Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Afdelingsledelsessekretær til Kardiologisk Afdeling og Endokrinologisk/Nefrologisk Afdeling

Vil du være en central samarbejdspartner for to afdelingsledelser i en tid med store forandringer i sundhedsvæsenet?

På Nordsjællands Hospital søger vi en engageret og udviklingsorienteret afdelingsledelsessekretær, hvor du får en nøglerolle i understøttelsen af ledelsen i både Kardiologisk Afdeling og Endokrinologisk/Nefrologisk Afdeling.

Du bliver en del af et stærkt administrativt og tværfagligt fællesskab og får en central rolle i arbejdet med at understøtte ledelsesopgaver, strategiske indsatser og organisatorisk udvikling i en tid, hvor både sundhedsreformen og flytningen til Nyt Hospital Nordsjælland præger dagsordenen.

Stillingen er organisatorisk forankret 50/50 mellem de to afdelinger, hvor du understøtter afdelingsledelserne bestående af to cheflæger og en fælles chefsygeplejerske.

Om stillingen

Som afdelingsledelsessekretær bliver du en vigtig sparringspartner for afdelingsledelserne og bindeled mellem ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Du får en varieret hverdag med både driftsnære og strategiske opgaver, hvor du skal kunne navigere sikkert mellem koordinering, planlægning, kommunikation og organisatoriske udviklingsopgaver.

Du bliver en nøgleperson i at skabe struktur, overblik og fremdrift i en kompleks organisation med mange interessenter.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • Understøttelse af de to afdelingsledelser i den daglige ledelsesdrift
  • Koordinering og planlægning af møder, seminarer og ledelsesaktiviteter
  • Forberedelse af dagsordener, referater og beslutningsoplæg
  • Opfølgning på ledelsesbeslutninger og strategiske indsatser
  • Understøttelse af afdelingernes arbejde med kvalitets-, udviklings- og forbedringsinitiativer
  • Koordinering på tværs af afdelinger, centre og hospitalets stabe
  • Bidrage til kommunikationsopgaver internt og eksternt
  • Praktisk og administrativ understøttelse af projekter relateret til sundhedsreformen og flytningen til Nyt Hospital Nordsjælland
  • Understøttelse af chefsygeplejerske og cheflæger i administrative og organisatoriske opgaver

Vi søger dig, der

  • Er uddannet lægesekretær, sundhedsadministrativ koordinator eller har anden relevant administrativ uddannelse
  • Har erfaring med ledelsesbetjening eller administrative funktioner i en politisk eller sundhedsfaglig organisation
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Har blik for både detaljer og helheder
  • Er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Trives med mange samarbejdsflader og forskelligartede opgaver
  • Har gode digitale kompetencer og erfaring med relevante IT-systemer
  • Er initiativrig, løsningsorienteret og god til at skabe relationer

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra hospitalsvæsenet og forståelse for de organisatoriske og administrative processer, der understøtter patientbehandlingen.

Om afdelingerne

Kardiologisk Afdeling og Endokrinologisk/Nefrologisk Afdeling er to specialiserede medicinske afdelinger på Nordsjællands Hospital med et tæt samarbejde omkring patientforløb, forskning, uddannelse og udvikling.

Kardiologisk Afdeling omfatter blandt andet:

  • Kardiologisk sengeafsnit på FRS B1B2 med 20 senge
  • Kardiologisk sengeafsnit 0641 på HIH med 21 senge
  • Ambulatorievirksomhed inden for kardiologi, herunder CT-scan og Paceamb

Endokrinologisk/Nefrologisk Afdeling omfatter blandt andet:

  • Endokrinologisk og nefrologisk sengeafsnit på HIH 0842 med 15 senge
  • 2 hæmodialyse afsnit med samlet 36 senge
  • Ambulatorievirksomhed inden for endokrinologi og nefrologi

Afdelingerne er fordelt på flere matrikler og samarbejder tæt på tværs af hospitalet for at skabe sammenhængende patientforløb af høj kvalitet.

En spændende tid på Nordsjællands Hospital

De kommende år bliver præget af nogle af de største forandringer i nyere tid for det danske sundhedsvæsen.

Sundhedsreformen stiller nye krav til sammenhængende patientforløb, tværsektorielt samarbejde og effektiv udnyttelse af ressourcer. Samtidig forbereder Nordsjællands Hospital sig på flytningen til Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød, som bliver et af Europas mest moderne hospitaler.

Som afdelingsledelsessekretær får du mulighed for at bidrage aktivt til denne udvikling og være med til at skabe de administrative og organisatoriske rammer for fremtidens hospital.

Vi tilbyder

  • En spændende og selvstændig stilling med stor variation i opgaverne
  • Tæt samarbejde med engagerede ledelser og faglige miljøer
  • Mulighed for at præge udviklingen i to specialiserede afdelinger
  • Et stærkt tværfagligt samarbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med høje ambitioner, stærke værdier og fokus på trivsel
  • Mulighed for hjemmearbejde

Praktiske forhold

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling og er til besættelse fra 1. august 2026 eller efter aftale

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Praktiske oplysninger:

Har ovenstående vakt din interesse – eller ønsker du at få mere at vide om stillingen – er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Thomas Duckert på telefon 2048-7014

Ansøgningsfrist: 

Ansøgningsfristen er mandag den 10. august 2026 og samtaler vil blive afholdt i starten af uge 34

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Thomas Duckert
    thomas.duckert@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    269577
  • Quick-nr.
    494054
  • Indrykningsdato
    07-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Thomas Duckert
    thomas.duckert@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    269577
  • Quick-nr.
    494054
  • Indrykningsdato
    07-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Registreringsansvarlig lægesekretær med lyst til faglig fordybelse og formidling søges til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
22-06-2026

Ansøgningsfrist
30-07-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Drømmer du om at have en nøglerolle i børne- og ungdomspsykiatrien? Vi åbner et nyt ambulatorium i Herlev og søger derfor 2 lægesekretærer/sundhedsadministratorer pr. 1. september 2026

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
Lægesekretær

Opslået
26-06-2026

Ansøgningsfrist
12-07-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til varierende sundhedsadministrative opgaver

Gentofte Hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 3b, 2900 Gentofte
Lægesekretær

Opslået
17-06-2026

Ansøgningsfrist
13-07-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator (SAK) til vores nye Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Amager og Hvidovre Hospital. Til besættelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Lægesekretær

Opslået
06-07-2026

Ansøgningsfrist
20-07-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Drømmer du om at have en nøglerolle i børne- og ungdomspsykiatrien? Så se her! Da en af vores lægesekretærer har søgt nye udfordringer, leder vi efter en ny SAK/lægesekretær til en fuldtidsstilling i vores børne- og ungeafsnit B299

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Lægesekretær

Opslået
01-07-2026

Ansøgningsfrist
16-07-2026