Region Sjælland
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Spændende delestilling, speciallæge eller overlæge, på Kardiologisk enhed, Medicinsk afdeling, SUH, Nykøbing F.
Spændende delestilling på Kardiologisk enhed, Medicinsk afdeling, SUH, Nykøbing F: Speciallæge eller overlægestilling i kardiologi med mulighed for flerårigt forløb på en samarbejdende kardiologisk afdeling. Medicinsk afdeling tilbyder delestillingen fuldt finansieret med henblik på opkvalificering af Medicinsk afdeling, SUH, Nykøbing F.
Medicinsk afdeling på SUH, Nykøbing F tilbyder lige nu en unik mulighed for ansættelse i vores kardiologiske enhed, til dig der gerne vil være med til at udvikle vores kardiologiske enhed på Medicinsk afdeling i Nykøbing F. Du kommer til at bidrage positivt til udvikling af kvaliteten i behandlingen af vores patienter med hjertesygdom
Du bliver ansat som speciallæge eller overlæge, afhængig af anciennitet og kvalifikationer.
Delestillingen og timetal kan aftales ud fra dine ønsker og ambitioner og afdelingens samarbejde med de andre kardiologiske afdelinger i landet, specifikt med det formål at tage hensyn til hvor i landet du bor. Ansættelsen giver mulighed for subspecialisering og oplæring indenfor udredning og behandling i de kardiologiske kerneområder, herunder for eksempel oplæring i hjerte-CT, men andre områder kan også prioriteres efter individuelle ønsker. Oplæringen forventes at foregå i samarbejde med andre kardiologiske afdelinger og kan aftales individuelt.
Kontakt os for at høre om dine muligheder.
Stillingen omfatter funktion ved stuegang, ambulant aktivitet og medicinske vagter.
Om os
Medicinsk Afdeling, SUH, Nykøbing F., består af en lungemedicinsk, gastroenterologisk, endokrinologisk, kardiologisk og geriatrisk enhed.
Kardiologisk enheds sengeafdeling har 30 sengepladser i sygehusets nyeste bygning, vi råder over moderne udstyr og et ambulatorium med stor aktivitet, hvor der blandt andet udføres TTE, TEE og hjerte-CT.
Vi har selvstændige sygeplejeklinikker inden for AK-behandling, hypertension, lipidforstyrrelser og hjertesvigt.
Vi er en arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere.
Afsnittet består af 20 læger, inklusive læger i uddannelse i kardiologi og introduktionslæger i rotation med de øvrige medicinske specialer.
Sygehuset har et samarbejde med Københavns Universitet og bidrager til undervisning af medicinstuderende, der har klinikophold på sygehuset. Kardiologisk enhed har to lektorer og bidrager til nationale og regionale forskningsprojekter.
Enheden har det sidste år gennemgået en sund udvikling og fremstår som et stærkt hold. Vi har en stor passion for specialet, og Kardiologisk enhed har et godt omdømme som uddannelsessted for læger.
Enhedsledelsen består af en ledende overlæge og to oversygeplejersker, som refererer til cheflægen og chefsygeplejersken. Derudover har enheden en uddannelses-ansvarlig overlæge, som planlægger de kardiologiske uddannelsesforløb.
Vores forventninger til dig
- Du er speciallæge i kardiologi
- Du er motiveret for at udvikle dig fagligt indenfor kardiologien
- Sprog: Du behersker dansk, svensk eller norsk i skrift og tale
- Du er positiv og samarbejdsorienteret og leder efter løsninger på nye problemer
Vi kan tilbyde en stilling, der indeholder
- kontinuitet og afveksling i hverdagen
- sparring og faglige udviklingsmuligheder
- godt arbejdsmiljø og et velfungerende tværfagligt samarbejde
- en fleksibel arbejdstilrettelæggelse
- fastansættelse som speciallæge eller overlæge afhængig af anciennitet
Vær opmærksom på, at der kun vil være et meget begrænset antal stillinger af denne type og kun i en meget begrænset periode.
Praktisk info
Medicinsk Afdeling, SUH, Nykøbing F. tilbyder gode rammer for pendlere fra Køge og København, hvor der på alle hverdage morgen og aften kører direkte busser.
Derudover er der oprettet et personalehotel, hvor overnatninger kan bookes.
Hvis du overvejer et nyt sted at bo, er det værd at nævne, at der omkring Nykøbing Falster findes mange meget fine boliger, som sammenlignet med andre steder i landet er prissat overordentligt fornuftigt og naturen i området er virkeligt dejlig.
Læs mere på Et arbejdsliv i balance - Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Forskning
Nykøbing F Sygehus har en Forskningsstøtteenhed, som kan være behjælpelig med, at man kommer i gang med forskning.
Yderligere oplysninger
Ring eller skriv til os for at høre mere om netop dine muligheder
Cheflæge Kenneth Hofland
+45 23374252 / kefh@regionsaelland.dk
eller
Ledende overlæge Ramshanker Ramanathan
+45 93 56 85 17 / ramra@regionsjaelland.dk
Ansøgning
Du bedes i en motiveret ansøgning forholde dig til de syv lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel), medsende CV og redegøre for, at dine faglige kompetencer matcher de faglige krav til stillingen.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er vagtbærende. Antal vagter efter individuel aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og tillæg efter forhåndsaftaler.
Samtaler afholdes løbende.
Ansættelse efter aftale.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. -
Kontaktperson
Kenneth Hofland
kefh@regionsjaelland.dk - Adresse
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F - Stillingstype
Læge, Overlæge, Speciallæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
053526 - Quick-nr.
494068 - Indrykningsdato
07-07-2026 -
Ansøgningsfrist
01-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. - Adresse
Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F -
Kontaktperson
Kenneth Hofland
kefh@regionsjaelland.dk - Stillingstype
Læge & Overlæge & Speciallæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
053526 - Quick-nr.
494068 - Indrykningsdato
07-07-2026 -
Ansøgningsfrist
01-09-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Medicinsk afdeling på SUH, Nykøbing F tilbyder lige nu en unik mulighed for ansættelse i kardiologisk afsnit, til dig der allerede er speciallæge i for eksempel anæstesiologi, akutmedicin eller intern medicinsk speciale
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Læge & Overlæge & Speciallæge | Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & AkutmedicinOpslået
22-06-2026Ansøgningsfrist
31-08-2026 -
Specialistläkare till akutavdelningen på Midt- och Vestsjællands Hospital i Slagelse, Danmark
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Læge | Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Kardiologi & Kirurgi & Neurologi & Ortopædisk kirurgi & AkutmedicinOpslået
19-06-2026Ansøgningsfrist
31-08-2026 -
Vi opnormerer og søger tre hjertemedicinske speciallæger til Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 19, 4800 Nykøbing F.
Læge | Intern medicin: KardiologiOpslået
20-03-2026Ansøgningsfrist
31-08-2026