Region Hovedstaden
Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
Er du ergoterapeut og vil du arbejde i et team, der behandler patienter med en ikke-psykotisk sindslidelse? Så har vi et barselsvikariat til dig på Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse
Vores ergoterapeut går på barsel og derfor søger vi lige nu en barselsvikar til vores team for ikke-psykotiske lidelser. Du bliver en del af et ambulatorie, der prioriterer faglig udvikling og arbejdsglæde. Vores hverdag er præget af godt sammenhold, tæt tværfaglig sparring og højt til loftet.
Hvad skal du lave?
Du bliver klinisk kontaktperson for patienter med en ikke-psykotisk lidelse som fx depression, personlighedsforstyrrelser, angstlidelser eller PTSD. Behandlingsforløbene varer typisk op til et halvt år og involverer ambulante samtaler, medicinering, hjemmebesøg, udebesøg, gruppebehandling og netværksmøder. Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde. Vi behandler en gruppe af patienter, der alle har det tilfælles at de har et lavt funktionsniveau, en ikke-psykotisk lidelse og et behov for en tværfaglig behandlingsindsats. I din rolle ligger der også en koordinerende funktion i forhold til den tværfaglige behandlingsindsats, relevante tilbud såsom forskningsprojekter og andre samarbejdspartnere, herunder også pårørende. Vi har ugentlige behandlingskonferencer og der er jævnligt supervision samt makkermøder ved den behandlingsansvarlige psykiater.
Desuden bliver nogle af dine arbejdsopgaver:
- Dokumentation og oplæg til behandlingsplaner
- Udarbejdelse af ASP ved behov
- Udekørende funktion som led i FACT
- Deltage i kvalitets- og forbedringsarbejde
- Afholde gruppebehandling ud fra manual i DAT/KAT
- Tværsektorielt samarbejde med bl.a. kommunen og misbrugscentre etc.
- Undervise patienter, pårørende og studerende
Om os
Vi er et tværfagligt team på 11 ansatte bestående af psykiater, specialpsykolog, psykolog, socialrådgiver, recoverymentor, ergoterapeuter og sygeplejersker med god aldersspredning og faglige kompetencer.
Vi nyder godt af et velsmurt arbejdsmiljø, hvor der er tid til både faglig sparring og socialt samspil i form af fælles frokost og grin i hverdagen.
Vi arbejder under F-ACT-modellen (Fleksible Assertiv Community Treatment), hvis metode tilbyder fleksibel psykiatrisk behandling til borgere med komplekse psykiatriske lidelser. Tilgangen bygger på høj faglighed, recovery, brugerdeltagelse, rehabilitering og tværfaglighed.
Du bliver en del af et stort ambulatorium med omkring 70 medarbejdere fordelt på fem teams.
Hvem er du?
Du er uddannet ergoterapeut, gerne med psykiatrisk erfaring – enten fra primær sektor eller hospitalsbaseret.
Du trives både med selvstændigt arbejde samt at indgå i et team, hvor vi er fælles om patienterne. Du kan se dig selv i rollen som kliniskkontaktperson, hvor du er tovholder for cirka 25-30 patienter. I løbet af en dag holder du ambulante samtaler med ca. 4 patienter og/ eller har gruppebehandling.
Som oftest vil patienterne komme til samtaler i ambulatoriet, men det er også en mulighed at tage på hjemmebesøg hvis det er til patientens bedste.
Gode grunde til at søge stillingen hos os:
- Du bliver klædt godt på fra start med en mentor i teamet og et skræddersyet oplærings- og introduktionsprogram med fokus på kompetenceudvikling.
- Du bliver en del af et team hvor der er fokus på trivsel, tillid, humor og fleksibilitet.
- Du ønsker faste arbejdstider på hverdage i dagtimerne, i et velfungerende team.
- Der er mulighed for kurser og videreuddannelse.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat d. 1. oktober 2026 eller før hvis muligt.
Du ansættes på 37 timer ugentligt med arbejdstid fortrinsvis i dagtimerne mandag til fredag. Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse i et barselsvikariat.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre - 33.21.1
Har vi fanget din interesse?
Så send os din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via linket her på siden.
Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at ringe til afsnitsleder Anna Peltz Nissen på 2383 4230.
Ansøgningsfrist den 12. august 2026. Vi afholder samtaler i uge 34.
Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.
Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.
Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Anna Peltz Peltz Nissen
anna.peltz.nissen@regionh.dk - Adresse
Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269676 - Quick-nr.
494278 - Indrykningsdato
13-07-2026 -
Ansøgningsfrist
12-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg -
Kontaktperson
Anna Peltz Peltz Nissen
anna.peltz.nissen@regionh.dk - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269676 - Quick-nr.
494278 - Indrykningsdato
13-07-2026 -
Ansøgningsfrist
12-08-2026