Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejersker til Jule- og Nytårs vikariat K2
Vil du opleve jul og nytår i Grønland?
Så har du nu mulighed for at søge et vikariat fra Uge 45 til og med Uge 1. Du må også gerne komme før og blive længere hvis det hjælper på dit julehjerte.
Der arbejdes i skiftende vagter med weekendvagt hver 2. weekend. Vi anvender ønskeplan, så du også kan have indflydelse på egen vagtplan og mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet.
Hos os bliver du en del af en afdeling med højt humør, engagerede kollegaer og et arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer trivsel og faglig udvikling. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med vores naboafdelinger, og det tværfaglige samarbejde er en naturlig og vigtig del af hverdagen.
Om afdelingen
K2 er en kirurgisk afdeling med 18 sengepladser. Vi arbejder primært med parenkymkirurgi og urologi og modtager patienter fra hele landet – både elektive patienter til udredning og operation samt subakutte og akutte patienter fra Nuuk og evakueringer fra kysten.
Patientforløbene spænder fra korte, planlagte indlæggelser til længere og mere komplekse forløb. Vi varetager desuden palliative forløb af både kortere og længere varighed, hvor helhedspleje, kreativitet og patientinddragelse er centrale elementer.
Til afdelingen er der knyttet et Stomiambulatorium, som bemandes af specialuddannet sygeplejerske fra K2.
Vi tilbyder
- Et opgavefelt, der er alsidigt, udfordrende og meningsfuldt – altid med patienten i centrum og med stærk kollegial opbakning
- Et introduktionsforløb tilpasset dine behov og erfaringer
- En spændende og varieret stilling med både elektive og akutte patientforløb
- En afdeling i faglig udvikling, hvor du kan få indflydelse og ansvar
- Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, godt humør og stærkt kollegialt sammenhold
- Tæt tværfagligt samarbejde i et dynamisk og tværkulturelt miljø
- Grundig introduktion tilpasset dine kompetencer
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling
Vi søger dig, der
- Har bred erfaring som sygeplejerske, gerne med Kirurgiske patienter
- Har interesse for den kirurgiske patientgruppe og deres pårørende
- Trives i en hverdag med skiftende tempo og komplekse problemstillinger
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Er fleksibel, positiv og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
- Værdsætter sparring og vidensdeling med kollegaer
- Har lyst til at arbejde i et tværkulturelt miljø
- Gerne har gode IT-kompetencer – vi dokumenterer bl.a. i COSMIC
Lyder det som en stilling for dig, og har du lyst til at blive en del af en afdeling med stærk faglighed og højt humør, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. november 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 1. november 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Konstitueret Oversygeplejerske Nino Thomassen på +299 34 48 68 (efter kl. 12:30 dansk tid) eller på e-mail: NIMC@PEQQIK.GL
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Quick-nr.
494200 - Indrykningsdato
09-07-2026 -
Ansøgningsfrist
01-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Quick-nr.
494200 - Indrykningsdato
09-07-2026 -
Ansøgningsfrist
01-11-2026
Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til jule- og nytårsvikariat på IMA Intermediær Monitorerings Afsnit (IMA)
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
06-07-2026Ansøgningsfrist
15-08-2026 -
Sygeplejerske til Ittoqqortoormiit
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
18-06-2026Ansøgningsfrist
24-07-2026 -
Vi søger sygeplejersker til Regionssygehus Qaqortoq til vinter 2026
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
24-02-2026Ansøgningsfrist
31-10-2026 -
Vi søger sygeplejersker til Regionssygehus Qaqortoq til efterår 2026
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
24-02-2026Ansøgningsfrist
31-07-2026 -
Sygeplejerske søges til Sisimiut Regionssygehus i sengeafdeling
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
16-06-2026Ansøgningsfrist
09-07-2026