Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Lærings- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Medicinske Sygdomme, Kolding

Vil du være med at sætte dit aftryk på uddannelsesområdet på en stor og fagligt stolt medicinsk afdeling, så skal du læse videre.

Vi ændrer vores struktur på uddannelsesområdet og opretter derfor en ekstra stilling som lærings- og uddannelsesansvarlig (LU) sygeplejerske. Vi søger dig, som har interesse for at være med til at skabe rammer og vilkår for uddannelse af vores kommende kollegaer, og som samtidig kan se dig selv i en tværgående opgave som koordinerende for de studerende på tværs af vores tre sengeafsnit.

Om afdelingen
Medicinske sygdomme er en stor afdeling som varetager pleje, udredning og behandling indenfor sub-specialerne diabetes, nyresygdomme, infektionsmedicin, geriatri og lungemedicin.

Vi er en afdeling, hvor vi med ”patienten først” som pejlemærke, har kvalitetsudvikling, faglig- og organisatorisk udvikling som en fast del af vores kultur og dagligdag. På sygehusniveau implementeres tænkehorisonten ”Excellent Sygepleje” som et element til at skabe sammenhængende og effektive patientforløb med fokus på patienttilfredshed. Det er et gennemgående tema - også på uddannelsesområdet.

Du bliver LU for vores tre sengeafsnit og får et tæt samarbejde med afdelingens anden LU’er, som varetager funktionen for det ambulante område. Alle afsnit har kliniske vejledere, som tager medansvar for uddannelsesforløbene i deres afsnit. 

Medicinske Sygdomme har fælles afdelingsledelse med Akutafdelingen, hvilket betyder tæt samarbejde mellem de to afdelinger og i begge afdelinger er der fokus på at fastholde et godt arbejdsmiljø præget af tillidsbaseret ledelse, dialog og høj grad af medindflydelse.

Om jobbet

Stillingen er delt mellem LU-funktionen og sygeplejerske på Senge C, som er nyre- og diabetes sengeafsnit og er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer.

Du vil arbejde tæt sammen med den anden LU’er i Medicinske Sygdomme omkring opgaveløsningen, hvor I, i samarbejde med funktionslederne, bliver ansvarlige for:

  • Planlægge og organisere de kliniske uddannelsesforløb for sygeplejestuderende på alle semestre og for SSA-elever på alle niveauer, herunder også fælles refleksion.
  • Den overordnede koordinering af forløb I Medicinske Sygdomme og varetage det tætte og vigtige samarbejde med UCL, herunder også årsberetning.
  • At være bindeled mellem ledelsen og uddannelsesområdet, herunder de kliniske vejledere, som samles i netværk, som LU’er er tovholder på.
  • Udvikling af læringsmiljøet for sygeplejestuderende og SSA-elever, både i fht. læringsmetoder, uddannelsesmateriale, kompetenceudvikling af kliniske vejledere m.v.

Din arbejdstid vil være delt mellem administrativ tid og det kliniske felt. Tid i det kliniske felt kan både være direkte patientrelaterede opgaver eller vejledningsopgaver, hvor du går med studerende i klinikken. Du vil indgå i weekendvagter hver 4. weekend og have få helligdage på arbejde.

 

Om dig

Du er uddannet sygeplejerske, har diplommodul i klinisk vejledning og erfaring som klinisk vejleder. Måske har du en har fuld diplomuddannelse eller har lyst til at erhverve dig den.

Det vil være en stor fordel, at du har klinisk erfaring fra det medicinske område, så du har et solidt fundament for at kunne være rollemodel og stå i spidsen for læring, vidensdeling, sparring og undervisning i klinisk praksis – både for studerende og kliniske vejledere.

Det er helt essentielt, at du har gode relationelle og kommunikative færdigheder med åben og anerkendende tilgang, som præger dialogen med studerende, kollegaer og ledere.

Du vil få stor frihed til selv at planlægge og strukturere dine opgaver i relation til LU-funktionen og skal derfor kunne arbejde selvstændigt og selvledende, og det er vigtigt at du kan se dig selv i en stilling delt mellem uddannelsesfeltet og det kliniske patientarbejde.  

Interesseret i jobbet?

Har vi vakt din nysgerrighed, og har du spørgsmål, så kontakt gerne chefsygeplejerske Linda Thisgaard på telefon 23 11 58 63 eller oversygeplejerske Anja Tirsgaard Jensen på tlf 21 26 29 68.

Du kan læse mere om

 

Ansøgning og ansættelsesvilkår

Kunne der stå dit navn på denne stilling, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.

Ansættelse pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Send din ansøgning senest den 21. august 2026. Vi afholder samtaler i uge 35.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellet - overenskomst 32.17.1 - løn pr. 1.4.2026. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Vi indhenter referencer og børneattest efter forudgående aftale inden endelig ansættelse.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Anja Tirsgaard Jensen
    anja.tirsgaard.jensen@rsyd.dk
    2126 2968
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    236496
  • Quick-nr.
    494096
  • Indrykningsdato
    07-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Anja Tirsgaard Jensen
    anja.tirsgaard.jensen@rsyd.dk
    2126 2968
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    236496
  • Quick-nr.
    494096
  • Indrykningsdato
    07-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Klinisk sygeplejespecialist til Dialysen

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
01-06-2026

Ansøgningsfrist
26-07-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Klinisk sygeplejespecialist til ambulatoriet, med tidsbegrænset OPAT funktion - Infektionsmedicinsk Afdeling Q, OUH

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
05-06-2026

Ansøgningsfrist
17-07-2026