Region Midtjylland

Kræftafdelingen

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Speciallæge, Kræftafdelingen, AUH

Ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, opslås 2 speciallægestillinger i senfølgeklinikken AUH / team D. 

Stillingerne kan besættes efter aftale. 

Om os

Kræftafdelingen varetager den ikke-kirurgisk onkologiske behandling i Region Midtjylland i samarbejde med onkologisk afdeling i Gødstrup. Herudover har afdelingen en række landsdels- og landsfunktioner. 

En regional senfølgeklinik for komplekse, generelle senfølger er under opstart i Kræftafdelingen og forventes åbnet i slutningen af 2026. Klinikken skal dels tilbyde ambulant vurdering / behandling af patienter med svære senfølger, men vil også få en væsentlig opgave i at udvikle behandlingstilbud, samt etablere platforme for vidensdeling med et primært fokus på almen praksis. Der er en forventning om deltagelse i udvikling og forskning inden for senfølgeområdet. 

I senfølgeklinikken arbejdes tværfagligt, og der er et tæt samarbejde med Socialmedicinsk afdeling i Gødstrup, der skal drive den regionale senfølgeklinik i Gødstrup. Der bliver fælles visitation og fælles regionalt videnscenter.

Ligesom det forventes, at vi kommer til at gøre brug af hinandens fagligheder.

Om stillingen

Stillingerne forankres i Kræftafdelingens, team D, som varetager behandling af patienter med brystkræft, hoved/halskræft samt hudkræft.

I det kliniske arbejde i team D, vil du primært få ansvarsområder inden for behandling af patienter med brystkræft. Det forventes, at stillingerne vil være med 50% funktion i senfølgeklinikken og 50% i team D. 

Der kan i et begrænset omfang påregnes tjeneste på stråleklinik Vest i Gødstrup.

Ledelsesmæssigt vil der være reference til ledende overlæge i team D, Hanne Melgaard Nielsen. Ledelsen af arbejdet senfølgeklinikken varetages af oversygeplejerske Bente Mossing Nielsen.

Forventninger til dig

Du skal være speciallæge i klinisk onkologi og kunne varetage alle funktioner inden for specialet på specialistniveau.

Det forudsættes, at du på tiltrædelsestidspunktet har erhvervet den relevante speciallæge autorisation. For udenlandske ansøgere forudsættes arbejds- og opholdstilladelse.

I bedømmelsen af dig, vil gode samarbejdsevner, organisatorisk forståelse, vedvarende faglig udvikling, selvstændig forskning, teoretisk videreuddannelse og undervisningserfaring blive tillagt særlig betydning. 

Afdelingen deltager i videreuddannelse af læger indenfor specialet Klinisk Onkologi og i undervisningen af medicinske studenter.

Der kan i et begrænset omfang være knyttet vagtfunktion til stillingen. 

Ansættelse og praktisk

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.

Aflønning af udefunktionen i Gødstrup følger ligeledes overenskomsten. 

Afdelingsbeskrivelse samt yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Anni Ravnsbæk Jensen, tlf: 7845 4919.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller, som du besvarer i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Samtaler forventes afholdt d. 12. august 2026.

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Anni Ravnsbæk Jensen
    anni.ravnsbaek@auh.rm.dk
    7845 4919
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    65886
  • Quick-nr.
    493912
  • Indrykningsdato
    03-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-07-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Anni Ravnsbæk Jensen
    anni.ravnsbaek@auh.rm.dk
    7845 4919
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Klinisk onkologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    65886
  • Quick-nr.
    493912
  • Indrykningsdato
    03-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-07-2026
På baggrund af dette job