Region Hovedstaden
Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København S
Tværfaglig behandler til APU i et fagligt stærkt behandlingsteam for mennesker med ikke-psykotiske lidelser og samtidig rusmiddelproblematik
Er du ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske eller socialrådgiver? Og har du lyst til at være med til at opstarte et nyt team indenfor en veletableret behandlingsmodel – og være med til at skabe et udviklingsorienteret psykoterapeutisk behandlerteam med godt kollegaskab og høj faglighed i den ambulante psykiatri til mennesker med dobbeltdiagnoser?
Vil du være med til at tilbyde specialiseret og sammenhængende behandling på tværs af sektorer, der virker?
Du får en unik chance for at være med til at udføre, udvikle og udbrede en ny behandlingsmodel med fokus på evidensbaseret psykoterapi og tværsektorielt samarbejde sammen med en gruppe af engagerede kolleger i et tværfagligt team. Du bliver desuden tilbudt en enestående mulig for kompetenceudvikling inden opstart af behandlingsforløb:
- Introduktion til APU modellen og standarder for behandlingstilbuddet
- Dobbeltdiagnoser, rusmidler, skadeligt brug og afhængighed
- Recovery
- Motiverende samtale
- Dialektisk adfærdsterapi
- Ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi
- Prolonged Exposure som behandlingsmetode til patienter med PTSD
- Introduktion til tværsektorielt samarbejde i praksis samt netværksmøder
- Behandlingseffekt
- Faglig sparring med øvrige APU teams i regionen
- Lokal introduktion til Psykiatrisk Center Amager (PCA)
Derudover tilbyder vi mulighed for deltagelse i monofaglige netværk på PCA samt mulighed for deltagelse i tværfaglige fora så som netværk for ressourcepersoner for dobbeltdiagnose.
Et kig ind i afsnittet
Det nye team forventes at modtage patienter fra 1. december 2026, og bliver en del af vores psykoterapeutiske ambulatorie på Psykiatrisk Center Amager.
Teamet er et tværfagligt sammensat team som kan bestå af speciallæge, reservelæge, psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver, sekretær og recoverymentor. Vi har heldigvis allerede ansat 3 medarbejderne, som for nuværende er ansat i et andet APU-team mens de andre i teamet først skal ansættes.
Derudover vil der være et tæt samarbejde med øvrige ambulante teams på centret særligt de 2 andre teams i psykoterapeutisk ambulatorie.
Det nye team vil få adresse på Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København S, hvor resten af psykoterapeutisk ambulatorie ligger på Digevej 110, København S.
Behandlingsmodellen (APU)
APU er politisk højt prioriteret, og modellen skal nu udbredes til hele Region Hovedstaden. Som led i denne udvidelse etableres der i 2026 nye APU-teams under hvert akuthospital i Region Hovedstaden.
APU-modellen er en veldokumenteret behandlings- og samarbejdsmodel målrettet mennesker med angst, OCD, PTSD, depression og personlighedsforstyrrelser i kombination med rusmiddelproblematik. Behandlingen bygger på fleksibel, modulopbygget psykoterapi med udgangspunkt i case formuleringer og nyere kognitiv adfærdsterapi. Et centralt element i modellen er det tætte og strukturerede tværsektorielle samarbejde mellem region og kommune.
Dine arbejdsopgaver:
- Psykoterapeutisk behandling på kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag, i gruppe og individuelt
- Tovholderfunktion for patienter i forløb med varetagelse af tovholdersamtaler og netværksmøder
- Pårørendesamtaler og undervisning
- Tværfagligt samarbejde
- Tværsektorielt samarbejde med koordinering af behandlingsforløb
Din profil:
- Uddannet ergoterapeut, sygeplejerske, socialrådgiver eller fysioterapeut
- Gerne psykoterapeutisk uddannelse eller erfaring inden for en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme; motiverende samtale, dialektisk adfærdsterapi, BBAT/mindfulness
Vi ser desuden gerne, at du:
- har psykiatrisk erfaring og viden om psykopatologi
- har erfaringer med kommunalt arbejde eller samarbejde, gerne indenfor dobbeltdiagnoseområdet
- arbejder recovery-orienteret og fremmer håbet om og muligheden for at komme sig
- har lyst til at arbejde med ugeplaner for at sikre tid til patientbehandling
Dine egenskaber og kompetencer:
- Du er nysgerrig og har humor
- Du er fagligt stærk og engageret
- Du er udviklingsorienteret, fleksibel og evner at arbejde selvstændigt
- Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. november 2026.
Afhængigt af uddannelse, vil ansættelse ske i henhold til overenskomst for:
- ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og RLTN med lønindplacering som sygeplejerske.
- ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre med lønindplacering som fysioterapeut eller ergoterapeut.
- socialrådgiver indgået mellem Dansk Socialrådgiverforening og RLTN med lønindplacering som socialrådgiver.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Dit ansættelsessted vil være Psykiatrisk Center Amager, som hører under Amager og Hvidovre Hospital.
Vil du vide mere?
Hvis du er nysgerrig, og gerne vil vide mere om stillingen og Psykiatrisk Center Amager, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tina Eggert på tlf. 21 80 79 52 eller mail tina.eggert@regionh.dk.
Interesseret?
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 23. august 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 2. og 4. september2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager -
Kontaktperson
Tina Eggert
Tina.Eggert@regionh.dk - Adresse
Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København S - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
269720 - Quick-nr.
494382 - Indrykningsdato
16-07-2026 -
Ansøgningsfrist
23-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager - Adresse
Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København S -
Kontaktperson
Tina Eggert
Tina.Eggert@regionh.dk - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
269720 - Quick-nr.
494382 - Indrykningsdato
16-07-2026 -
Ansøgningsfrist
23-08-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ved Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk Klinik, er én 37-timers stilling som teamkoordinator og psykolog/psykoterapeut ledige til besættelse pr. 1.10.26 eller snarest muligt
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nannasgade 28, 2200 København
FysioterapeutOpslået
01-07-2026Ansøgningsfrist
09-08-2026 -
RehabiliteringsCenter for Muskelsvind søger en Fysioterapeut til konsulentfunktion i Østdanmark
RehabiliteringsCenter for Muskelsvind - Taastrup | Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
FysioterapeutOpslået
01-07-2026Ansøgningsfrist
14-08-2026 -
Fysioterapeuter til funktion i ortopædkirurgiske indlagte forløb, Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
FysioterapeutOpslået
03-06-2026Ansøgningsfrist
26-07-2026 -
Fysioterapeut til Montebello – 34 timer/uge Nordsjællands Hospital, Rehabilitering, Montebello (Spanien)
Nordsjællands Hospital | Avenida Juan Luis Peralta 30, 29639 Benalmádena Pueblo
FysioterapeutOpslået
06-07-2026Ansøgningsfrist
22-07-2026 -
Relationsmedarbejdere til Orion dag/nat
Den Sociale Virksomhed | Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
FysioterapeutOpslået
07-07-2026Ansøgningsfrist
09-08-2026