Region Hovedstaden
Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
Klinisk sygeplejespecialist til Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatri (BUC), Afsnit B201 i Glostrup
Vil du være med til at præge fremtidens sygepleje i Børne- og Ungdomspsykiatrien?
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist til vores Børnepsykiatrisk afsnit B201
Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en nøgleperson i at sikre, udvikle og forankre evidensbaseret og højtspecialiseret sygepleje i børne- og ungdomspsykiatrien. Du får mulighed for at kombinere klinisk ekspertise med kvalitetsudvikling, forskning og undervisning – altid med barnet, den unge og familien i centrum
Afsnit B201
På døgnafsnit B201 vil du møde børn i alderen 7-13 år med psykiske udfordringer, og som ofte har en eller flere diagnoser. Vi ser en del børn, der har vanskeligheder indenfor autismespekteret, OCD, ADHD og adfærdsvanskeligheder.
Vi lægger vægt på en individuel behandling med plads til fleksible indlæggelsesforløb med mindst mulig indgriben i barnets liv. Det tværfaglige teams opgave er at klarlægge vanskeligheder og ressourcer hos barnet.
Døgnafsnittet har en fast rytme som er genkendelig og forudsigelig. Børnene går i skole hver dag og tilbydes at indgå i mange forskellige børneaktiviteter, samtaler, undersøgelser hos psykolog og læge samt et miljø, hvor deres trivsel kan højnes.
Vi udreder og behandler børn under døgnindlæggelse i 12 uger. Barnets mor eller far er medindlagt under indlæggelsen. Der er 12 børn indlagt ad gangen sammen med deres mor eller far. Familien tilbydes psykoedukation under indlæggelsen.
Din rolle
Som klinisk sygeplejespecialist vil du indgå i det tværfaglige team, der arbejder målrettet med udredning og behandling.
Du vil:
- Indgå i komplekse patientforløb og i afsnittes almene kliniske opgaver
- Bidrage med klinisk ekspertise i vurdering, planlægning og gennemførelse af udrednings- og behandlingsforløb
- Supervisere og inspirere kolleger i klinisk praksis
- Undervise og oplære nye medarbejdere
- Implementere og forankre ny viden, kliniske standarder og evidensbaserede retningslinjer i afsnittet
- Deltage i BUC’s fælles faglige forum for kliniske sygeplejespecialister med fokus på tværgående udvikling og ensartet kvalitet
Vi tilbyder
- Et stærkt tværfagligt miljø med højt fagligt engagement
- Mulighed for at præge udviklingen af sygeplejen i børne- og ungdomspsykiatrien
- Tæt samarbejde med afsnitsledelse, forskningsmiljø og øvrige kliniske funktioner
- En stilling med balance mellem klinik, udvikling og vidensdeling
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der
- Har dansk autorisation som sygeplejerske
- Har en master- eller kandidatgrad inden for et klinisk relevant område
- Har klinisk erfaring, heraf erfaring fra psykiatrien (gerne børne- og ungdomspsykiatrien)
- Har erfaring med kvalitets- og forbedringsarbejde, undervisning og implementering af kliniske standarder
- Har interesse for eller erfaring med forskning og vidensformidling
- Som person er du struktureret, reflekteret og samarbejdende. Du brænder for faglig udvikling, kan inspirere kolleger og trives i krydsfeltet mellem klinik, udvikling og ledelsesnær sparring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse d. 1/10 2026, gerne før om muligt
Du ansættes i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Winding (Mobil: 20154911) el. afsnitsleder Hanne Hillebrecht (Mobil; 24643506) for en uforpligtende samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesserede i at høre fra dig.
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via linket på siden senest den 14. august 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 34, tirsdag d 18. august. (der kan forekomme ændringer).
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Hanne Hillebrecht
hanne.hillebrecht@regionh.dk - Adresse
Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269708 - Quick-nr.
494354 - Indrykningsdato
15-07-2026 -
Ansøgningsfrist
14-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Hanne Hillebrecht
hanne.hillebrecht@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269708 - Quick-nr.
494354 - Indrykningsdato
15-07-2026 -
Ansøgningsfrist
14-08-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ved Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk Klinik, er én 37-timers stilling som teamkoordinator og psykolog/psykoterapeut ledige til besættelse pr. 1.10.26 eller snarest muligt
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nannasgade 28, 2200 København
SygeplejerskeOpslået
01-07-2026Ansøgningsfrist
09-08-2026 -
Sygeplejerske til Børne- og ungeambulatoriet, Nordsjællands hospital søges
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
29-06-2026Ansøgningsfrist
28-07-2026 -
Sygeplejerske med dansk autorisation, til fast stilling på Akutmodtagelsen på Bornholms Hospital
Bornholms Hospital | Ullasvej 8, 3700 Rønne
SygeplejerskeOpslået
14-07-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026 -
Brænder du for urologisk kirurgisk sygepleje, herunder korte patientforløb – se her
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
01-07-2026Ansøgningsfrist
26-07-2026 -
Sygeplejerske søges til spændende medicinsk speciale
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
SygeplejerskeOpslået
23-06-2026Ansøgningsfrist
29-07-2026