Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Speciallæge i kardiologi til Kardiologisk Afsnit, Medicin 1, Holbæk Sygehus

Vil du være med til at forme fremtidens kardiologi?

På Kardiologisk Afsnit på Holbæk Sygehus søger vi en engageret og fagligt stærk speciallæge i kardiologi, der ønsker at blive en del af en afdeling med høj faglighed, et stærkt kollegialt fællesskab og en kultur, hvor gode idéer hurtigt kan omsættes til handling.

Hos os får du ikke blot et job – her går ansvar og muligheder hånd i hånd og du får mulighed for aktivt at præge både dine arbejdsområder, udviklingen af afdelingen og din arbejdstilrettelæggelse.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026.

Om Kardiologisk Afsnit

Kardiologisk Afsnit modtager uselekterede akutte og ambulante patienter med hjertesygdom og tilbyder et bredt spektrum af moderne diagnostik og behandling.

Afsnittet består af:

  • Kardiologisk Ambulatorium med mere end 15.000 årlige patientbesøg og specialiserede klinikker inden for blandt andet hjertesvigt, arytmi, hypertension, lipidbehandling, iskæmi, hjerterehabilitering og AK-behandling.
  • Kardiologisk Sengeafsnit med 23 telemetriovervågede senge.
  • Kardiologisk Daghospital, hvor der bl.a. udføres DC konverteringer i vores nye NADS (nurse assisted deep sedation) program og ekkoteknikere og forskningsaktiviteter er samlet.

Vi udfører blandt andet avanceret transtorakal og transøsofageal ekkokardiografi, 3D-ekkokardiografi, stressekkokardiografi, hjerte-CT, hjerte-MR, Holter-monitorering, R-test, døgnblodtryksmåling og arbejdstest.

Vi er 19 speciallæger i kardiologi (heraf 1 professor), 3 hoveduddannelseslæger og en gruppe engagerede yngre læger, der arbejder tæt sammen om at levere behandling af høj kvalitet og skabe gode patientforløb.

Derfor skal du vælge Holbæk

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes af medarbejdere, der har indflydelse på deres hverdag.

Hos os får du derfor:

  • Stor mulighed for at præge dine egne funktioner og udvikle de fagområder, der interesserer dig mest.
  • Korte beslutningsveje, hvor gode idéer hurtigt kan omsættes til konkrete forbedringer.
  • Reel indflydelse på afdelingens faglige og organisatoriske udvikling.
  • Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver, så der kan tages hensyn til både afdelingens behov og dine faglige interesser.
  • Mulighed for at engagere dig i kvalitetsudvikling, undervisning, forskning eller udviklingsprojekter.

Vi lægger vægt på dialog, samarbejde og en ledelsesstil, hvor medarbejdernes engagement og initiativ er en central drivkraft i afdelingens fortsatte udvikling.

Vi søger en kollega, som er færdiguddannet speciallæge i kardiologi, der ønsker at være en aktiv medspiller i en afdeling med høj faglighed, som naturligt tager ansvar og prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab.

Vi lægger vægt på, at du:

  • leverer høj faglig kvalitet og sætter patienten først
  • ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af afdelingen
  • trives i et tværfagligt samarbejde
  • prioriterer et godt arbejdsmiljø
  • har lyst til at undervise og supervisere yngre læger
  • er nysgerrig, engageret og tager ansvar

Vi søger først og fremmest en kollega, som har lyst til at være en aktiv del af fællesskabet og bidrage til den fortsatte udvikling af Kardiologisk Afsnit.

Medicin 1

Medicin 1 er en bred intern medicinsk afdeling med en stærk kardiovaskulær profil og omfatter specialerne kardiologi, nefrologi, endokrinologi og lungemedicin. Specialerne går særdeles godt i spænd og der er et stort fagligt overlap og aktiv vidensdeling omkring f.eks. den kardiovaskulære dyspnø, metaboliske eller kardio-renale patient.

Den nefrologiske afdeling varetager både ambulant og stationær behandling samt dialysefunktion med enheder i Holbæk, Slagelse og Næstved.

Den endokrinologiske afdeling inkluderer Steno Diabetes Center Sjælland, hvor de ledende overlæger fungerer som centerchefer for henholdsvis Holbæk-Kalundborg og Slagelse-Næstved.

Afdelingen beskæftiger samlet ca. 450 medarbejdere, herunder ca. 50 speciallæger og 30 yngre læger og arbejder målrettet med høj faglig kvalitet, uddannelse, forskning og udvikling af patientforløb.

I M1 har vi desuden en meget aktiv og voksende forskningsenhed, der aktuelt består af 2 professorer, 1 forskningsansvarlig overlæge, 3 ph.d.-studerende, 3 forsknings sygeplejersker, 1 forskningssekretær og flere medicinstuderende. Forskningsenheden tiltrækker løbende strukturelle forskningsbevillinger, der etablerer opbygningen af et solidt forskningsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Stillingen er som udgangspunkt med vagtforpligtelse.

Tiltrædelse er 1. september 2026.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at besøge afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Funktionsansvarlig læge for kardiologi Jacob Sivertsen

Telefon: 26 23 12 97

E-mail: jsiv@regionsjaelland.dk

Eller

Cheflæge Mikkel Malby Schoos

Telefon: 51 21 58 77

E-mail: mimsc@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist: 3. august 2026

Ansættelsessamtaler: forventes afholdt medio august 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen til et fagligt ambitiøst, udviklingsorienteret og velfungerende kardiologisk team.


Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk
  • Kontaktperson
    Mikkel Schoos
    mimsc@regionsjaelland.dk
    47326100
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Læge, Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    053656
  • Quick-nr.
    494179
  • Indrykningsdato
    09-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    03-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Mikkel Schoos
    mimsc@regionsjaelland.dk
    47326100
  • Stillingstype
    Læge & Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    053656
  • Quick-nr.
    494179
  • Indrykningsdato
    09-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    03-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vi opnormerer og søger tre hjertemedicinske speciallæger til Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 19, 4800 Nykøbing F.
Læge  |  Intern medicin: Kardiologi

Opslået
20-03-2026

Ansøgningsfrist
31-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Specialistläkare till akutavdelningen på Midt- och Vestsjællands Hospital i Slagelse, Danmark

Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse  |  Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Læge  |  Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Kardiologi & Kirurgi & Neurologi & Ortopædisk kirurgi & Akutmedicin

Opslået
19-06-2026

Ansøgningsfrist
31-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Spændende delestilling, speciallæge eller overlæge, på Kardiologisk enhed, Medicinsk afdeling, SUH, Nykøbing F.

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Intern medicin: Kardiologi

Opslået
07-07-2026

Ansøgningsfrist
01-09-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Medicinsk afdeling på SUH, Nykøbing F tilbyder lige nu en unik mulighed for ansættelse i kardiologisk afsnit, til dig der allerede er speciallæge i for eksempel anæstesiologi, akutmedicin eller intern medicinsk speciale

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Læge & Overlæge & Speciallæge  |  Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Akutmedicin

Opslået
22-06-2026

Ansøgningsfrist
31-08-2026