Region Syddanmark
Sydvang 1, 6400 Sønderborg
Overlæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi søges til Mave-tarmsygdomme, Medicinske Sygdomme Aabenraa
Medicinske Sygdomme ved Sygehus Sønderjylland søger en engageret og fagligt stærk overlæge i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi med tiltrædelse 1. september 2026 eller efter aftale. Vi søger dig, som ønsker at spille en central rolle i udviklingen af vores gastroenterologiske og hepatologiske tilbud, engagere dig i forskning og/eller kvalitetsudvikling samt bidrage aktivt til uddannelse og innovation i specialet.
Om afdelingen
Medicinske Sygdomme er en stor og alsidigt sammensat afdeling med aktiviteter på matriklerne i Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Afdelingen består af fem fagområder ledet af ledende overlæger, oversygeplejersker og sundhedsadministrative ledere. Den faglige udvikling understøttes af fagansvarlige overlæger i de enkelte specialer.
De fem fagområder er:
- Mave-tarm-sygdomme og ældresygdomme – med sengeafsnit i Aabenraa. Mave-tarm-sygdomme har ambulant læge-funktion i Aabenraa
- Medicinsk Modtagelse – modtagelse af akutte medicinske patienter, Diagnostisk Center og Medicinsk Modtageambulatorium
- Lungesygdomme – sengeafsnit og ambulatorier i Sønderborg og Aabenraa
- Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme – med sengeafsnit i Sønderborg, hæmodialyse, sårambulatorie, Daghospital i Tønder samt ambulatorier i Sønderborg, Aabenraa og Tønder
- Kræft- og Blodsygdomme samt Team for Lindrende Behandling – med sengeafsnit, ambulatorier og udekørende team
Afdelingen har 30 sengepladser i Aabenraa og 62 i Sønderborg og rummer et stærkt fagligt og uddannelsesmæssigt miljø med ca. 40 uddannelseslæger på tværs af specialer.
Stillingen
Som overlæge vil du få en central klinisk funktion i Aabenraa. Du vil indgå i det daglige samarbejde med gastroenterologiske og medicinske kolleger og få mulighed for at præge organiseringen af den ambulante funktion, opbygge hepatologiske tilbud og drive kvalitets- og udviklingsprojekter.
Gastroenterologien er under ekspansion med fokus på faglighed, uddannelse og tværfagligt samarbejde. Hoveduddannelsen i gastroenterologi er efter mange års pause genoptaget og besat.
De sidste nye tiltag er etablering af leverklinik samt fæcestransplantation. Ambitionen er, at gastroenterologien skal udvikles betydeligt med stor fokus på at få opbygget et endnu stærkere fagligt miljø. Det er således en afdeling, som er i udvikling og hvor der dermed er mulighed for at være med til at sætte retningen i vid udstrækning.
En væsentlig del af afsnittets aktivitet foregår i vores fælles endoskopiafsnit, hvor vi i tæt samarbejde med de kirurgiske kolleger varetager endoskopiske undersøgelser. Her udføres bl.a. koloskopier, sigmoideoskopier og gastroskopier som en integreret del af patientforløbene.
Faglige ansvarsområder og muligheder:
- klinisk patientbehandling: ambulatorium, stuegang og specialistkonsultationer
- udvikling og ledelse: medvirke til opbygning og implementering af hepatologiske og ambulante forløb
- forskning og innovation: mulighed for at initiere eller deltage i kliniske projekter og kvalitetstiltag; støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter
- uddannelse: undervisning og supervision af yngre læger og andre faggrupper
Vi forventer, at du:
- er speciallæge i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi
- har solid klinisk erfaring og gerne særligt interesse for hepatologi og ambulant gastroenterologi
- er motiveret af udvikling/forskning og/eller innovation i klinisk praksis.
- trives i tværfagligt samarbejde og har lyst til at bidrage til undervisning og uddannelse
- arbejder systematisk med kvalitet, kontinuitet og patientsikkerhed
Vi tilbyder:
- en spændende overlægestilling i et gastroenterologisk miljø i vækst med stor mulighed for faglig indflydelse
- gode muligheder for forskning, udviklingsprojekter og tværfagligt samarbejde
- kompetente kolleger, fokus på helhedsorienteret patientbehandling og et godt arbejdsmiljø
- mulighed for at deltage i og præge uddannelsen af yngre læger
Ansøgningsfrist 02.08.26. Samtaler forventes afholdt uge 32.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant forening.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for en stilling. Du kan finde startlønnen herunder ud fra den overenskomst og stilling, der er nævnt i jobopslaget Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Vil du vide mere?
Læs mere om afdelingen på: www.sygehussonderjylland.dk/wm358771
Du er også velkommen til at kontakte:
- Cheflæge og klinisk lektor Frans Brandt Kristensen, tlf.nr.: 7997 3010 / mail: fbk@rsyd.dk
- Ledende overlæge Morten Gammelgaard Bach, tlf.nr: 7997 1759 / mail: morten.gammelgaard.bach@rsyd.dk
- Fagansvarlig overlæge Ulrich Martin Bick, tlf.nr.: 7997 1666 / mail: ulrich.martin.bick@rsyd.dk
Vi ser frem til at byde en ny kollega velkommen i vores engagerede gastroenterologiske team.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa -
Kontaktperson
Ann Refsing
ar@rsyd.dk - Adresse
Sydvang 1, 6400 Sønderborg - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
236564 - Quick-nr.
494392 - Indrykningsdato
16-07-2026 -
Ansøgningsfrist
02-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Adresse
Sydvang 1, 6400 Sønderborg -
Kontaktperson
Ann Refsing
ar@rsyd.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
236564 - Quick-nr.
494392 - Indrykningsdato
16-07-2026 -
Ansøgningsfrist
02-08-2026