Region Sjælland
Kystvejen 112A, 4400 Kalundborg
Bachelor i ernæring og sundhed, serviceassistent eller husassistent til Specialrådgivningen ved Synscenter Refsnæs, Kalundborg
Serviceminded og engageret bachelor i ernæring og sundhed, serviceassistent eller husassistent 25 timer om ugen søges pr. 1. oktober 2026.
Vi søger en erfaren og selvstændig kollega til at understøtte arbejdet med børn og unge med synsnedsættelse og deres voksne fra hele landet. Har du lyst til at bringe din faglighed i spil og løse vekslende opgaver?
Så er jobbet som serviceassistent ved Specialrådgivningen måske noget for dig
Stillingen er organisatorisk placeret i Specialrådgivningen. Her arbejder synskonsulenter med specialpædagogisk og lærerfaglig baggrund, psykologer, pædagogisk psykologisk konsulent, ergo- og fysioterapeuter, videnskonsulenter og grafikere.
Du med til at skabe de gode rammer for børn, unge, forældre og fagpersoner på vores kursusforløb med overnatning. Målgruppen er børn og unge 0-17 år, som deltager i pædagogisk synsudredning samt familier og fagpersoner på kursus hos os. En del børn har sammensatte problemstillinger og flere funktionsnedsættelser.
Du får ansvar for elektronisk varebestilling, planlægning, bestilling og anretning af mad til børn med særlige behov, til kurser og ved møder, indretning af lokaler, oprydning, egenkontrol, rengøring og vask – og småretter og bagning, når der er tid. Du skal arbejde ordentligt, professionelt og tæt på borgere, der ofte er i en svær situation og kræver særlige hensyn.
Hvert år afholder Synscenter Refsnæs sommerskole for en masse glade børn og unge med synsnedsættelse i den første uge af skolernes sommerferie. Her er du nøgleperson i tæt samarbejde med sommerskolens tovholder, hvor I i samarbejde med synskonsulenter og Serviceafdeling sikrer, at det praktiske fungerer og eleverne får en skøn uge sammen.
Arbejdet er tilrettelagt med 37 timer i de uger, der er overnattende kursister og færre timer i de øvrige uger med en gennemsnitlig 25 timers ugenorm. En serviceassistent fra et andet område i organisationen afløser dig ved ferie og sygdom, ligesom du skal hjælpe kolleger i serviceteamet ved behov for mødeforplejning andre steder på Synscenter Refsnæs.
Fagprofil:
- Det er en fordel, men ikke et krav hvis du er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed eller faglært service- eller husassistent, praktisk anlagt og gerne med ernæringsbaggrund
- Har erfaring fx fra specialinstitution, rehabiliteringsenhed eller hospital
- Kan arbejde selvstændigt og effektivt i samarbejde med skiftende kursustovholdere
- Har overblik, ordenssans, styr på hygiejnen og er parat til yde service af god kvalitet
- Har gode refleksions- og samarbejdsevner
- Anvender IT på brugerniveau
- Har et positivt menneskesyn og godt humør
- Er nysgerrig på, hvad tabet af synssansen betyder for børn og unge
Vi tilbyder
- Kolleger med godt humør, høj faglighed og dedikation
- Tværfagligt samarbejde og god dialog om de mål, vi skal nå
- Mulighed for at benytte centrets faciliteter, f.eks. svømmehal og motionscenter
- Et spændende og alsidigt job
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse, og er landets VISO-leverandør på børnesynsområdet.
Synscenter Refsnæs arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.
Centeret har en landsdækkende funktion og tilbyder en bred vifte af tværfaglig specialrådgivning, udredning, kurser, materialeproduktion og -formidling, vidensarbejde samt taksttilbud indenfor undervisning, uddannelse og botilbud.
Synscenter Refsnæs leverer i samarbejde med kommunale synskonsulenter et højt specialiseret tilbud til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, deres familier og fagpersoner omkring barnet/den unge. Vi supplerer og understøtter dermed kommunernes og de lokale synskonsulenters arbejde med inklusion og rehabilitering. Vi anvender ”De Udvidede Læringsmål” (DUL) som pædagogisk forståelsesramme. (se mere her: https://synref.dk/viden-og-udvikling/den-nationale-vejledning/).
Vi samarbejder ressourceorienteret med de familier og lokale fagpersoner, som vi rådgiver.
Synscenter Refsnæs har ca. 120 medarbejdere og er beliggende meget naturskønt ved Kalundborg Fjord
Ansøgningsfrist: d. 17.08.2026
Samtaler: d. 19.08.2026
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Synscenter Refsnæs
Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse herunder blindhed. Børn og unge, der er optaget i Synsregistret eller opfylder kriterierne herfor, kan gøre brug af tilbuddene. Målgruppen omfatter også børn og unge med yderligere funktionsnedsættelser herunder blindhed.
Synscenter Refsnæs er et højt specialiseret tilbud, som arbejder vidensbaseret og tværfagligt med udvikling, læring, trivsel og medborgerskab for målgruppen i et landsdækkende samarbejde.
Tilbuddene omfatter vidensarbejde, specialrådgivning og vejledning, individuel udredning, kursustilbud og gruppeforløb, materialeproduktion, skole, efterskole, STU og botilbud.
Læs mere om Synscenter Refsnæs på vores egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet Synscenter Refsnæs -
Kontaktperson
Mads Røn
madro@regionsjaelland.dk
24 41 89 06 - Adresse
Kystvejen 112A, 4400 Kalundborg - Stillingstype
Serviceassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
053586 - Quick-nr.
494091 - Indrykningsdato
07-07-2026 -
Ansøgningsfrist
17-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet Synscenter Refsnæs - Adresse
Kystvejen 112A, 4400 Kalundborg -
Kontaktperson
Mads Røn
madro@regionsjaelland.dk
24 41 89 06 - Stillingstype
Serviceassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
053586 - Quick-nr.
494091 - Indrykningsdato
07-07-2026 -
Ansøgningsfrist
17-08-2026