Region Midtjylland

Neurocenter Sengeafsnit 11 - RHN

Voldbyvej 15, 8450 Hammel

Sjældent udbudt vikariat på 12 måneder på sengeafsnit 11 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter for den rette sygeplejerske

Er høj faglighed og specialiseret viden vigtigt for dig? Er du vild med at arbejde tværfagligt og nysgerrig på at få viden fra andre faggrupper? Prioriterer du relationsarbejde højt og værdsætter det tætte samarbejde med patient og pårørende? Ønsker du at indgå aktivt i et arbejdsmiljø, hvor tryghed, ærlighed, rummeligt og godt humør er grundlaget for alt andet? Så skal du søge denne stilling!

Vikariatet er på 37 timer om ugen og løber i perioden 1. oktober 2026 - 30.september 2027.
Vikariatet består af blandede vagter og indebærer ligeledes weekendarbejde (ca hver 3. weekend)

På Regionshospitalet Hammel Neurocenter behandler vi patienter med kognitive, sensomotoriske, emotionelle, motivations- og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser, som en direkte eller indirekte følge efter en senhjerneskade. Udover neurorehabilitering til senhjerneskade tilbydes også intensiv rehabilitering til patienter med Funktionel Lidelse

Vi arbejder i tværfaglige interdisciplinære teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med logopæder, neuropsykologer, socialrådgivere og diætister.

Neurosygeplejen på S11 kræver specifikke kompetencer hos sygeplejersken på grund af den særlige kompleksitet. Forudsætninger for høj faglig kvalitet i neurosygeplejen er viden om hjernen, følger efter hjerneskade, kognitive funktionsforstyrrelser, neuropædagogik, samt psykiatri / psykologi. 

Fokus for neurosygeplejen på s11 er forebyggelse og behandling af komplikationer relateret til hjerneskaden. I den daglige neurorehabiliterende sygepleje er fokus på at øge patienternes evne til at engagere sig i og udføre almindelige dagligdags aktiviteter, med henblik på optimering af funktionsevne og livskvalitet. Dette foregår i tæt samarbejde med patient og pårørende. 

Patientgruppen rummer meget komplekse kognitive og kræver derfor ofte en høj grad af kreativitet i forhold til at bruge din sygeplejefaglige tilgang i patientens neurorehabilitering.

I vikariatet tilbyder vi dig:

  • Planlagt introduktionsprogram. 
  • Tilknytning til mentor under introduktionsforløbet. 
  • Et job hvor udvikling og forskning er en del af rehabiliteringsopgaven og dermed prioriteres højt i hverdagen. 
  • Hjælp af dine kolleger og din ledelse til at prioritere i dine opgaver, så du trives og så patientens rehabiliteringsforløb bliver bedst muligt ud fra de givne rammer. 
  • En arbejdsplads hvor høj faglighed er i højsædet
  • Et godt kollegialt miljø med humor, rummelighed og seriøsitet 
  • En ledelse, som er meget opmærksom på den enkelte medarbejders trivsel og som til stadighed i fællesskab med medarbejderne arbejder for at bibeholde et godt og positivt arbejdsmiljø. 

Vi forventer at du som sygeplejerske:

  • ønsker at være i et afsnit, hvor patientinddragelse og relationen til patient/pårørende har meget høj prioritet i det daglige arbejde. 
  • ønsker at øge din viden indenfor neurorehabilitering, især inden for sygepleje til patienter med kognitive funktionsforstyrrelser. 
  • har lyst til at øge din viden om Funktionelle lidelser og til at udvikle dine kompetencer inden for rehabilitering af denne patientgruppe sammen med dine kolleger. 
  • har personlige kompetencer i forhold til at kunne være i relationen med patienter med svære kognitive forstyrrelser 
  • har erfaring med at samarbejde med kriseramte pårørende. 
  • har respekt for andres faglighed, og lyst til og gerne erfaring med interdisciplinært teamarbejde 
  • ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø 
  • trives på en dynamisk arbejdsplads hvor der løbende vil ske udvikling i forhold til patientopgaven og kan aktivt bidrage til denne udvikling.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Mie Weinreich på telefonnummer: 78419260 

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 6. august 2026.
Samtaler forventes afholdt den 13. august 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Kontaktperson
    Mie Weinreich
    mie.weinreich@midt.rm.dk
    78419260
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    65925
  • Quick-nr.
    493925
  • Indrykningsdato
    03-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Adresse
    Voldbyvej 15, 8450 Hammel
  • Kontaktperson
    Mie Weinreich
    mie.weinreich@midt.rm.dk
    78419260
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    65925
  • Quick-nr.
    493925
  • Indrykningsdato
    03-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    06-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til Psykiatrisk Afsnit 1 – barselsvikariat på 1,5 år, Hospitalsenhed Midt

Regionshospitalet Viborg  |  Søndersøparken, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
22-06-2026

Ansøgningsfrist
03-07-2026