Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Systemadministrator i Klinisk Biokemi til Klinisk Diagnostisk Afdeling
Om stillingen:
Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA) søger en ambitiøs og løsningsorienteret medarbejder med interesse eller erfaring som systemadministrator inden for laboratoriesystemet til klinisk biokemi (BCC) og med kendskab til middleware systemer (Aqure, Navify POC Operation, nLo, AMS, DMS). Du vil spille en central rolle i at sikre stabil drift af vores IT-infrastruktur samt deltage i det regionale samarbejde med ensretning og koordinering.
Som systemadministrator vil du komme til at arbejde med konfigurering, fejlsøgning, test, samt udvikling af laboratoriesystemer i tæt samarbejde med de andre systemadministratorer i regionen. Du vil komme til at fungere som bindeled mellem produktionen og de IT-tekniske løsninger til at skabe en hurtig og sikker svarafgivelses på analyser.
Du kommer til at arbejde tæt med to andre systemadministratorer, men også vores IT-specialister, funktionsbioanalytikere og ledelse. Din opgave er vigtig, og du kommer til at gøre en forskel, derfor søger vi en dygtig og engageret teamplayer.
Om afdelingen:
KDA er en unik og spændende afdeling, der omfatter specialerne Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi, Patologisk Anatomi, og Klinisk Mikrobiologi samt et tværgående Molekylærbiologisk Laboratorium og Infektionshygiejnisk enhed. Alle fire laboratoriespecialer er akkrediterede, og afdelingen har et aktivt og anerkendt forskningsmiljø.
KDA betjener både Esbjerg og Grindsted Sygehus samt primærsektoren i det sydvestjyske optageområde fra matriklerne i henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Varde – herunder også psykiatrien. Der er i alt ca. 200 medarbejdere i KDA bestående af læger, bioanalytikere/laboranter, akademiske medarbejdere, lægesekretærer og kapelbetjente.
Afdelingens mission er at danne fundament for det bedst mulige patientforløb. Vi forventer derfor, at du bidrager aktivt til vores vision om at én afdeling med højeste faglighed og begejstrede medarbejdere.
I KDA har vi et sæt fælles værdier og leveregler, som danner rammen for samarbejde og arbejdskultur i afdelingen. Disse er forankret i vores daglige praksis og understøtter vores fælles retning.
Introvideo til KDA – Klinisk Diagnostisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Systemadministration:
- Overvågning, drift og vedligeholdelse af BCC, WebReq, EPJ SYD, Bookplan, m.fl.
- Udarbejdelse af kravspecifikationer og opfølgning på systemdrift
- Identifikation af behov for IT-understøttelse samt systemintegration
- Fejlfinding og udbedring ved driftsforstyrrelser
- Opsætning og konfiguration af nyt udstyr
- Validering og konfiguration af analyser og rekvirenter
- Udtræk og bearbejdning af data til brug for ledelsesrapportering
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af dokumentation og vejledninger
- Koordination og dialog med eksterne leverandører
- Undervisning og vejledning af relevant personale og udvikling af undervisningsmateriale
- Opsætning af middleware i samarbejde med leverandører
Samarbejde:
-
- Tæt samarbejde med to systemadministrator-kolleger og IT-specialister
- Deltagelse i samarbejdet i regionen omkring ensretning.
- Deltagelses i nationale møder omkring nationale systemer (webReq, Medcom)
- Samarbejde med læger og andre faggrupper omkring konfigureringen af de forskellige IT-systemer
Vi forventer, at du:
- Er uddannet som bioanalytiker med minimum to års erfaring inden for biokemi.
- Har erfaring i brugen af BCC
- Har erfaring/kendskab til at arbejde i middleware systemer så som Aqure Navify POC Operation, nLo, AMS,DMS
- Arbejder analytisk og strategisk, med fokus på både drift og udvikling
- Besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- Er nysgerrig på arbejdet med data og gerne tager ansvar for den videre udvikling af afdelingen, der også byder på tiltagende brug af databaser.
Vi tilbyder:
- En dynamisk og fleksibel arbejdsplads med fokus på faglig og personlig udvikling
- Adgang til den nyeste teknologi og mulighed for løbende kompetenceudvikling
- En unik arbejdsplads, hvor vi har alle laboratoriespecialer under samme tag og gør en dyd ud af at hjælpe hinanden på tværs af specialerne
- En moderne arbejdsplads med nyeste teknologier, hvor vi dog i de kommende to år udvider og erstatter nyt udstyr i det klinisk biokemiske laboratorium.
Ansøgning:
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. september eller efter aftale. Stillingen er ikke vagtbærende. Arbejdsstedet er KDA, Esbjerg og Grindsted, i Esbjerg. Organisatorisk er IT-systemadministratorerne placeret som en stabsfunktion. Ansættelse vil finde sted i henhold til gældende overenskomst uden højeste tjenestetid med mulighed for forhandling afhængig af kvalifikationer.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Vil du vide mere:
Kontakt Driftschef Brian Faurskov 2014 2642
Løn og ansættelsesforhold:
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for den ansøgte stilling. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomst 32.17.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31.07.2026
Ansættelsessamtaler: Mandag d. 24. august 2026.
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg -
Kontaktperson
Brian Faurskov
Brian.Faurskov@rsyd.dk - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstyper
Bioanalytiker med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
236485 - Quick-nr.
494070 - Indrykningsdato
07-07-2026 -
Ansøgningsfrist
31-07-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Brian Faurskov
Brian.Faurskov@rsyd.dk - Stillingstyper
Bioanalytiker med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
236485 - Quick-nr.
494070 - Indrykningsdato
07-07-2026 -
Ansøgningsfrist
31-07-2026