Region Midtjylland

Psyk Klinik 1 OPUS

Hospitalsparken, 15, 7400 Herning

Engageret sygeplejerske søges til OPUS-team på Regionshospitalet Gødstrup, psykiatrien

Brænder du for at arbejde recoveryorienteret med unge mennesker med nydebuteret psykose? Vil du være en del af et engageret og tværfagligt team med høj faglighed og stærkt samarbejde? Så er det måske dig, vi søger til vores OPUS-team i Klinik 1 Gødstrup.
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling i OPUS-teamet, som tilbyder specialiseret behandling til unge med nydebuteret skizofreni, skizotypi eller skizoaffektiv lidelse.

Om OPUS-teamet
OPUS-teamet blev etableret den 1. juni 2025 og består af engagerede medarbejdere med fælles fokus på recovery, tidlig indsats og helhedsorienteret behandling.
Teamet er tværfagligt sammensat af læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter, socialrådgiver og sekretær, og vi lægger vægt på tæt samarbejde, faglig sparring og høj kvalitet i behandlingen.

Vi står lige nu i en spændende transformations-tid. Som en del af Sundhedsreformen er det psykiatriske hospital fra 1. januar 2026 integreret med de somatiske hospitaler, og derfor er den psykiatriske afdeling nu en del af Regionshospitalet Gødstrup. Det betyder spændende og meningsfulde forandringer, hvor du skal se muligheder og tage initiativ til nye samarbejder på tværs af hospitalet og primær sektor. 

Dine opgaver
Som primærbehandler får du blandt andet ansvar for:

  • Individuelle samtaler med patienter og pårørende
  • Tværsektorielt samarbejde med kommuner og øvrige samarbejdspartnere
  • Varetagelse af gruppeforløb, herunder psykoedukation
  • Deltagelse i teammøder, konferencer og behandlingsplanlægning

Behandlingen i OPUS omfatter blandt andet:

  • Recoveryorienteret og kognitivt funderet behandling
  • Støtte til uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer
  • Aktiv familieinddragelse
  • Psykoedukation til patienter og pårørende

Vi søger en sygeplejerske, der

  • Har erfaring fra psykiatrien
  • Kan vejlede, rådgive og undervise patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Har interesse for eller erfaring med gruppeforløb
  • Gerne har erfaring med kognitiv teori og metode
  • Gerne har specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje eller tilsvarende kompetencer
  • Har kørekort og egen bil, da vi har udekørende funktion til vores patienter

Vi lægger vægt på, at du

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige fællesskaber
  • Er refleksiv, nysgerrig og udviklingsorienteret
  • Kan bevare overblikket i komplekse forløb
  • Bidrager aktivt til et positivt og fagligt stærkt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • Et engageret og velfungerende OPUS-team
  • Grundig introduktion til opgaverne
  • Høj grad af tværfaglig sparring
  • Mulighed for 2 hjemmearbejdsdage på et 4 ugers rul
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • En arbejdsplads med fokus på faglig kvalitet, udvikling og samarbejde
  • Stillingen indebærer på sigt én ugentlig arbejdsdag i vores satellitfunktion i Holstebro.

 

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Heidi Schmidt på tlf. 40 24 01 83 eller OPUS-teamkoordinator Diana Thatt på tlf. 23 48 06 26.

Læs mere om Team OPUS som arbejdsplads her.

Du kan læse stillings- og funktionsbeskrivelsen her. 

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist er den 9. august 2026
Samtaler forventes afholdt den 11. august 2026 om formiddagen.
Forventet ansættelsesstart den 1. oktober 2026 eller efter aftale

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Lidt mere om os   
Vi er mere end 400 dygtige og engagerede medarbejdere, der udreder og behandler patienter med psykiske sygdomme i seks kommuner omkring os. Vores behandlingsforløb er både ambulante og under indlæggelse. Vi har fire sengeafsnit, tre ambulante klinikker og derudover ambulante funktioner i flere af omegnskommunerne.
Vi er en del af Regionshospitalet Gødstrup, hvor vi er hospital for 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland. 

Du kan læse om vores vision og tanker om at være mulighedernes hospital ved at klikke her.

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse    
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.   

Vi er nemme at komme frem til  
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.  

Læs mere om os   
Du kan læse mere om Regionshospitalet Gødstrup her

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.   

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Heidi Schmidt
    HEINIL@rm.dk
    4024 0183
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-10-2026
  • Regionens jobnr.
    65517
  • Quick-nr.
    493776
  • Indrykningsdato
    02-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Heidi Schmidt
    HEINIL@rm.dk
    4024 0183
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-10-2026
  • Regionens jobnr.
    65517
  • Quick-nr.
    493776
  • Indrykningsdato
    02-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Akut Psykiatrisk Modtagelse, Akutafdelingen, Aarhus Universitets Hospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
16-06-2026

Ansøgningsfrist
13-08-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Specialområde Autisme i Tørring søger medarbejdere til Ressourceteamet – tværgående team til vores botilbud

Socialområdet  |  Nordre Fælledvej 2, 7160 Tørring
Sygeplejerske

Opslået
29-06-2026

Ansøgningsfrist
16-08-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til Intensiv på Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Sygeplejerske

Opslået
29-06-2026

Ansøgningsfrist
02-08-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til delestilling i kardiologien – Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Sygeplejerske

Opslået
01-07-2026

Ansøgningsfrist
31-07-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Koordinator til neurologisk sengeafsnit, Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
30-06-2026

Ansøgningsfrist
29-07-2026