Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Ergo- og Fysioterapien søger en terapeut til vores kræftspecialegruppe

Har du lyst til at være en del af vores kræftspecialegruppe og bidrage til udviklingen af et vigtigt fagområde, hvor du hver dag gør en forskel for patienter med kræft? Trives du med en udekørende funktion, hvor du møder patienterne i deres eget hjem og arbejder tæt sammen med andre faggrupper? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en fysioterapeut og/eller ergoterapeut, der kan bevare det professionelle overblik i en fagligt og menneskeligt spændende og udfordrende hverdag. Du skal trives med at arbejde selvstændigt og professionelt inden for blandt andet træningsterapi, behandling af lymfødem og lindrende behandlingsteknikker. En væsentli del af stillingen er udekørende, hvor du møder patienterne i deres eget hjem og bidrager til at skabe værdi, flow og tryghed i kræftforløbene gennem en evidensbaseret terapeutisk indsats i tæt samarbejde med sygeplejersker og læger.

Din primære opgave bliver at udrede patienternes helbredstilstand og vurdere deres funktionsevne. Med afsæt i disse vurderinger planlægger og iværksætter du terapeutiske indsatser målrettet de helbredsudfordringer og funktionsnedsættelser, du identificerer. Du skal desuden vurdere behovet for hjælpemidler og behandlingsredskaber samt sikre en god overlevering til vores kommunale samarbejdspartnere, så patienterne oplever et sammenhængende rehabiliteringsforløb.

Den terapeutiske vurdering og indsats tager udgangspunkt i ICF, hvor fokus er på aktiviteter og kroppens funktioner med afsæt i patientens helbredstilstand, ressourcer og omgivelser. Målet er at understøtte patientens funktionsevne og skabe de bedst mulige forudsætninger for den videre rehabilitering.

Sygehus Sønderjylland arbejder målrettet med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen. Det betyder blandt andet, at du bliver en del af et tværfagligt team, hvor dokumentation og forberedelse i videst muligt omfang foregår sammen med patienten som en integreret del af patientforløbet. Samtidig arbejder vi med implementering af talegenkendelse for at understøtte en mere effektiv dokumentation og frigøre mere tid til patienterne.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med behandling af lymfødem og/eller udekørende palliative forløb. Har du ikke erfaring inden for området, forventer vi, at du har lyst til at udvikle dine kompetencer og bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af både arbejdsgange og den terapeutiske indsats i kræftspecialegruppen.

I Ergo- og Fysioterapien bliver du en del af en afdeling med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi lægger vægt på faglig sparring, tværfagligt samarbejde, humor og forskellighed, fordi vi tror på, at det skaber de bedste løsninger – både for patienterne og for hinanden. Samtidig får du mulighed for at være med til at præge udviklingen af et specialiseret fagområde i tæt samarbejde med engagerede kolleger.

Stillingen er til besættelse den 1. september 2026 eller snarest derefter. Arbejdstiden er på hverdage, og du skal desuden indgå i afdelingens weekendvagter.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Ergo/fysio/jordemødre – overenskomst 33.21.1 – løn pr. 1.4.2026.
Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Da en væsentlig del af arbejdet er udekørende, er det en forudsætning, at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed efter gældende regler.

Stillingsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Ergo- og Fysioterapien på telefon 79 97 61 63.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte overterapeut Anna Rønnow på telefon 79 97 71 58 eller chefterapeut René Bender Jørgensen på telefon 79 97 61 36.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest torsdag den 20. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 26. august 2026.

Ved alle nyansættelser indhentes straffeattest og børneattest, ligesom der indhentes relevante referencer.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Rene Bender Jørgensen
    Rene.Bender.Jorgensen@rsyd.dk
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236531
  • Quick-nr.
    494229
  • Indrykningsdato
    10-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Rene Bender Jørgensen
    Rene.Bender.Jorgensen@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    236531
  • Quick-nr.
    494229
  • Indrykningsdato
    10-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Er du ergoterapeut, nysgerrig og visionær og søger du et meningsfuldt arbejde? Så er det dig vi mangler til vores botilbud for mennesker med erhvervet hjerneskade

Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud  |  Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted
Ergoterapeut

Opslået
29-06-2026

Ansøgningsfrist
27-07-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Ergoterapeuter til den sikrede institution Egely, Nørre Åby

Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud  |  Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby
Ergoterapeut

Opslået
04-06-2026

Ansøgningsfrist
20-07-2026