Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Klinisk underviser til Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital

Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital søger 1. november 2026, eller snarest derefter en engageret klinisk underviser, der kan koordinere og varetage den prægraduate uddannelse.

Funktionen varetages i tæt samarbejde med afdelingens 2 andre kliniske undervisere, chefsygeplejerske, afsnittenes oversygeplejersker og de kliniske vejledere. Vi er en afdeling med et godt arbejdsmiljø og stærkt tværfagligt samarbejde. Akutmodtagelsen er uddannelsessted for mange faggrupper og som klinisk underviser er man primært ansvarlig for sygeplejerske-, social- og sundhedsassistent-, ambulancebehandler- og paramedicineruddannelsen. Funktionen indebærer også kompetenceudvikling af postgraduat personale bl.a. i form af undervisning, vejledning, planlægning mm.

Du indgår ligeledes i et tværgående strategisk samarbejde med de andre kliniske undervisere på hospitalet, hvor faglig sparring, uddannelsesplanlægning og klinisk undervisning på tværs af hospitalets afdelinger faciliteres. På Hvidovre Hospital er høj kvalitet af klinisk undervisning, læringsmetoder og studiemiljø centralt, hvorfor dette også vægtes højt i akutmodtagelsen.

Så har du lyst til at være ansvarlig for den prægraduate uddannelse i en spændende akutmodtagelse, så har du nu muligheden for at arbejde i en velfungerende akutafdeling.

Vi søger en sygeplejerske med relevant master- eller kandidatuddannelse og en tydelig sygeplejefaglig profil – gerne med erfaring inden for akutsygeplejen.

Stillingen indebærer både administrationstid og synliggørelse af klinisk undervisning ude i klinikken. Yderligere er alle sygeplejersker i stabsfunktion i akutmodtagelsen, i en fast dagvagt om ugen som akutsygeplejerske og weekendvagt hv. 6. weekend i dagvagt. Her prioriteres det, at afdelingens uddannelsessøgende er med, så de oplever et særligt fokus på sammenhæng i uddannelsesforløbet, skabelsen af transfer og progression samt relations dannelse.

Vores afdeling er travl, men du vil aldrig føle, at du står alene – hverken i uddannelsesteamet eller i klinikken. Vi har en ambition om at være en afdeling kendetegnet ved meget høj faglighed, gode tværfaglige relationer baseret på respekt og anerkendelse for hinanden samt en høj grad af professionel og imødekommende adfærd over for vores patienter og pårørende.

Den kliniske underviser er ansvarlig for bl.a.:

  • Udvikling og ledelse af pædagogiske læringsprocesser og studiemiljø for bl.a. sygeplejestuderende, SSA-elever og ambulancebehandler-elever
  • Organisering, koordinering og planlægning af prægraduatuddannelse i akutmodtagelsen
  • Udviklingssamtaler med og vejledning af studerende / elever og vejledere
  • Udvikling og planlægning af forskelligt læringsmateriale til studerende og elever i Akutmodtagelsen.
  • Kompetenceudvikling og teamledelse af kliniske vejledere og oplæringsvejledere. Samt udvikling / supervision af sygeplejersker og assistenter, der fungerer som daglige vejledere for sygeplejestuderende, SSA-elever og ambulancebehandler-elever
  • De studerendes og elevernes faglige udvikling, trivsel og mulighed for opfyldelse af deres uddannelsesmål
  • Samarbejde med KP i forbindelse med bl.a. afholdelse af interne prøver for sygeplejestuderende
  • Implementering, afholdelse og evaluering af diverse undervisningstiltag både post- og prægraduat

Vi søger en klinisk underviser, der har:

  • Relevant efteruddannelse på master- eller kandidatniveau
  • Erfaring med uddannelsesområdet
  • En tydelig sygeplejefaglig profil- gerne inden for akutsygeplejen
  • Lyst og evne til videreformidling og undervisning
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Stærke pædagogiske og kommunikative evner
  • Overblik over organisering og planlægning

Vi tilbyder en afdeling:

  • Hvor vi har stort fokus på studerende og deres potentiale
  • Hvor vi prioriterer prægraduatuddannelse og udvikling meget højt
  • Hvor vi har fokus det gode arbejdsmiljø og synliggørelse af elever og studerende
  • Der er spændende, alsidig og som rummer de fleste patientkategorier
  • Hvor medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer vægtes højt
  • Der ønsker de bedste patientforløb og som ønsker at lære god sygepleje fra sig
  • Med et stort tværfagligt fællesskab og hvor der er højt til loftet

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings og Takstnævn. Hvis du har en mastergrad, vil du blive lønindplaceret som sygeplejerske (uden specialuddannelse) og hvis du har en kandidatgrad, vil du blive indplaceret som kandidatuddannet efter kandidatprotokollet. Fælles for begge indplaceringer er, at der til grundlønnen ydes tillæg efter de regionale forhåndsaftaler for kliniske undervisere med mastergrad eller kandidatgrad.

Yderligere oplysninger

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte Chefsygeplejerske Hanne Højland Keller på tlf. 38621376, klinisk underviser Rikke Mølgaard på tlf. 24976986 eller klinisk underviser Mette Elisabeth Bruun på tlf. 20155506.

Ansøgningsfrist er onsdag den 9. september 2026 og samtaler vil blive afholdt onsdag den 23. september 2026. 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Hanne Højland Keller
    Hanne.hoejland.keller@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Underviser
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    269267
  • Quick-nr.
    494290
  • Indrykningsdato
    14-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Hanne Højland Keller
    Hanne.hoejland.keller@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Underviser
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    269267
  • Quick-nr.
    494290
  • Indrykningsdato
    14-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi styrker den pædagogiske profil og søger to kliniske undervisere med delvis tilknytning til klinikken

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Underviser

Opslået
06-07-2026

Ansøgningsfrist
11-08-2026