Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 11, 4200 Slagelse

1-årigt vikariat for speciallæge i anæstesiologi, Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse og Næstved

1-årigt vikariat for speciallæge i anæstesiologi til Anæstesiologisk Afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse og Næstved

Vil du være en del af en stor anæstesiologisk afdeling, hvor høj faglighed, godt kollegaskab og udvikling går hånd i hånd? Og motiveres du af både den akutte anæstesiologi på et stort akutsygehus og de veltilrettelagte patientforløb på et stort elektivt center?

Så er et 1-årigt vikariat ved Anæstesiologisk Afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital måske noget for dig.

Din nye arbejdsplads

Anæstesiologisk afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital har funktioner på matriklerne i Slagelse og Næstved. Som udgangspunkt vil arbejdstiden være fordelt med cirka 75 % i Slagelse og 25 % i Næstved, men vi lægger vægt på fleksibilitet og tilpasser gerne funktionerne efter hinandens behov og interesser.

I Slagelse bliver du en del af Region Sjællands næststørste akutsygehus. Her møder du et bredt patientgrundlag med både akut og elektiv kirurgi, traumemodtagelse, obstetrik, intensiv terapi og medicinske akutte patienter. Afdelingen gennemfører omkring 8.000 operationer om året på 13 operationsstuer og rummer et niveau to intensivafsnit med ni sengepladser, hvor der behandles ca. 1.300 patienter om året med avancerede respiratoriske og kredsløbsmæssige problemstillinger. Samtidig indgår sygeplejerskerne på intensivafsnittet i hospitalets Mobile Akut Team.

I Næstved arbejder du i et af Danmarks største centre for elektiv og ambulant kirurgi. Her er fokus på effektive, patientcentrerede forløb med ca. 7.000 operationer inden for blandt andet ortopædkirurgi, urologi, øjensygdomme og sammedagskirurgi. Der udføres desuden et stort antal endoskopiske procedurer samt anæstesi til børn og patienter med tilknytning til Specialtandplejen.

Kombinationen af de to matrikler giver mulighed for en hverdag med stor variation og en usædvanlig bredde i de kliniske opgaver, samt mulighed for at arbejde med hele spektret af moderne anæstesiologi.

I Slagelse er der to speciallæger og en yngre læge/uddannelseslæge i tilstedeværelsesvagt, og frem til klokken 20 en ekstra speciallæge i intensivafsnittet.

I Næstved er der vagtberedskab af et team bestående af anæstesilæge og -sygeplejerske i døgnbemanding.

Din nye afdeling

Vi arbejder for at skabe respektfulde relationer i mødet med patienten og mellem medarbejdere, hvor ordentlighed og tillid er fundamentet. Det vigtige for os er kvalitet i patientbehandlingen, uddannelse og forskning – og så skal det været sjovt at gå på arbejde.

Dit daglige arbejde vil primært foregå i Slagelse, men du vil også varetage tjeneste i Næstved.

Afdelingen har i alt 15 postgraduate uddannelsesstillinger hhv. introduktions- og hoveduddannelsesforløb fordelt på første og fjerde år. Ud over dette varetager vi en lang række uddannelsesforløb for bl.a. medicinstuderende, sygeplejersker og ambulancereddere.

Hvis du har interesse for forskning eller kvalitetsudvikling, vil der være gode muligheder for at engagere sig. Afdelingen rummer Research Centre of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine (RCAI), hvor der forskes inden for blandt andet perioperativ medicin, intensiv terapi og patientsikkerhed. Vi ser forskning og kvalitetsudvikling som en naturlig del af den kliniske hverdag og støtter gerne medarbejdere, der ønsker at engagere sig.

Om dig

Vi søger en speciallæge med bred anæstesiologisk interesse, som har lyst til at indgå aktivt i afdelingens faglige og organisatoriske udvikling. Om du er nyuddannet speciallæge eller har mange års erfaring er mindre vigtigt. Det afgørende er, at du har fagligt engagement, lyst til samarbejde og ambitioner på patienternes og afdelingens vegne.

Vi lægger stor vægt på høj faglig kvalitet, men også på det kollegiale fællesskab. Hos os skal der være plads til faglige diskussioner, sparring og humor i hverdagen. Vi tror på, at den bedste patientbehandling skabes i et miljø præget af ordentlighed, tillid og respekt, hvor alle bidrager til fællesskabet og hjælper hinanden.

Afdelingen har en stærk uddannelsesprofil med introduktions- og hoveduddannelseslæger samt undervisning af medicinstuderende, sygeplejersker og ambulancepersonale. Derfor forventer vi, at du har lyst til at undervise, supervisere og dele dine erfaringer med yngre kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen eller besøge afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Asger Petersen på telefon 20 31 66 57 eller e-mail johnap@regionsjaelland.dk. Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretariatsleder Pia van der Watt piev@regsj.dk.

Ansøgningsfrist er søndag d. 9. august 2026

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 34

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved & Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
  • Kontaktperson
    John Petersen
    johnap@regionsjaelland.dk
    20 31 66 57
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Læge, Speciallæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    053671
  • Quick-nr.
    494204
  • Indrykningsdato
    10-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved & Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    John Petersen
    johnap@regionsjaelland.dk
    20 31 66 57
  • Stillingstype
    Læge & Speciallæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    053671
  • Quick-nr.
    494204
  • Indrykningsdato
    10-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-08-2026
På baggrund af dette job