Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus N
Introduktionslæger til Børne- og Ungdomspyskiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital (Skolebørns- og Ungdomspsykiatri)
Vil du arbejde med børn og unge i et speciale, hvor relationer, faglig fordybelse og tværfagligt samarbejde er omdrejningspunktet.
Vi tilbyder 6 introduktionsstillinger i børne- og ungdomspsykiatri med start 1. november 2026. Stillingerne er på 37 timer og fordelt mellem skolebørns- og ungdomspsykiatri.
Et speciale med mange facetter – og høj læringskurve
I børne- og ungdomspsykiatrien arbejder vi med komplekse problemstillinger og hos os, får du mulighed for:
- at lære at håndtere de svære samtaler med børn, unge og familier
- at opnå erfaring med psykofarmakologisk behandling hos børn og unge
- at indgå i tæt tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere
- at håndtere akutte situationer i vagten og samtidig fordybe dig i længerevarende ambulante forløb.
Din hverdag bliver varieret, og du vil både blive udfordret fagligt og personligt. Vi prioriterer en grundig introduktion, løbende vejledning og supervision, så du føler dig tryg i opgaverne.
Du kan søge følgende stillinger i vores ambulatorier:
Skolebørnspsykiatrisk ambulatorium Team 1 og 2 (8-13 år)
Begge teams varetager undersøgelse og behandling af børn med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, psykose, OCD, angstlidelser tics/Tourette og funktionelle lidelser. Der ses ofte komorbiditet i forhold til komplekse psykosociale forhold.
Team 1 for Skolebørn (1 stilling)
Undersøger og behandler børn med psykoser og funktionelle lidelser.
Team 2 for Skolebørn (1 stilling)
Undersøger og behandler børn med OCD og tics/Tourette
Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium (14–18 (21) år)
I begge teams varetages undersøgelse og behandling af unge mellem 14-18 (21) år med blandede psykiatriske lidelser. Der er oftest tale om unge med komplekse vanskeligheder og en høj grad af komorbiditet.
Team 1 for Ungdomspsykiatri (2 stillinger)
Undersøger og behandler unge med ADHD, autisme, angst og depression samt skizofreni og OCD.
Team 2 for Ungdomspsykiatri (2 stillinger)
Undersøger og behandler unge med ADHD, autisme, angst og depression samt bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelser.
I alle ambulatorier arbejder du tværfagligt sammen med speciallæger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere – og i skolebørns- og småbørnsafsnit også pædagoger.
Vagtarbejde – med fokus på læring og tryghed
Som I-læge indgår du i et fælles forvagtslag på tværs af hele afdelingen, som dækker døgnvagt i Skejby og dagtimerne i Gødstrup.
Det første halve år planlægges der med øget vagthyppighed (40–50 timer pr. måned), så du hurtigt opnår rutine og tryghed i vagtopgaven. Du har mulighed for at ønske døgnvagter eller delte vagter i Skejby.
Vi tilbyder dig
- En bred introduktion til det børne- og ungdomspsykiatriske speciale
- Tværfagligt samarbejde
- Ugentlige vejledersamtaler
- Gruppesupervision for I-læger
- Mulighed for at varetage terapiforløb med individuel- eller gruppesupervision
- Mulighed for deltagelse i faglige kurser og aktiviteter
- Et vedvarende fokus på yngre lægers trivsel og arbejdsmiljø
Læs mere om lægeuddannelsen i BUA (introduktionsuddannelsen) på vores hjemmeside
Se desuden videoen om at være læge i psykiatrien her.
Praktisk information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Ungdomspsykiatrisk: ledende overlæge, Signe Ventzel Sigven@rm.dk / 4013 8532
Skolebørn: ledende overlæge, Merete Juul Sørensen merson@rm.dk / 24491957
Stillingerne og I-lægenumre:
I-stilling pr 1. november 2026 med ansættelse 12 måneder i Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 (1 stilling) - 6620-90B-52-i-03
I-stilling pr 1. november 2026 med ansættelse 12 måneder i Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 2 (1 stilling) - 6620-90B-52-i- 09
I-stilling pr 1. november 2026 med ansættelse 12 måneder i Ungdomspsykiatrisk Team 1 (1 stilling) - 6620-90B-52-i- 14
I-stilling pr 1. november 2026 med ansættelse 12 måneder i Ungdomspsykiatrisk Team 1 (1 stilling) - 6620-90B-52-i-19
I-stilling pr 1. november 2026 med ansættelse 12 måneder i Ungdomspsykiatrisk Team 2 (1 stilling) - 6620-90BG-52-i- 24
I-stilling pr 1. november 2026 med ansættelse 12 måneder i Ungdomspsykiatrisk Team 2 (1 stilling) - 6620-90B-52-i-25
I din ansøgning bedes du i prioriteret rækkefølge anføre hvilke af de ledige stillinger, du er interesseret i.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af Yngre læger.
Ansøgningsfrist: 24. august 2026
Ansættelsessamtaler: 3. september 2026
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og autorisation. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Merete Juul Sørensen
2449 1957 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
6 - ESK-numre
6620-90B-52-i-03 & 6620-90B-52-i- 09 & 6620-90B-52-i- 14 & 6620-90B-52-i-19 & 6620-90BG-52-i- 24 & 6620-90B-52-i-25 - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
65885 - Quick-nr.
493885 - Indrykningsdato
03-07-2026 -
Ansøgningsfrist
24-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Merete Juul Sørensen
2449 1957 - Stillingstype
Introduktionsstilling - Antal stillinger
6 - ESK-numre
6620-90B-52-i-03 & 6620-90B-52-i- 09 & 6620-90B-52-i- 14 & 6620-90B-52-i-19 & 6620-90BG-52-i- 24 & 6620-90B-52-i-25 - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
65885 - Quick-nr.
493885 - Indrykningsdato
03-07-2026 -
Ansøgningsfrist
24-08-2026