Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Psykologspecialist til Team for Ungdomspsykiatri 1 (TUP1) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
TUP1 (Team for Ungdomspsykiatri 1) søger en psykologspecialist i enten klinisk børn og unge eller klinisk neuropsykologi børn og unge. Stillingen er oprettet for at styrke den psykologfaglige kvalitet i afsnittets udrednings- og behandlingsopgaver og for at understøtte den fortsatte udvikling af vores faglige praksis.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, med fremmøde i Skejby, og med tiltrædelse 1. november 2026 eller snarest muligt.
Om stillingen
Som psykologspecialist bliver du en central fagperson i TUP1. Du indgår i en større psykologgruppe og et tværfagligt team med høj faglighed, og du får en bred berøringsflade til både ledelse, kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
Vi arbejder ud fra et fælles ansvar for opgaveløsningen, og du bliver en del af et miljø, hvor vi løser opgaver i fællesskab og dækker ind for hinanden for at sikre stabile og sammenhængende patientforløb.
Du vil varetage almene psykologopgaver og efter kvalifikationer og aftale med ledelsen få ansvar for
- komplicerede patientforløb
- psykopatologiske vurderinger og diagnostik
- planlægning og koordinering af udrednings- og behandlingsforløb
- samarbejde med patienter, pårørende og eksterne aktører
- kvalitetssikring og udvikling af psykologfaglige metoder og praksis
- konferenceledelse ved specifikke opgaver
- supervision, vejledning og undervisning af psykologer og andre faggrupper
- bidrag til organisatoriske arbejdsgrupper både i TUP og i BUA på tværs, og implementering af vejledninger og instrukser.
Supervision er en integreret del af stillingen og foregår både internt i TUP og på tværs af hele BUA, så du bliver en del af et stærkt fagligt læringsmiljø.
Du refererer organisatorisk til afsnitsledelsen og indgår i et tæt samarbejde med psykologer i både TUP1 og TUP2.
Specialiserede opgaver afhængigt af specialistretning
Klinisk neuropsykologi børn og unge
Som specialist i neuropsykologi, vil du have særligt ansvar for
- neuropsykologiske undersøgelser i en psykiatrisk kontekst
- kvalitetssikring af neuropsykologiske metoder og praksis
- oplæring og supervision af kollegaer i neuropsykologisk udredning
- udvikling og implementering af ”Best practice” i psykologiske undersøgelser.
Klinisk børn og unge
Som specialist i klinisk børn og unge, vil du have særligt ansvar for
- psykologisk udredning med fokus på sammenhænge mellem kognitive, følelsesmæssige, relationelle og sociale faktorer
- psykologisk behandling individuelt, i gruppe eller med familieperspektiv
- oplæring af kollegaer i psykopatologi og behandlingsmetoder
- kvalitetssikring af psykologisk behandling og udredning.
Om TUP1
TUP1 er et alment ambulant afsnit for unge og en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA).
Vi varetager udredning og behandling af unge 14–18 (21) år med psykiatriske lidelser, herunder ADHD, autisme, depression, angst, OCD og psykose. Mange af de unge har komplekse problemstillinger og betydelig komorbiditet, hvilket stiller høje krav til faglighed, samarbejde og koordinering.
Afsnittet består af ca. 70 medarbejdere fordelt på Skejby og Gødstrup, med hovedparten i Skejby. Der er tæt samarbejde mellem psykologerne i TUP1 og TUP2.
Vi søger en psykologspecialist, der
- er specialist i klinisk børn og unge eller specialist i klinisk neuropsykologi børn og unge
- har erfaring med ungdomspsykiatri og psykiatrisk udredning
- har stærke samarbejdsevner og trives i et tværfagligt miljø
- er udviklingsorienteret og engageret i kvalitetssikring og faglig udvikling
- har lyst til at bidrage til udviklingen af udrednings- og behandlingstilbuddet i BUA.
Vi tilbyder
- en spændende og udviklende stilling blandt dygtige kollegaer
- en arbejdsplads i faglig og organisatorisk udvikling
- mentor-/vejlederordning
- et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel og fælles opgaveløsning
- en ledelse med fokus på sammenhæng mellem opgaver og ressourcer
- supervision både i TUP og på tværs af hele BUA
- frihed i weekender og på helligdage.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Yderligere oplysninger
Kontakt gerne
- oversygeplejerske Iben Laursen, tlf. 3052 3264
- overlæge Peggy Törn, tlf. 2169 4299
Læs mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling: www.bua.rm.dk.
Ansøgningsfrist d. 1. septetmber 2026.
Samtaler forventes afholdt d. 8. september 2026.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering, som skal vedligeholdes efter gældende retningslinje.
Alle medarbejdere skal kunne anvende deeskalerende metoder til påkrævede situationer og, afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere også kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold. Dele af vores sikkerhedsmæssige foranstaltninger går på tværs af børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, såsom tværgående alarmhold, og løses derfor i fællesskab med medarbejdere fra voksenpsykiatriske afdelinger.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1. december 2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Iben Laursen
iben.laursen@psykiatrien.rm.dk
3052 3264 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66046 - Quick-nr.
494481 - Indrykningsdato
21-07-2026 -
Ansøgningsfrist
01-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Iben Laursen
iben.laursen@psykiatrien.rm.dk
3052 3264 - Stillingstyper
Psykolog med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66046 - Quick-nr.
494481 - Indrykningsdato
21-07-2026 -
Ansøgningsfrist
01-09-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Specialpsykolog til Sengeafsnit 9, Afdeling for Depression og Angst, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Psykolog med specialfunktionOpslået
13-07-2026Ansøgningsfrist
13-08-2026 -
PSYKIATRI - Specialpsykolog til Psykiatrisk Klinik Randers; til spændende udredningsopgaver til Team for psykose, samt test og udredning på tværs af klinikkens teams
Regionshospitalet Randers | Østervangsvej 28, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers
Psykolog med specialfunktionOpslået
08-07-2026Ansøgningsfrist
23-08-2026 -
Funktionsleder til nyetableret Klinik 3 – vær med til at forme fremtidens subakutte psykiatri i Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Psykolog med specialfunktionOpslået
22-06-2026Ansøgningsfrist
10-08-2026 -
Specialpsykolog med mod på ansvar og faglige udfordringer
Regionshospitalet Silkeborg | Søndersøparken, 1, 8800 Viborg
Psykolog med specialfunktionOpslået
01-07-2026Ansøgningsfrist
18-09-2026