Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Klinisk sygeplejespecialist og kommende ph.d.-studerende
Klinisk sygeplejespecialist og kommende ph.d.-studerende med interesse for kvantitativ klinisk forskning søges til udvikling og validering af neurologisk deliriumscreeningsværktøj (N-DeliS Study)
Ved Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Sjællands Universitetshospital, søger vi en engageret og forskningsinteresseret sygeplejerske med kandidatuddannelse til en kombinationsstilling som klinisk sygeplejespecialist og kommende ph.d.-studerende. Vi søger en kandidat med interesse for kvantitativ klinisk forskning og udvikling af kliniske måleredskaber. Den udvalgte kandidat forventes indskrevet som 4-årig ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet (SDU).
Ansøgninger behandles løbende, og ansættelsessamtaler afholdes løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. januar 2027.
Om projektet
Projektet har fokus på udvikling og validering af et neurologisk specifikt deliriumscreeningsværktøj (N-DeliS Study) til patienter med neurologiske sygdomme og skader.
Formålet er at styrke tidlig og præcis identifikation af delirium hos neurologiske patienter og dermed understøtte rettidig behandling, forebyggelse og personcentreret pleje. Projektet tager afsæt i klinisk praksis og gennemføres som et mixed-metodeforskningsprojekt med hovedvægt på kvantitative metoder. Derfor søger vi en kandidat, der motiveres af kvantitativ forskning og ønsker at udvikle kompetencer inden for instrumentudvikling, statistiske analyser og klinisk validering.
Forskningsprojektet forventes gennemført som:
- Systematisk litteraturstudie
- Udvikling af screeningsværktøj i samarbejde med tværfagligt ekspertpanel
- Kognitiv validering af instrumentet
- Klinisk valideringsstudie
Om forskningsmiljøet
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme har et stærkt tværfagligt og patientnært forskningsmiljø med fokus på evidensbaseret neurologisk sygepleje og personcentreret praksis. Sygeplejen i afdelingen tager afsæt i Fundamentals of Care og arbejder målrettet med at styrke kvalitet, sammenhæng og livskvalitet for patienter med neurologiske sygdomme og deres pårørende.
Forskningsmiljøet er tæt integreret med den kliniske praksis, og forskning, udvikling, uddannelse og kvalitetsarbejde ses som gensidigt understøttende områder. Afdelingen arbejder aktuelt med udviklingen af det sygeplejefaglige forskningsprogram ”Styrkelse af neurologisk deliriumsygepleje: En personcentreret og rehabiliterende tilgang i hospitalspraksis”, som samler sygeplejefaglige forskningsprojekter inden for neurologisk sygepleje med særlig fokus på delirium og tidlig rehabilitering.
Vi tilbyder
- Et stærkt klinisk og akademisk forskningsmiljø
- Tæt vejledning fra forskningsleder og tværfagligt vejlederteam
- Kombination af klinisk praksis og forskning (25% vs. 75%)
- Mulighed for faglig og akademisk udvikling
- Deltagelse i nationale og internationale forskningsnetværk
- Konferencedeltagelse og mulighed for publicering
- Et tværfagligt miljø præget af høj faglighed, nysgerrighed og udvikling
- Et introduktions- og onboardingforløb med fokus på læring og trivsel
- En afdeling hvor forskning og klinisk praksis udvikles tæt sammen
Vi søger en kandidat, der
- Er sygeplejerske af grunduddannelse
- Har relevant sundhedsfaglig kandidatuddannelse
- Har stærk interesse for kvantitativ forskning, statistiske analyser og udvikling eller validering af kliniske måleredskaber
- Har interesse for neurologisk sygepleje og klinisk forskning
- Har motivation for at gennemføre et ph.d.-forløb
- Arbejder selvstændigt, struktureret og analytisk
- Trives i tværfagligt samarbejde
- Har gode kommunikative kompetencer på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
- Har interesse for udvikling af evidensbaseret klinisk praksis
Det er en fordel, men ikke et krav, at du:
- Har erfaring med klinisk forskning eller udviklingsprojekter
- Har erfaring eller lyst til at udvikle kompetencer indenfor kvantitative metoder
- Har publiceret videnskabelige artikler
- Har erfaring fra neurologisk klinisk praksis
Hvem er vi
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Sjællands Universitetshospital varetager neurologiske funktioner for hele Region Sjælland.
Afdelingen består blandt andet af:
- To sengeafsnit
- Neurovaskulært Center
- Neurologisk ambulatorium med specialiserede klinikker
- Neurofysiologisk Center
- Regionalt Videnscenter for Demens
- Klinisk Forskningsenhed
- Tværfaglige støttefunktioner
Afdelingen har et stærkt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, læger, terapeuter, neuropsykologer, socialrådgivere og øvrige faggrupper.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte:
Sygeplejefaglig forskningsleder Janet F. Jensen
Tlf.: 26 81 34 06
Mail: jfje@regionsjaelland.dk
Chefsygeplejerske Birgitte Wiig Mortensen
Mail: bmt@regionsjaelland.dk
Ansøgning
Ansøgningsfrist: løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. januar 2027
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Janet Jensen
jfje@regionsjaelland.dk - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
053779 - Quick-nr.
494347 - Indrykningsdato
15-07-2026 -
Ansøgningsfrist
04-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Janet Jensen
jfje@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
053779 - Quick-nr.
494347 - Indrykningsdato
15-07-2026 -
Ansøgningsfrist
04-11-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Uddannelsesstilling for nyuddannede sygeplejersker til Medicinsk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
04-09-2017Ansøgningsfrist
01-01-2030 -
Regionen står midt i etableringen af en ny psykiatrisk akuttelefon – og der er brug for dig!
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
01-07-2026Ansøgningsfrist
24-07-2026