Bedøvelse og Operation Nord
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Er du vores nye oversygeplejerske til en højt specialiseret operationsafdeling med engagerede medarbejdere og høj faglighed? AUH
Vi søger en oversygeplejerske til OP Nord 2 (Ortopædkirurgi) med ansvar for ledelsen af cirka 34 anæstesisygeplejersker og 5 SOSU-assistenter.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge og ønskes besat pr. 1 september 2026 eller snarest derefter.
Du bliver en del af en velfungerende afdeling med høj faglighed, stærkt samarbejde og et vedvarende fokus på kvalitet, udvikling og trivsel. Hverdagen er travl, og vi har høje ambitioner for både patientbehandling og arbejdsmiljø.
Som leder bliver du en central drivkraft i afdelingen. Vi søger en positiv og nærværende oversygeplejerske med en tydelig, involverende og dialogbaseret ledelsesstil, der prioriterer samspillet med medarbejderne og har lyst til at stoppe op på gangen og fornemme, hvad der rører sig.
Vi lægger vægt på et trygt, lærende og velfungerende arbejdsmiljø, og vi søger en leder, der understøtter og skaber rammerne for det faglige og sociale fællesskab i en kompleks hverdag og aktivt bidrager til at udvikle og bringe medarbejdernes kompetencer i spil, så den høje faglighed fortsat styrkes og udvikles.
Du vil indgå i afsnitsledelsen sammen med oversygeplejersken for operationssygeplejersker og den ledende overlæge samt have tæt samarbejde med de øvrige afsnitsledelser og afdelingsledelsen i Bedøvelse og Operation Nord.
Om Bedøvelse og Operation Nord
Bedøvelse og Operation Nord er er én af tre operationsafdelinger på AUH.
Bedøvelse og Operation Nord består af syv afsnit fordelt på fem operationsgange, der leverer akut og elektiv anæstesi-, operations- og perioperativ assistance inden for følgende kirurgiske specialer: ortopæd-, hjerne- og ryg-, øre-, næse- og hals-, tand-, mund- og kæbe-, øjen- og plastik- og brystkirurgi, anæstesi til børn- og unge med tilhørende forberedelses- og opvågningsafsnit, som modtager, klargøre, observerer og hjemsender operationspatienter.
Derudover to dagkirurgiske afsnit.
OP Ortopædkirurgi bemander dagligt op til otte operationsstuer med såvel korte som lange patientforløb i alle facetter af det ortopædkirurgiske speciale, som kræver høj grad af specialisering og fortsat udvikling af ekspertteams.
Flere af specialerne har regions- eller landsdelsfunktion
- Rygkirurgi: Fra korte dese-operationer til dagslange skolioseopretninger. Vi har landsdelsfunktion inden for rygmarvsskade
- Fod-ankel kirurgi: Proteser, stivgørende operationer m.fl.
- Traumatologi og Rekonstruktion: Fra malleol- og hoftefrakturer til større bækkenkirurgiske indgreb samt rekonstruktioner
- Infektion og tumor: Fra abscesser og amputationer til store tumorexcisioner
- Skulder- og albuekirurgi: Proteser, pladsgørende operationer m.v.
- Hoftekirurgi: Bl.a. planlagte alloplastikker og operationer for hoftedysplasi (PAO)
- Knækirurgi: Primært alloplastikker.
Desuden assistance ved akutkald
- I Traumecentret
- Akutte medicinske og akutte kirurgiske kald
- Traumekald – svært tilskadekomne fra hele Region Midt.
- Aortakald
- Akutte Øre-, Næse-, Halskald (i vagterne)
- I område Nord - område J, A og K (Psykiatrien)
- ABC og Hjertestopkald
Vi deltager samlet set i over 2.400 akutte kald årligt. Hverdagen spænder derfor mellem en rolig afvikling af dagens operations program til håndtering af akutte ændringer af OP programmet og håndtering af komplekse akutkald.
Anæstesien har vagtfællesskab med de øvrige afsnit i afdelingen undtagen børn og unge anæstesi og dagkirurgi.
Vi ønsker en oversygeplejerske, der er
- motiveret, klinisk forankret leder med ledelseserfaring og gerne baggrund inden for anæstesi, der udviser engagement for det kliniske arbejde og den daglige koordination
- tydelig og handlekraftig kommunikatør der er visionær, kan træffe beslutninger og formidle retning klart til både medarbejdere og samarbejdspartnere
- relationelt stærk og samarbejdsorienteret med evne og vilje til fagligt og tværfagligt samarbejde, gode relationelle kompetencer og en åben, tillidsfuld tilgang til omgivelserne
- involverende og nærværende leder der inddrager medarbejdere og samarbejdspartnere aktivt, og som bevarer roen og overblikket i pressede situationer
- positiv og engageret med humor og en konstruktiv tilgang til arbejdsopgaverne, der smitter af på arbejdsmiljøet.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads, hvor trivsel udspringer af et ønske om at tilbyde patienten behandling og sygepleje præget af høj kvalitet.
- et veltilrettelagt introduktionsprogram
- mentorordning
- en aktiv, engageret og professionel medarbejdergruppe, hvis faglighed spænder både bredt og dybt
- muligheder for lederudvikling og -uddannelse
- et understøttende ledernetværk i afsnittet og mellem funktionslederne i Bedøvelse og Operation Nord
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Henvendelse om stillingen kan rettes til
Leo Padkær, oversygeplejerske tlf. 5148 1729 eller mail leopadka@rm.dk (fra uge 32)
Carina Poulsen, chefsygeplejerske tlf. 5148 1490 eller mail caripoul@rm.dk (i uge 30)
Ansøgningsfrist d. 11. august 2026
Ansættelsessamtaler d. 18. august 2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Leo Aahus Padkær
leopadka@rm.dk
5148 1729 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
65443 - Quick-nr.
494300 - Indrykningsdato
14-07-2026 -
Ansøgningsfrist
11-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Leo Aahus Padkær
leopadka@rm.dk
5148 1729 - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
65443 - Quick-nr.
494300 - Indrykningsdato
14-07-2026 -
Ansøgningsfrist
11-08-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Afsnit for Lunge- og Infektionssygdomme, Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Ledende sygeplejerskeOpslået
26-06-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026 -
Oversygeplejerske til Sengeafsnit 4 – en central ledelsesopgave i udvikling, psykiatrien, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
Ledende sygeplejerskeOpslået
03-07-2026Ansøgningsfrist
20-07-2026 -
Oversygeplejerske til Intensiv Øst 2, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ledende sygeplejerskeOpslået
09-06-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026 -
Funktionsleder til nyetableret Klinik 3 – vær med til at forme fremtidens subakutte psykiatri i Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Ledende sygeplejerskeOpslået
22-06-2026Ansøgningsfrist
10-08-2026 -
Oversygeplejerske til Anæstesi OP Øst 1 – Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi (HLK), Aarhus Universitets Hospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Ledende sygeplejerskeOpslået
04-06-2026Ansøgningsfrist
21-08-2026