen, AUH, 7 skiftet blandet vagt.
Randers Børn og Unge:
Børn og Unge modtager nyhenviste medicinske og kirurgiske børn inden for alle subspecialer, og omfatter dermed hele spændvidden i det pædiatriske speciale. Vi har en høj faglig standard og tilbyder behandling, der bygger på evidensbaserede retningslinjer. Vi prioriterer uddannelse og faglig udvikling højt og forventer, at alle bidrager positivt til et stimulerende og udfordrende læringsmiljø. Vores samarbejde i og uden for afdelingen er kendetegnet ved gensidig respekt og hensyntagen til individuelle kompetencer.
Børn og Unge indlægger årligt over 4.000 børn og unge i alderen 0-18 år, og består af et neonatalafsnit med 10 senge, et afsnit for større børn med 14 senge, inkluderende en børnemodtagelse med fem observationspladser.
Klinik og dagklinik modtager samlet over 7.000 ambulante besøg årligt.
Der fødes årligt omkring 2.200 børn på Regionshospitalet Randers, og neonatalafsnittet modtager nyfødte på regionsfunktions-niveau, dvs. fra gestationsalder 28 uger.
AUH Børn og Unge:
Børn og Unge AUH er en universitetsafdeling og en af landets største.
Børn og Unge, AUH har cirka 500 medarbejdere fordelt på mange forskellige faggrupper. Afdelingen har 71 sengepladser, 6.500 indlæggelser og 27.000 ambulante besøg årligt. Lægestaben består af 60 speciallæger; 31 overlæger, heriblandt 1 cheflæge, 1 lærestolsprofessor, 3 kliniske professorer, og 29 afdelingslæger, samt 22-28 uddannelseslæger.
Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret.
Nyfødt Intensiv, Børn og Unge, AUH:
Nyfødt Intensiv afsnit under Børn & Unge, AUH varetager al højt specialiseret behandling og transport af syge nyfødte og intensive patienter op til 3 måneder i Region Midtjylland og dækker med denne funktion et optageområde på 15000 fødsler.
Afsnittet har desuden hoved/regionalfunktion for fødestederne AUH, Horsens og Samsø, der tilsammen udgør 7000 fødsler.
Nyfødt Intensiv afsnit har 24 senge samt 6 senge i Mor/barn afsnittet. Mere end 200 børn behandles årligt i hjemmet i THO (tidligt hjemmeophold). Transportordningen er volumenmæssigt landets største og varetager ca. 350 transporter per år, heraf knap 220 akutte med lægeledsagelse. Afsnittet er ligeledes kendetegnet ved en stor forskningsaktivitet af høj kvalitet, som understøttes af alle medarbejdere i hverdagen og afdelingens professor.
Afsnittet har 2 døgndækkende speciallæge vagtlag: Neonatalvagten, som er et 2 skiftet tilstedeværelsesvagtlag, samt transportvagten, som har tilstedeværelse i dagtid efterfulgt af rådighed fra bolig. De 2 vagtlag vil med denne opslåede stilling være dækket af 14 speciallæger.
Speciallægen kommer til at indgå i neonatal teamet, AUH, og er tilknyttet Nyfødt Intensiv, Børn og Unge.
Vi har i Nyfødt Intensiv ’Infant and Family Centrered Care’, zero separation og NIDCAP som gennemgående og bærende principper for arbejdet med børn og deres familier.
Arbejdet på Nyfødt Intensiv og fødegangen er præget, og båret, af tæt samarbejde mange faggrupper imellem. Det forventes at afdelingslægen problemløst kan indgå i sådanne samarbejder selv under tidspres og på alle tidspunkter af døgnet.
Afsnittet har en stor uddannelsesforpligtigelse over for medicinstuderende, I-læger, HU-læger, sygepleje- og jordemoder studerende og afdelingens sygeplejersker. Afsnittet er en lærende organisation således at livslang læring – også for speciallæger og sygeplejersker – er et grundlag for afdelingens konstante udvikling under iagttagelse af højeste grad af evidens eller konsensus. Det forventes at afdelingslægen vil og kan tage del i disse forpligtigelser.
Afsnittet er meget forskningsaktivt. Det indebærer, at afdelingens læger aktivt skal inkludere patienter i forskellige projekter. Det forventes at afdelingslægen påtager sig dette i samme omfang som de andre læger på afsnittet.
Speciallægen skal være speciallæge i pædiatri.
Det forudsættes at vedkommende vil tage det 3-årige efteruddannelsesforløb for speciallæger i pædiatri med henblik på opnåelse af særlig kompetence i fagområdet neonatologi, tidligere kaldet ekspertuddannelse, som beskrevet af Dansk Pædiatrisk selskab og i overensstemmelser med European Syllabus for Neonatology.
Speciallægen vil i den første tid efter ansættelsen gå i tilstedeværelsesvagt med bagvagt fra bolig.
Efter opnåelse af de nødvendige kompetencer vil afdelingslægen indgå i transportvagtlaget med dagtidstilstedeværelse efterfulgt af vagt fra bolig.
Afsnittet har som politik at alle vagter deles ligeligt mellem alle vagtbærende læger.
Nærmere oplysninger om fagområdets opgaver og organisering kan fås ved henvendelse til professor, ledende overlæge, ph.d. Tine Brink Henriksen på 3071 5567 eller hos ledende overlæge, ph.d. Henrik Vendelbo Nielsen 30715166. Nærmere oplysninger om funktionen i Randers kan fås ved henvendelse til Cheflæge Bent W. Nielsen tlf: 7842 0801.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af yngre læger aftalte overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Ansøgning incl. CV skal indsendes via denne hjemmeside ved at klikke på linket nedenfor. Der vil blive sendt en kvittering ved modtagelse af ansøgning.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om og dokumentation af egne kompetencer inden for hver af de 7 lægefaglige kompetenceområder, og ansøgeren bedes derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetencer. Skema hertil findes på Region Midtjyllands hjemmeside her. Skemaet sendes sammen med ansøgningen.
Ansøgningsfrist den 14. juli 2026
Ansøgning kan kun sendes via nedenstående link.
For yderligere information om Aarhus Universitetshospital se her.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers -
Kontaktperson
Bent W. Nielsen
betnil@rm.dk
+4578420801 - Adresse
Skovlyvej, 15, 8930 Randers - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Speciallæge - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
65861 - Quick-nr.
493763 - Indrykningsdato
01-07-2026 -
Ansøgningsfrist
14-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Skovlyvej, 15, 8930 Randers -
Kontaktperson
Bent W. Nielsen
betnil@rm.dk
+4578420801 - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Speciallæge - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
65861 - Quick-nr.
493763 - Indrykningsdato
01-07-2026 -
Ansøgningsfrist
14-07-2026