Region Sjælland
Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Distriktspsykiatrien Roskilde
Vi søger en lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til vores sekretærteam i Distriktspsykiatrien Roskilde. Derfor har du nu en unik mulighed for at blive en del af en enhed med fokus på høj faglighed, humor og god patientpleje.
Om stillingen
Distriktspsykiatrien Roskilde & Ældre er en del af Psykiatrien Øst i Region Sjælland. Vi er beliggende i flotte omgivelser i Roskilde, Havnevej 7. Vi er en stor arbejdsplads bestående af 4 individuelle teams og samlet over 60 medarbejdere med mange forskellige faglige baggrunde. Sekretærgruppen understøtter således 4 tværfaglige behandlerteams, som både er organiseret efter geografi, men også efter specielle patientgrupper som ”Bosteds-team”, ”City-team”, ”Ældre” og ”Bipolar-team”. Hvert af de 4 teams har 1-2 lægesekretærer tilknyttet som er særligt dedikeret til netop dette team, om end der også er meget lægesekretærarbejde på tværs af teams. Vi arbejder ambitiøst, udviklingsorienteret og har fokus på kvalitet i patientforløbene. Patienternes forløb kan være komplekse og du vil få din faglighed i spil, når du bidrager med koordinering og kvalitetssikring, bl.a. i forbindelse med overgange og samarbejdet med dine kolleger i sengeafsnit og primær sektor. Vi deltager også i forskningsprojekter. Lægesekretærerne er fælles om arbejdsopgaver som henvisninger, arbejdslister, bookinger, telefonpasning og modtagelse af patienter mm.
Vores forventninger til dig
Du vil indgå i uge-rullet med opgaver som består af henvisninger, arbejdslister, telefonbetjening, skrankefunktion, lister over udredning- og behandlingsret samt andre SP-relaterede opgaver. Vi booker bl.a. udebesøg, hjemmebesøg, netværksmøder og videosamtaler, og deltager i tværfaglige konferencer og boardmøder.
- Du er uddannet lægesekretær/SAK, gerne med erfaring fra praksis.
- Du har erfaring med SP og har en positiv tilgang til at arbejde i SP med tilgængelige data, og du finder interesse i at understøtte både patientjournal, kolleger og afsnitsledelse med relevant data og overblik.
- Er nysgerrig og har flair for IT.
- Besidder gode samarbejdsevner, og er motiveret for aktivt at udvikle behandlingen og afsnittets læringsmiljø, samt bidrage til det gode og trygge arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en engageret og fagligt stærk personalegruppe med højt til loftet, og som behandler patienter med stor diversitet i såvel svære psykiatriske diagnoser samt sociale problemstillinger.
- 32-37 timer ugentligt i ambulatoriets åbningstid 8-16.
- Engagerede kollegaer og en spændende arbejdsplads med variation i opgaver.
- Grundig introduktion til arbejdsopgaver igennem sidemandsoplæring og onboarding.
- Medindflydelse på dine arbejdsopgaver, og et bredt arbejdsområde med mange udviklingsmuligheder og varierede opgaver.
- Muligheder for faglig udvikling, sparring og tværfaglige konferencer/supervision.
- En god arbejdsplads – vi har travlt, men har altid plads til et godt grin og hyggeligt samvær.
- Hjemmearbejdsplads, 1-2 gange om måneden efter individuel aftale når oplæringen er i hus.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 32-37 timer ugentligt og med opstart 1. oktober eller snarest muligt. Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest ved alle nyansættelser ligesom vi ved eventuel ansættelse vil bede om reference fra leder på tidligere arbejdsplads.
Søg jobbet
Lyder ovenstående interessant, så hører vi gerne fra dig både med ansøgning eller evt. en forudgående kaffeaftale, hvor du kan høre mere.
Ansøgningsfrist 12. august.
Samtaler forventes at finde sted i uge 34, tirsdag den 18 august.
Har du lyst til at tale med en af dine potentielt kommende kolleger, er du velkommen til at skrive på psy-oest-dis-ros@regionsjaelland.dk eller ringe på 58537700.
Har du lyst til at tale med den daglige ledelse, er du ligeledes velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Asbjørn Arbøll Andersen på tlf. 93568536 – mail: asand@regionsjaelland.dk
Du bliver en del af Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien Øst:
Distriktspsykiatrien i Roskilde arbejder ud fra F-ACT (Flexible Assertive Community Treatment) modellen og består af 4 FACT teams (ca. 65 medarbejdere) som tilbyder ambulant udredning og behandling af borgere med psykiske lidelser. Denne stilling er til det fælles sekretariat for DP Roskilde, men du vil også blive tilknytning et specifikt team ligesom resten af sekretariatet er.
Psykiatrien Øst er et Universitetssygehus. Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Personlighedsforstyrrelser, Debuterende psykoser (OPUS) og Recovery. Forskningen foregår i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed. Psykiatrien Øst har i alt fem sengeafsnit og Psykiatrisk Akut Modtagelse i Roskilde. Der findes distriktspsykiatri i Køge og Roskilde, distriktspsykiatri for ældre, psykiatrisk klinik der behandler ikke-psykotiske tilstande, og klinik for selvmordsforebyggelse. Der er regionsfunktioner for henholdsvis angst, ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelse, skizofreni og andre psykoser samt dobbeltdiagnoser.
Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Asbjørn Andersen
asand@regionsjaelland.dk
93568536 - Adresse
Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
053568 - Quick-nr.
494066 - Indrykningsdato
07-07-2026 -
Ansøgningsfrist
07-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien - Adresse
Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Asbjørn Andersen
asand@regionsjaelland.dk
93568536 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
053568 - Quick-nr.
494066 - Indrykningsdato
07-07-2026 -
Ansøgningsfrist
07-08-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Holbæk Akutafdeling
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
LægesekretærOpslået
02-07-2026Ansøgningsfrist
09-08-2026 -
Lægesekretær søges til OPUS team, Psykiatrien Syd, Vordingborg
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
LægesekretærOpslået
01-07-2026Ansøgningsfrist
23-07-2026 -
Lægesekretær/SAK søges til fast stilling i Geriatrisk Ambulatorium, SUH, Nykøbing F. – fuld tid
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
LægesekretærOpslået
30-06-2026Ansøgningsfrist
23-08-2026 -
Opnormering af lægesekretær/SAK til fast stilling i SUH, Nykøbing F., Steno Diabetes, Stofskifte- og Osteoporoseambulatoriet, fuld tid.
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
LægesekretærOpslået
23-06-2026Ansøgningsfrist
24-08-2026 -
Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
26-06-2026Ansøgningsfrist
10-08-2026