Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til Afsnit Ø1 st, Psykiatrien Øst i Roskilde

Vil du være med til at forme fremtidens psykiatri, og ikke bare være en del af den?

Vil du arbejde et sted, hvor faglighed, relationer og udvikling går hånd i hånd?

Så er det måske lige præcis dig, vi mangler på Ø1 stuen.

Hvem er vi?

Ø1 stuen er et intensivt lukket psykiatrisk afsnit med plads til 13 patienter. Vi modtager voksne patienter med blandt andet skizofreni, svære psykoser, depression, bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelser.

Men vigtigere end diagnoserne er måden, vi arbejder på.

Hos os er relationen kernen i behandlingen. Vi arbejder recovery-orienteret med høj grad af patientinddragelse og med fokus på at skabe trygge, sammenhængende forløb, også når det er svært.

Vi er et afsnit i udvikling, hvor vi:

  • arbejder i faste tværfaglige teams
  • har fokus på nedbringelse af tvang
  • styrker samarbejde, struktur og fælles retning

Kort sagt: vi bygger noget, der skal give mening, både for patienter og personale

Hvad møder du hos os?

Du møder et afsnit, hvor:

  • vi tager hinanden seriøst, både fagligt og menneskeligt
  • vi hjælper hinanden i hverdagen (også når det går stærkt)
  • vi prioriterer god stemning, humor og en ordentlig omgangstone
  • vi starter vagten med overblik og fælles retning

Vi er en blanding af erfarne og nyere kollegaer, og vi er gode til at lære fra os.

Her er der plads til at være ny, stille spørgsmål og udvikle sig i et trygt miljø.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Mentorordning ved opstart
  • Mulighed for specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje
  • Kurser i relationer og deeskalering
  • Hyppig supervision ved psykolog
  • Daglig sparring i teamet
  • Indflydelse på arbejdsgange og udvikling
  • Et stærkt fællesskab, også socialt


Vi ved godt, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen og det forsøger vi aktivt at understøtte.


Hvem er du?

Vi leder efter den rigtige kollega!


Vi forestiller os, at du:

  • er nysgerrig og har lyst til at lære
  • kan arbejde både selvstændigt og tværfagligt
  • vil bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • har mod på at arbejde med komplekse patienter
  • har lyst til at være med i arbejdet med at nedbringe tvang


Erfaring fra psykiatrien er en fordel, men ikke et krav.

Vi skal nok lære dig op.

Kom og mærk det selv

Du er meget velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg, det giver langt mere end et opslag.

Har du behov for flere oplysninger, kan du kontakte oversygeplejerske Kimmie Frandsen på tlf. 9356 9838.


Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, eller efter aftale.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgningsfrist 01.09.26

Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst.

Lønnen fastsættes efter Ny Løn-princippet på baggrund af kvalifikationer, funktioner og på sigt resultater.


Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest og børneattest ved alle nyansættelser ligesom vi under en evt. personlig samtale vil bede om 2 referencer fra ledere på tidligere arbejdspladser.



Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Kimmie Frandsen
    kiff@regionsjaelland.dk
    93569838
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    053643
  • Quick-nr.
    494169
  • Indrykningsdato
    09-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Kimmie Frandsen
    kiff@regionsjaelland.dk
    93569838
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    053643
  • Quick-nr.
    494169
  • Indrykningsdato
    09-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vil du arbejde i Bo og Naboskab Sydlolland, et sted, hvor faglighed, refleksion og samarbejde går hånd i hånd?

Socialområdet Bo- og Naboskab Sydlolland  |  K. H. Kofoedsvej 16, 4970 Rødby
Social- og sundhedsassistent

Opslået
25-06-2026

Ansøgningsfrist
17-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Pædagoger, sosu-ass. og omsorgsmedhjælpere til botilbud i Karlslunde

Socialområdet Skelbakken  |  Skelbakken 9, 2690 Karlslunde
Social- og sundhedsassistent

Opslået
08-06-2026

Ansøgningsfrist
15-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Social og sundhedsassistent til vores gastroverden - grib chancen

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Social- og sundhedsassistent

Opslået
18-06-2026

Ansøgningsfrist
26-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Social- og sundhedsassistent makker søges til geriatrisk afdeling

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Social- og sundhedsassistent

Opslået
07-07-2026

Ansøgningsfrist
07-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Social- og sundhedsassistent til bæltefrit Ældrepsykiatrisk sengeafsnit S5 – Psykiatrien Syd

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
02-07-2026

Ansøgningsfrist
31-07-2026