Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Kardiologisk sygeplejerske søges til fastansættelse, på Intermediær Monitorerings Afsnit (IMA)

Kom og arbejd på IMA og vær med til at dele glæden ved og viden om kardiologi med både nye og erfarne kollegaer.

Hos os passer du spændende og komplekse patienter fra alle typer specialer og bliver en del af et stærkt team, hvor du har særligt fokus på kardiologi. Du får en hverdag med høj faglighed, vidensdeling og gode udviklingsmuligheder – samtidig med, at du kan nyde Grønlands unikke natur i din fritid.

Er du klar til en ny faglig udfordring og et nyt kapitel? Vi glæder os til at byde dig velkommen fra oktober eller efter aftale.

Hvad indebærer det at være kardiologisk ansvarlig på IMA:

IMA er det tætteste vi kommer på en hjerteafdeling, i Grønland. 

På IMA står vi for behandlingen og udredningen af alle typer af kardiologiske patienter, eller også står vi for at få sendt patienten godt afsted til specialbehandling på rigshospitalet.

Mange kollegaer som kommer for at arbejde på IMA har ikke før stiftet kendtskab med kardiologien, hvorfor det er vigtigt at vi får klædt vores kollegaer godt på, så de kan varetage at aflæse og identificere hjerterytmer, som vi aflæser i hver vagt. Derudover vil du undervise folk om kardiologiske patienter, samt plejen og observationen af disse. 

Kardiologien på IMA er særligt spændende, da den geografiske afstand til hospitaler, ændre arbejdsgange og behandlings behov og -muligheder. Vi forbereder bl.a. patienter og pårørende på overgangen til behandling på Rigshospitalet eller støtter patienten i hvordan de skal mestre deres sygdom, når de rejser hjem til deres bygd.

Du har mulighed for at kunne dygtiggøre og øve dig indenfor videreformidling af din viden og hjælpe til med at alle bliver klædt godt på til at varetage de kardiologiske patienter.

Udover at være ansvarlig for kardiologien, vil du også indgå i personalegruppen og i plejen på lige vilkår som dine kollegaer, i treholdsskift med 12-timers weekendarbejde. Du vil dog få flere dagvagter end gennemsnittet grundet administrative dage til at klargøre undervisning og opdatere instrukser, der omhandler vores kardiologiske arbejdsgange.

Et sted med plads til udvikling – og plads til dig

IMA er derudover også et afsnit for øvrige patienter med behov for tæt monitorering og kompleks pleje.
Det er en afdeling, hvor vi både arbejder med medicinske problemstillinger indenfor bl.a. neurologi, sepsis, organsvigt, lungesyge mm. samt kirurgiske patienter, indenfor ortopædkirurgi, parenkymkirurgi eller gynækologi/obstetrik.

Du får som sygeplejerske i vores afdeling:

  • En rolle, hvor din sygeplejerskeerfaring er i høj kurs
  • Et stærkt team, der arbejder med telemetriovervågning, High Flow-ilt, a-gas, CPAP og øvrig instrumentel sygepleje
  • Undervisning i venefecium, grønlandskkultur og -sprogudtale (g ellers ad. Hoc. Undervisning hver torsdag. Du vil også få kardiologisk undervisning, for at vide præcis hvordan vi gør i Grønland, hvis du ikke er her fra, så du ved hvad dine kollegaer har fået af undervisning før dig.
  • Grundig introduktion til afdelingen. Som fastansat får du 14 dages oplæring, uden for normeringen
  • Tæt samarbejde med dygtige kolleger, herunder makkerpar-ordning
  • Ansvar for max 2-3 patienter ad gangen
  • En social afdeling med god stemning og højt humør
  • Arbejdsweekend hver 3. weekend i 12-timers vagter

Vi håber, du:

  • Har mod på at prøve noget nyt
  • Er nysgerrig på den mere komplekse sygepleje
  • Brænder for god patientpleje og høj patientsikkerhed – uanset diagnose, tyngde og kompleksitet
  • Er dygtig til at videreformidle viden til dine kollegaer
  • Kan lide at arbejde i et miljø med plads til både fordybelse og akutte situationer
  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø med godt humør og god stemning
  • Er du også vant til at undervise i BLS/ALS er det en stor bonus men bestemt ikke et krav

Nuuk – en hovedstad tæt på naturen

I Nuuk får du det bedste fra to verdener. Det moderne byliv og den rå natur klar til at blive udforsket.

Efter arbejde kan du vandre i fjeldet, sejle på fjorden, stå på langrend eller alpinski, køre snescooter, fiske, jage eller opleve nordlyset danse over himlen det meste af året. Om sommeren giver de lyse nætter dig tid til både arbejde, friluftsliv og fællesskab.

Samtidig bliver du en del af Landshospitalet, hvor du får et spændende og varieret arbejde, der udfordrer og udvikler dine faglige kompetencer.

Flytter du med familie, er der gode skoler, daginstitutioner og trygge rammer for børn at vokse op i – med naturen som legeplads.

Nuuk er ikke en pause fra hverdagen – det er hverdagen, bare med mere plads, flere oplevelser og en udsigt, der er svær at slå.

Lyder det som noget for dig? Send os en ansøgning – eller ring og tag en uforpligtende snak med Stine, oversygeplejerske for IMA.

Følg desuden med på vores Instragram-profil ”IMA_ DIH”, hvor du kan se meget mere eller stil spørgsmål her.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. oktober 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 15. august 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved IMAs Oversygeplejerske Stine A. Pedersen på tlf. (+299) 34 48 98 eller på e-mail: SEPN@PEQQIK.GL, eller vores nuværende kardiologiske ansvarlige Katja Meyer Strarup KMEY@PEQQIK.GL. Tøv ikke med at skriv til enten Stine eller Katja ved interesse. De sidder klar til at svare på dine spørgsmål.

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Quick-nr.
    493960
  • Indrykningsdato
    06-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Quick-nr.
    493960
  • Indrykningsdato
    06-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske søges til Grønlands sydligste by – Nanortalik - til vinteren

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
29-05-2026

Ansøgningsfrist
29-10-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske til ambulatoriet på Ilulissat sygehus

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
02-07-2026

Ansøgningsfrist
12-09-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske til palliativ enhed Medicinsk Område Dronning Ingrids hospital - Nuuk

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
16-06-2026

Ansøgningsfrist
12-07-2026

Jobbet ligger i Grønland

Nyoprettet stilling – Børne- og Ungepsykiatrisk Sygeplejerske

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
24-04-2026

Ansøgningsfrist
22-07-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske til Paamiut

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
02-07-2026

Ansøgningsfrist
23-07-2026