Region Hovedstaden
Maglevænget 17, 2750 Ballerup
1-2 attraktive stillinger som sygeplejerske i OPUS ambulatorium ledig. Brænder du for at gøre en forskel for unge med psykose? Så kom og bliv vores nye kollega i OPUS!
Du har nu muligheden for at blive primærbehandler i et engageret OPUS-team på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital, med et særligt fokus på høj faglighed og godt samarbejde. Vi er stolte af vores arbejde, og du kan mærke engagementet og den gode stemning i hverdagen. Vi er en social arbejdsplads med plads til faglig fordybelse, grin og højt til loftet.
OPUS er et intensivt 2-årigt behandlingstilbud til unge mellem 18 – 35 år med lidelser indenfor psykose -/skizofrenispektret.
Gode grunde til at søge denne stilling
- Du lærer patienterne godt at kende og følger deres udvikling gennem et 2-årigt behandlingsforløb.
- Du får en mentor og fast supervision hver anden uge samt tæt faglig sparring i dit team.
- Du har indflydelse på tilrettelæggelsen af dit eget arbejde og arbejdstider (typisk hverdage kl. 08–15.30).
- Du deltager i fælles temadage og ugentlige teammøder, hvor vi sammen styrker samarbejdskultur og udvikler gode arbejdsgange.
- Du får mulighed for at facilitere gruppeterapi sammen med kolleger og bliver en del af en social arbejdsplads med både faglige og sociale arrangementer.
- Du får mulighed for at få en nøglepersonsrolle i implementeringen af dobbeltdiagnosebehandling, med tid allokeret til denne opgave samt opkvalificering i form af relevante kurser.
Lidt om jobbet og din hverdag
Ambulatoriet består af 2 tværfaglige behandlingsteams under samme tag, med fælles afsnitsleder og en teamkoordinator i hvert team.
Du bliver tilknyttet det ene team. Du vil som primærbehandler have ansvar for en gruppe patienters 2-årige behandlingsforløb, hvor de hver især tilbydes en ugentlig terapeutisk samtale. Dertil vil du med din faglige baggrund indgå i hele OPUS teamets øvrige behandlingstilbud.
Typisk vil et patientforløb forme sig som en introduktionsfase, hvor der arbejdes på at få en god relation til patienten og dennes pårørende og netværk. Over de næste år vil arbejdet være en regelmæssig tæt kontakt til patienten, hvorefter der i det sidste halve år i patientens OPUS forløb, vil blive arbejdet med en plan for en afslutning. Under patientens forløb er det dig som primærbehandler, der er tovholder for patientens medicinske behandling i samråd med lægen.
Som primærbehandler i OPUS vil du komme til at samarbejde med både mono- og tværfaglige kolleger omkring patienters forskellige vanskeligheder, fx sociale udfordringer, hvor der kan være behov for samarbejde med kommunen.
Vi er i gang med at implementere behandlingen af patienter med dobbeltdiagnoser, og i den forbindelse er der mulighed for at få en nøglepersonsrolle i den proces. Som sygeplejefaglig nøgleperson er du med til at understøtte behandlingen af patientgruppen, samt sikre et kontinuerligt fokus herpå.
Kvalifikationer
Vi søger en sygeplejerske som har lyst til at arbejde tværfagligt i en spændende og fleksibel hverdag.
Vi forventer at du
- har psykiatrisk erfaring eller interesse i at lære feltet at kende
- kan varetage medicinske opgaver blandt andet depotinjektion, dispensering og udlevering
- kan arbejde selvstændigt
- har lyst til at dygtiggøre dig i at afholde terapeutiske samtaler med patienterne
Derudover ser vi gerne at vores nye kollega
- er engageret, fleksibel og har gode samarbejdsevner
- har undervisningserfaring ift. at kunne varetage gruppebehandling/eller har mod på at lære
- kan samarbejde med patientens netværk og pårørende
- har kendskab til kognitiv teori- og metode og kan arbejde indenfor den kognitive referenceramme eller har mod på at lære det
Er du nysgerrig og vil gerne vide mere, er du altid velkommen til at ringe til afsnitsledende psykolog Charlotte Frøkjær på telefon20 43 50 37 eller sende mail til charlotte.froekjaer@regionh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.
Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er d. 9. august 2026 .
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!
Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Charlotte Nørgaard Frøkjær
charlotte.froekjaer@regionh.dk - Adresse
Maglevænget 17, 2750 Ballerup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269525 - Quick-nr.
493934 - Indrykningsdato
20-07-2026 -
Ansøgningsfrist
09-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 17, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Charlotte Nørgaard Frøkjær
charlotte.froekjaer@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269525 - Quick-nr.
493934 - Indrykningsdato
20-07-2026 -
Ansøgningsfrist
09-08-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til lungemedicinsk afsnit 0655 Lunge- og Infektionsmedicinsk Afd. Nordsjællands Hospital - Hillerød
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
10-07-2026Ansøgningsfrist
15-08-2026 -
Kan du lide planlagte patientforløb, oplæring, undervisning og teknisk sygepleje, så se med her
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
15-07-2026Ansøgningsfrist
12-08-2026 -
Operationssygeplejerske til spændende speciale søges.
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
17-07-2026Ansøgningsfrist
09-08-2026 -
Stærk mentorordning til nye sygeplejersker
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
14-07-2026Ansøgningsfrist
10-08-2026 -
Sygeplejerske til Børnepsykiatrisk Døgnafdeling i Glostrup, Afsnit B201
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
13-07-2026Ansøgningsfrist
12-08-2026