Region Sjælland

Region Sjælland

Birkevænget 7, 4300 Holbæk

Specialpsykolog eller psykologfaglig specialist til Børne- og ungdomspsykiatrisk Klinik i Holbæk


45 minutter fra Valby og 45 minutter fra Køge ligger vi: Velkommen til klinikken i Holbæk, hvor vi er ildsjæle med en stærk faglighed og med et uvurderligt, tæt kollegialt fællesskab.

Vi søger en specialpsykolog eller anden specialist til en fastansættelse til vores udrednings- og behandlingsteams for børn i alderen 6-14 år.

Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2026 eller snarest muligt derefter og er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge.

Hvad får du hos os?

  • En grundig introduktion, herunder mentor- og buddyordning samt introkurser
  • Et engageret og fagligt højt kvalificeret behandlerteam
  • Fokus på din individuelle monofaglig udvikling på både den korte og længere bane
  • Høj grad af tværfagligt samarbejde mellem psykologer, sekretærer, sygeplejersker, læger og socialrådgivere
  • Ansvar for afholdelse af teamets interne konferencer
  • Tværfaglig og monofaglig undervisning i aktuelle emner
  • Tydelig, samarbejdende og engageret ledelse
  • Et stærkt sekretærteam, der hjælper, hvor de kan
  • Opmærksomhed på fællesskabet, fx med ugentlig fælles frokost og morgenmad, samt dagligt ”morgenstræk”, hvis man har lyst.

Hvad har du med til os?

  • Du er specialist i Klinisk børnepsykologi, klinisk børneneuropsykologi eller er specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri.
  • Erfaring i vejledning og rådgivning
  • Fagligt engagement
  • Imødekommenhed
  • Evne for at arbejde selvstændigt såvel som i teams

Hvad er Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Holbæk så egentlig for en fisk?

Klinikken varetager undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 6-17 år med psykiatriske lidelser. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i 4 teams: 2 børneteams, 1 ungeteam, og sekretærteam.

Vores teams varetager forskellige funktioner afhængigt af børnenes og de unges behov, og der er fokus på samarbejde på tværs af teams for at sikre sammenhæng i det enkelte patientforløb.

Klinikken arbejder ud fra en biologisk, psykologisk og social forståelsesmodel. I den psykologiske behandling arbejdes ud fra såvel psykodynamisk, mentaliseringsbaseret såvel som kognitiv referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor både det samlede psykologiske felt og det psykiatriske felt. Vi lægger vægt på det tværfaglige samarbejde og dialog, selvstændighed og fleksibilitet vedrørende arbejdstilrettelæggelse.

Vi er et speciale, som er i kontinuerlig udvikling for at imødekomme en stigende efterspørgsel med bedst mulig kvalitet for den enkelte. Og så er vi en flok kompetente ildsjæle, som brænder for specialet og for at gøre en forskel for de mange børn, unge og familier, som har brug for vores hjælp.

Læs mere om Klinik Holbæk på www.regionsjaelland.dk

Så kom til os i Holbæk og vær med til at udvikle klinikken, vores fællesskab og dig selv!

Vi glæder os meget til at læse din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Læs mere om Psykiatrien som arbejdsplads på vores nye rekrutteringsportal www.jobipsykiatrien.dk

Besøg os

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos ledende specialpsykolog Lena Hillemann tlf. 24 23 16 96 eller ledende overlæge Janni Birch tlf. 24 49 56 76.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist: 16.8.26

Der afholdes ansættelsessamtaler den 19.08.26

https://regionsjaelland.23video.com/v.ihtml/player.html?token=564c5bc0446a740fbfaa119b042cc512&source=embed&photo%5fid=104012050

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Lena Hillemann
    lehi@regionsjaelland.dk
    24231696
  • Adresse
    Birkevænget 7, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Psykolog, Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    053853
  • Quick-nr.
    494517
  • Indrykningsdato
    21-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Birkevænget 7, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Lena Hillemann
    lehi@regionsjaelland.dk
    24231696
  • Stillingstyper
    Psykolog & Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    053853
  • Quick-nr.
    494517
  • Indrykningsdato
    21-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Næstved

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved
Psykolog

Opslået
08-07-2026

Ansøgningsfrist
12-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Psykolog/specialist i psykoterapi til Psykiatrisk Klinik Vest, Slagelse

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Psykolog

Opslået
08-06-2026

Ansøgningsfrist
02-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vi mangler fortsat DIG til vores skønne arbejdsfællesskab

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
Psykolog

Opslået
15-05-2026

Ansøgningsfrist
27-07-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Psykolog søges til Psykiatrisk Klinik Roskilde og Køge

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
Psykolog

Opslået
24-06-2026

Ansøgningsfrist
15-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Psykolog søges til Kofoedsminde - kopi

Socialområdet Kofoedsminde  |  Højbovej 9, 4970 Rødby
Psykolog

Opslået
17-07-2026

Ansøgningsfrist
06-09-2026