Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Udviklingsorienteret og nærværende oversygeplejerske/vicechefjordemoder til Kvindesygdomme og Barsel sengeafsnit, Kolding Sygehus

Vi står foran et generationsskifte i vores ledelsesteam, og derfor er der nu en særlig mulighed for at blive en del af et nyt makkerpar, i et stærkt tværfagligt miljø.

Vi søger en oversygeplejerske eller vicechefjordemoder med faglig indsigt og interesse i excellent sygepleje indenfor både kvindesygdomme og barselsområdet. En der giver vores patienter og familier tryghed og høj faglig standard, og som møder andre fagligheder åbent for at finde nye veje sammen i et sundhedsvæsen i forandring.

Der er tale om en stilling, hvor du bliver en del af et ledelsesteam bestående af to oversygeplejersker eller en oversygeplejerske og en vicechefjordemoder. Stillingen er med ansættelse 1. oktober 2026, eller efter aftale.

Kvindesygdomme og Barsel sengeafsnit er et døgnafsnit med 34 sengepladser og ca. 60 medarbejdere, både jordemødre og sygeplejersker. Her er nogle ansat i en tværgående stilling mellem Kvindesygdomme Ambulatorie og sengeafsnittet, og nogle i en tværgående stilling mellem Jordemodercenteret og sengeafsnittet. Udviklingsopgaverne i afsnittet er organiseret omkring faglige teams, samt en klinisk sygeplejespecialist, introduktionssygeplejersker, specialeansvarlige sygeplejersker og en Lærings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Derudover er der tilknyttet en erfaren fuldtids vagtplanlægger, som supporterer driftsopgaven.

Sengeafsnittet modtager primært patienter fra fødeafsnittet, da hovedparten af vores operationspatienter er ambulante og møder direkte i Dagklinikken eller på Operation og Opvågning. Som leder i Kvindesygdomme og Barsel sengeafsnit har du mange interne og eksterne samarbejdspartnere, for at lykkedes med gode patientforløb og bæredygtig driftsledelse. Der holdes daglige kapacitetsmøder med fødeafsnittet og neonatal-afsnittet, da familieområdet har sin egen kapacitet, i samarbejde med de øvrige afdelinger for Kvindesygdomme og Fødsler i regionen. 

Vi søger en leder, der drømmer om at tage et ledelsesansvar ind i makkerskabsledelse med en sidestillet kollega, i tæt samarbejde med chefsygeplejersken og den øvrige ledergruppe. De faglige metoder og processer står på sygehusets værditrekant, afdelingens værdigrundlag og strategi, samt Den Syddanske Forbedringsmodel. Du må gerne være nysgerrig på ledelse af et sengeafsnit med mange akutte og subakutte patientforløb inden for specialet Kvindesygdomme og Fødsler, og have gå-på-mod på den generiske ledelsesopgave. Vi forventer ikke en leder der kan alt, men en som har lyst til mere.   

Det faglige miljø
Det kræver et særligt ledelsesfokus at skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø, et godt patient flow og udøve faglig ledelse tæt på medarbejderne.  Det stiller krav til os som ledere – både fagligt og menneskeligt. Derfor har vi fokus på
 - Ledelse på tværs, så man aldrig har oplevelsen af at stå alene 
 - Formaliseret kollegial sparring i den tværfaglige ledergruppe
 - Faglig udvikling, både monofagligt og tværfagligt

Som funktionsleder i sengeafsnittet bliver du en del af en stor velfungerende tværfaglig ledergruppe, som spænder bredt i erfaring og alder. Vi leder på tværs, det vil sige at vi stiller os til rådighed for hinanden i hele ledergruppen, og trækker på de erfaringer vi har for at lykkedes med opgaven sammen. Som leder i Kvindesygdomme og Fødsler står du ikke alene. Vi drøfter ledelsesdilemmaer, spørgsmål og tjekker ind med hinanden i ledergruppen. 

Vi tilbyder dig 

  • En struktureret introduktion til ledelsesopgaven, med overlevering fra afgående leder samt mentor 
  • Et spændende job i en udviklingsorienteret og faglig ambitiøs organisation
  • En plads i en velfungerende tværfaglig ledergruppe, med fokus på psykologisk tryghed og faglig kvalitet
  • En lederstilling i et afsnit med engagerede medarbejdere der brænder for det gode patientforløb, og som gerne går et ekstra skridt for at få det til at lykkedes.

Vi søger en lederkollega der 

  • Har lyst til ledelse
  • Har empati og nærvær i ledelsesopgaven og kommunikerer problemløsende 
  • Kan få strategier og faglige mål til at give mening for medarbejderne
  • Ønsker at påtage sig lederskab og personaleansvar i et sengeafsnit med høj faglighed og højt patient flow 
  • Kan inspirere til faglig udvikling, med øje for afdelingens samlede faglige kompetencer.

Kvindesygdomme og Fødsler
Sygehus Lillebælt består af Vejle Sygehus og Kolding Sygehus, og Kvindesygdomme og Fødsler er placeret på Kolding sygehus. På Sygehus Lillebælt kender alle medarbejdere visionen om Patienten først og de fem løfter til patienterne, samt sygehusets værdier Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence. 

I Kvindesygdomme og Fødsler kan alle se, at vi sætter patienten først. Vores ledelse - strategisk, taktisk, operationel – tager afsæt i Sygehus Lillebælts værdier, løfter og indsatser, samt visionen for Kvindesygdomme og Fødsler. Kvindesygdomme og Fødsler er regionens næststørste fødested med ca. 3.200 fødsler om året, og afdelingen tilbyder udover svangreomsorg, fødselshjælp og barselspleje, specialiseret ambulant behandling inden for det benigne gynækologiske speciale.

Vi er knap 300 fagligt engagerede medarbejdere fordelt på flere faggrupper, som hver dag arbejder sammen på tværs omkring det gode patientforløb, med høj patienttilfredshed og faglig kvalitet i udredning, behandling og pleje som pejlemærker.

Afdelingen består af følgende afsnit/enheder: Graviditet ambulatorie, Kvindesygdomme ambulatorie, Jordemoderkonsultationer, Fødeafsnit, Kvindesygdomme og Barsel sengeafsnit, Center for Voldtægtsofre, et sekretariat samt en administrativ stab.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfrist er den 11. august 2026

Ansættelsessamtaler afholdes den 13. august 2026

Stillingen er med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Du er velkommen til at kontakte os med henblik på en uforpligtende dialog om stillingen. Chefsygeplejerske Lotte Duelund Kragh lotte.duelund.kragh@rsyd.dk, tlf.nr. 21644068 eller oversygeplejerske Anette B. Rasmussen anette.b.rasmussen@rsyd.dk, tlf.nr. 40422940

Funktionsbeskrivelse for stillingen samt kommissorium for ledergruppen kan rekvireres ved henvendelse til en af ovenstående kontaktpersoner.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Lene Feldstedt
    Lene.Feldstedt@rsyd.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    236450
  • Quick-nr.
    493913
  • Indrykningsdato
    03-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Lene Feldstedt
    Lene.Feldstedt@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    236450
  • Quick-nr.
    493913
  • Indrykningsdato
    03-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    11-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske til Ambulatorium/Endoskopi

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Ledende sygeplejerske

Opslået
22-06-2026

Ansøgningsfrist
19-08-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske til Intensiv: Skab sammenhængskraft og faglig stolthed på tværs af sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Ledende sygeplejerske

Opslået
19-05-2026

Ansøgningsfrist
12-08-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Oversygeplejerske/funktionsleder til Lokalpsykiatrien Aabenraa, Psykiatrien Sygehus Sønderjylland

Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
Ledende sygeplejerske

Opslået
30-06-2026

Ansøgningsfrist
06-08-2026