Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Anæstesisygeplejerske til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Er du vores kommende kollega på Anæstesiafsnittet i Køge, SUH

Vi ved, at du som anæstesisygeplejerske har mange muligheder, når det kommer til valg af arbejdsplads. Her vil vi gerne fortælle, hvorfor SUH, Køge kunne være det rette valg for dig. Læs med her.

Som mange af dine kolleger – går du sikkert op i balancen mellem arbejde og fritid. Hos os gør vi en stor indsats for at imødekomme dine ønsker, både når det gælder vagter og faglig udvikling. Vores vagtplanlægger Malene og din leder Lene prioriterer dine og dine kollegaers ønsker højt og stræber efter at tilpasse os ønsker til både vagter, udvikling og karriere.

Læring og udvikling er i fokus

På Anæstesiafsnittet er udvikling en hjørnesten. Vi tilbyder løbende undervisning og sparring og feedback er en integreret del af hverdagen. Det kollegiale sammenhold betyder derfor også meget for os, og vi værdsætter åben dialog, hvor det at dele usikkerheder eller fejl ses som en styrke – for det er sådan, vi alle lærer mest. Sammen løfter vi vores kliniske arbejde til høj kvalitet og baserer det på den nyeste udvikling og forskning, til gavn for vores patienter.

Som Anæstesisygeplejerske hos os vil du fra tid til anden få muligheden for at blive en del af vores udviklingsprojekter og forskningsaktivitet. Det vil ske i tæt samarbejde med Karin, vores kliniske sygeplejespecialist, samt vores forskningsenhed. Hvis du brænder for at hjælpe nye kolleger godt i gang i anæstesispecialet, kan du også blive en del af vores dygtige vejlederteam. I så fald vil du arbejde tæt sammen med Chalotte, som er vores uddannelsesansvarlige anæstesisygeplejerske.

Uanset hvad dine ønsker og behov måtte være, så taler vi sammen og udarbejder et skræddersyet onboardingprogram, der passer til dine behov og ønsker, umiddelbart før du starter.

Hvad siger andre om at arbejde på Anæstesiafsnittet i Køge?

Vi vil naturligvis gerne finde en kollega, der værdsætter både udvikling, faglighed og ikke mindst arbejdsfællesskab. Her får du derfor også lige et par udtalelser fra både tidligere og nuværende kolleger:

  • ”Jeg har virkelig været glad for at være en del af teamet i anæstesien på SUH. Mine dygtige, sjove og omsorgsfulde kolleger har bidraget meget til arbejdsglæden, og jeg ser tilbage på min tid i Køge med stor tilfredshed og glæde.”

Stine, tidligere kollega.

  • ”På Anæstesiafsnittet er vi en mangfoldig kollegagruppe med et trygt arbejdsmiljø, hvor vi har respekt for hinandens forskelligheder og passer godt på hinanden.”

Susanne, AMIR.

  • ”Når du går på arbejde, føler du dig værdifuld og betydningsfuld. Vi synes, du er vigtig! Vi ser dit personlige udviklingspotentiale og hjælper dig godt på vej mod det, du har lyst til og mod på.”

Malene, kollega, som er vendt ”hjem” igen.


  • “Jeg valgte at søge til Køge, da jeg gerne vil være med på rejsen til fremtidens hospital. Fremtidsudsigterne i Køge tiltaler mig meget. Der er en god kollegial stemning og en høj faglighed, hvilket giver en stor arbejdsglæde. Køge har regionsfunktionen for ØNH samt TMK, det er nogle spændende specialer at yde anæstesi til"

Dan, kollega som har været 2 år i afd..

Send blot en kort ansøgning, samt CV

Vi er først og fremmest interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team, samt dine kompetencer. Send derfor blot en kort ansøgning og dit CV og samlet vil disse danne grundlag for beslutning om jobsamtale.

Vi ser frem til at byde dig velkommen som vores nye kollega i afdelingen og til at skabe en spændende fremtid sammen med et stærkt kollegialt fællesskab fyldt med faglighed og arbejdsglæde.

Ring eller skriv endelig, hvis du har spørgsmål til stillingen.

På vegne af dine kommende kollegaer.

De bedste hilsner

Lene Haahr, Oversygeplejerske, Anæstesiafsnittet, Køge, Sjællands Universitetshospital

Mobil +45 47 32 64 12

Personlig e-mail lhh@regionsjaelland.dk


Start 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist søndag d. 23. august 2026

Ansættelsessamtaler blive afholdt onsdag d. 26. august 2026.

Har det vakt din interesse kan du søge stillingen ved at trykke på ”Søg jobbet” nederst.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Lene Haahr
    lhh@regionsjaelland.dk
    47326412
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    053807
  • Quick-nr.
    494394
  • Indrykningsdato
    16-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Lene Haahr
    lhh@regionsjaelland.dk
    47326412
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    053807
  • Quick-nr.
    494394
  • Indrykningsdato
    16-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske med AKU-funktion til apopleksiafsnittet

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
01-07-2026

Ansøgningsfrist
24-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske med AKU-funktion til geriatrisk afsnit¸ Holbæk sygehus

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
01-07-2026

Ansøgningsfrist
24-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske søges til Lungemedicinsk sengeafsnit, Næstved sygehus, Medicinsk afdeling, SUH Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
25-06-2026

Ansøgningsfrist
16-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Lungemedicinsk Afsnit – SUH Nykøbing F.

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Sygeplejerske

Opslået
27-04-2026

Ansøgningsfrist
20-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Er du sygeplejerske med interesse for psykiatrien – og drømmer du om dagarbejde uden weekendvagter og med fri på helligdage?

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Kidnakken 12, 4930 Maribo
Sygeplejerske

Opslået
18-06-2026

Ansøgningsfrist
23-07-2026