Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg

Pr. 1. oktober 2026 ellers snarest muligt søger vi en social-og sundhedsassistent på ortopædkirurgisk sengeafsnit O1 i Svendborg

I sengeafsnit O1 og i den ambulante funktion gør vi os umage med den sygepleje, observation, træning og behandling, som patienterne behøver. Ved hjælp af et tæt tværprofessionelt samarbejde bestående af ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger og sekretærer, koordineres alle opgaverne hos og omkring patienterne og deres pårørende. Hensigten er, at skabe trygge og effektive patientforløb – og vi gør det med både faglig stolthed og smil.

Har du lyst til at være en del af dette, så send en ansøgning afsted! Vi tager godt imod dig. 


Hvem er vi?
O1 fungerer bl.a. som HOFTECENTER, hvor alle patienter med hoftenære frakturer over 65 år modtages døgnet rundt. Vi varetager både det præ- og postoperative forløb med alt, hvad det indebærer. Det gælder også for de planlagte patientforløb, som vi håndterer på alle hverdage. De mennesker vi møder her, kommer til planlagte operationer f.eks. kunstigt knæ, hofte og skulder. Derudover varetager vi også behandling af patienter i meget korte forløb, hvor patienter opereres og udskrives samme dag, og vi har også her et stort fokus på at sikre et effektivt og trygt patientforløb.


Tværfagligt samarbejde og udvikling
Vi arbejder i tværfaglige teams omkring patienterne; social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter.


Tryg og grundig oplæring
Vi ved, hvor vigtig en god oplæring er, så det prioriterer vi ved hjælp af tæt sparring med erfarne kolleger, der står klar til at guide dig både fagligt og menneskeligt, så du føler dig tryg i arbejdet.
Den kliniske sygeplejespecialist har, sammen med en erfaren social- og sundhedsassistent, det overordnede ansvar for din oplæring, hvor der arbejdes ud fra kompetencekort.
Vi lægger stor vægt på, at arbejdsfællesskabet bygger på omsorg, respekt, udfordring, udvikling, humor, faglig og menneskelig sparring, dygtige samarbejdspartnere, kompetente kolleger og en anerkendende ledelse.


Vi udvikler os sammen
Sundhedsvæsenet er i konstant udvikling, og det betyder, at vi ofte ændrer på strukturer, arbejdsgange og behandlingsformer. Vi må derfor være fleksible og nysgerrige. Vi har en åben kultur, hvor vi løbende drøfter, hvad der virker, og hvordan vi kan blive endnu bedre. Du bliver en del af et miljø, hvor alle stemmer tæller – også når det handler om det svære. Vi tror nemlig på, at både arbejdsglæde og faglig udvikling spirer bedst, når vi bygger videre på hinandens idéer og erfaringer.


På OUH udføres excellent sygepleje ud fra tre ligeværdige forudsætninger: Omsorg, faglighed og ansvarlighed.

Læs mere her: Strategi for sygepleje

For os er arbejdsmiljøet forudsætningen for, at du som social- og sundhedsassistent, gives mulighed for at kunne udøve excellent sygepleje, og dermed lykkes med at give patienten det bedst mulige forløb.
 

Arbejdstider
Vi tager hånd om patienterne hele døgnet rundt, og tilbyder dig som udgangspunkt en stilling på 37 timer i kombinationen dag/nattevagt samt hver 3. weekend i gennemsnit.

 

Løn- og ansættelsesforhold
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension under Sundhedsadministrativt personale (overenskomst 32.09.1) i nedenstående link. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængig af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem den faglige orgnisation og Region Syddanmark. Hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, er der 3 måneders prøvetid.

 

Yderligere oplysninger:
Har ovenstående vakt din interesse og kan du se dig selv i vores sengeafsnit, send da en ansøgning senest d. 12. august. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Chefsygeplejerske Malene Mink Kristensen kan kontaktes på malene.kristensen@rsyd.dk eller tlf.: 21620629

TR FOA Lotte Borgstrøm kan ligeledes kontaktes: lotte.holm@rsyd.dk Tlf. 21656345

Hvis du ønsker at besøge os i afdelingen eller mangler oplysninger om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte os: katrine.rask.detlif@rsyd.dk og  tlf.: 23267828 eller maja.laerke.rasmussen@rsyd.dk tlf.: 24590815

Venlig hilsen oversygeplejerske Katrine Rask Detlif og oversygeplejerske Maja Lærke Rasmussen.

 

Se gerne vores video fra sengeafsnittet her: Vil du være vores nye kollega på O1 (youtube.com)

Eller kig med på Instagram på: Instragram, Afd. O

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Gitte Havndrup Jensen
    gitte.havndrup.jensen@rsyd.dk
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    236585
  • Quick-nr.
    494513
  • Indrykningsdato
    22-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Gitte Havndrup Jensen
    gitte.havndrup.jensen@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    236585
  • Quick-nr.
    494513
  • Indrykningsdato
    22-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Social og sundheds assistent til afsnit 61

Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
Social- og sundhedsassistent

Opslået
06-07-2026

Ansøgningsfrist
26-07-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Empatisk og dygtig social- og sundhedsassistent til Hæmatologisk afdeling X, OUH

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  Sdr Boulevard, 5000 Odense C
Social- og sundhedsassistent

Opslået
08-07-2026

Ansøgningsfrist
17-08-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Social- og sundhedsassistent søges til Retspsykiatrisk Afsnit P2 i Middelfart

Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart  |  Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Social- og sundhedsassistent

Opslået
15-07-2026

Ansøgningsfrist
09-08-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Er du social- og sundhedsassistent, nysgerrig og visionær og søger du et meningsfuldt arbejde? Så er det dig vi mangler til vores botilbud for mennesker med erhvervet hjerneskade

Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud  |  Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted
Social- og sundhedsassistent

Opslået
29-06-2026

Ansøgningsfrist
27-07-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Social- og sundhedsassistenter til spændende speciale - hos os får du både flot udsigt og faglig indsigt

OUH, Svendborg Sygehus  |  Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
25-06-2026

Ansøgningsfrist
19-08-2026