Region Sjælland

Region Sjælland

Kringelborg Alle 2, 4800 Nykøbing F

Præhospitalt Center søger Ambulancebehandler eller Paramediciner til Ambulance Sjælland – Nykøbing Falster dag/aften vagt


Hos Ambulance Sjælland søger vi en engageret og fagligt stærk ambulancebehandler eller paramediciner til vores base i Nykøbing Falster, hvor du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab og et professionelt præhospitalt beredskab.
Vi tilbyder en attraktiv stilling med dag- og aftenvagter på hverdage.
Hvis du ønsker en hverdag med høj faglighed, tæt samarbejde og mulighed for at gøre en forskel for borgerne på Lolland-Falster, så kan dette være stillingen for dig.

Som ambulancebehandler eller paramediciner bliver du en vigtig del af Ambulance Sjællands præhospitale beredskab.
Stillingen er tilknyttet ambulancebasen i Nykøbing Falster og består af dag- og aftenvagter på hverdage fra mandag til fredag. Stillingen giver mulighed for et arbejdsliv uden nattevagter og weekendarbejde, samtidig med at du fortsat arbejder i den akutte del af sundhedsvæsenet.

Vi søger dig, som

  • Er uddannet ambulancebehandler eller paramediciner, med en gyldig autorisation ved ansættelse.
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for opgaven
  • Trives i en hverdag med både akutte og komplekse patientforløb
  • Er professionel, rolig og løsningsorienteret – også når tempoet er højt
  • Bidrager positivt til fællesskabet og samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere

Om Område Syd
Nykøbing Falster-basen er en del af Ambulance Sjællands Område Syd, som dækker Lolland og Falster.
Vi arbejder hver dag for at sikre borgerne en professionel og sikker præhospital indsats. Samtidig prioriterer vi et godt arbejdsmiljø med høj grad af medindflydelse, stærkt kollegaskab og fokus på både faglig og personlig udvikling.
I Område Syd bliver du en del af en organisation, hvor der er kort vej til ledelsen, og hvor vi arbejder målrettet for at skabe de bedste rammer for både medarbejdere og patienter.

Praktisk
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for Ambulanceuddannet personale - 32.44.1.

Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.

Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.

Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.

Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Præhospitalt Center
  • Kontaktperson
    Søren Nielsen
    sorni@regionsjaelland.dk
    51546980
  • Adresse
    Kringelborg Alle 2, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
    Ambulancepersonale, Paramediciner
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    053388
  • Quick-nr.
    493835
  • Indrykningsdato
    02-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Præhospitalt Center
  • Adresse
    Kringelborg Alle 2, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Søren Nielsen
    sorni@regionsjaelland.dk
    51546980
  • Stillingstype
    Ambulancepersonale & Paramediciner
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    053388
  • Quick-nr.
    493835
  • Indrykningsdato
    02-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-07-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Ambulance Sjælland søger makkerpar til fastansættelse (døgnvagt) i område Midt - Præstø

Præhospitalt Center  |  Lindevej 17A, 4720 Præstø
Paramediciner

Opslået
01-07-2026

Ansøgningsfrist
02-08-2026