Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Socialrådgiver til det socialpædiatriske team på Holbæk Sygehus

Vil du være med til at gøre en forskel for børn, unge og deres familier på Holbæk Sygehus? Er du glad for faglige udfordringer og har du interesse for, og helst erfaring med, at arbejde tværfagligt og tværsektorielt, så er det dig, vi søger som en fast del af vores socialpædiatriske team.

Stillingen er på 32-37 timer om ugen med tiltrædelse fra 1.oktober 2026 eller efter nærmere aftale.

Om arbejdet:

Vores socialpædiatriske team skal fremover varetage udredning og behandling af moderat til svære funktionelle lidelser hos børn og unge fra hele Region Sjælland, som fra 2027 bliver til Region Øst. Som følge heraf får vi behov for flere hænder og flere tværfaglige kompetencer.

Teamet består af læger - sygeplejersker – fysioterapeuter – pædagog/lærer – psykolog – samt dig, som socialrådgiver. Teamet arbejder med drøftelse af og rådgivning til børn, unge og familier i forbindelse med afdækning og behandling af funktionelle lidelser.

Patienterne kan bl.a. blive indlagt til observation, hvor du sammen med resten af teamet vil have samtaler med familien. Du vil have ansvar for den sociale anamnese, og samtidig fungere som bindeled mellem familien, sygehuset og kommunen.

Du vil sammen med teamet også deltage i akutte konferencer for læger fra resten af afdelingen, her bistår teamet med råd og ekspertise i sager med høj sundheds- og/eller socialfaglig kompleksitet.

Du vil også indgå i afdelingens arbejde med børn tilknyttet det børneneurologiske område og den tværsektorielle indsats.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

• Samtaler med forældre samt børn og unge

• Råd og vejledning til det sundhedsfaglige personale

• Indhentning og udarbejdelse af social anamnese

• Deltagelse i tværfaglige konferencer med planlægning og koordinering af patientforløb

• Planlægning af og deltagelse i netværksmøder med relevante samarbejdspartnere

• Koordinering og opfølgning på samarbejdet med kommunale myndigheder og øvrige eksterne samarbejdspartnere

Vi kan tilbyde:

• En stor grad af faglig frihed med ansvar, hvor du inden for faste rammer selv kan tilrettelægge din arbejdsdag. En velfungerende afdeling med fokus på faglighed, dialog og trivsel samt engagerede kolleger

• Høj faglighed og spændende tværfaglige udfordringer

• Tæt sparring med vores nuværende socialrådgiver og det socialpædiatriske team

• Løbende faglig sparring og videndeling med socialrådgivere fra andre sygehuse

• Mulighed for at arbejde med komplekse sundheds- og socialfaglige problemstillinger i et specialiseret team

• En central rolle i et specialiseret tværfagligt team med mulighed for at præge udviklingen af den socialfaglige indsats og bidrage med at afsøge individuelt tilpassede måder at hjælpe på

Vi forventer af dig:

• At du arbejder selvstændigt, struktureret og med overblik, og at du trives med at tage ansvar i en ny og kompleks funktion

• At du er solidt fagligt funderet inden for det socialfaglige felt omkring børn, unge og familier og er god til at fastholde et helhedsorienteret syn

• At du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler

• At du har minimum 3 års relevant erfaring fra en kommunal børne- og ungeforvaltning, en socialfaglig stilling i sundhedsvæsenet, fx børne- og ungdomspsykiatrien, eller lignende stilling med børn og unge med særlige behov

• At du er en stærk relationsskaber, særligt i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde

• At du har en høj grad af tolerance og rummelighed og arbejder anerkendende og åbent i mødet med patienter, deres familier og kollegaer

Hvor holder vi til:

Arbejdspladsen er beliggende på Holbæk Sygehus, kun 10 minutters gang fra Holbæk Station, hvorfra der er togforbindelser til både København og Kalundborg. Vi er derfor centralt placeret og let tilgængelige med offentlig transport.

Lyst til at høre mere:

Du vil blive ansat direkte under vores chefsygeplejerske. Du vil blive kollega med vores nuværende socialrådgiver, og det socialpædiatriske team.

Har du generelle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Klaus Nymark på telefon 2114 2718 eller socialrådgiver Morten på telefon 3055 7853. Har du mere fagspecifikke spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte en af vores kolleger i det socialpædiatriske team: psykolog Tine, telefon 2492 0797, læge Henriette, telefon 2167 4249, læge Birgitte, telefon 9356 6624.

Ansøgningsfrist: 17. august

Samtaler: Der vil være 1. samtale den 21/8 2026 og evt. 2. samtale den 24/8 2026

Løn og ansættelse:

Løn efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk
  • Kontaktperson
    Klaus Andersen
    klaua@regionsjaelland.dk
    2114 2718
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstype
    Socialrådgiver
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    053892
  • Quick-nr.
    494535
  • Indrykningsdato
    22-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Klaus Andersen
    klaua@regionsjaelland.dk
    2114 2718
  • Stillingstype
    Socialrådgiver
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    053892
  • Quick-nr.
    494535
  • Indrykningsdato
    22-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Socialrådgiver med stærk faglig identitet søges til delt stilling mellem Ældrepsykiatrisk sengeafsnit, S5, og Ældrepsykiatrisk distriktspsykiatri, Psykiatrien Syd, Vordingborg

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Socialrådgiver

Opslået
26-05-2026

Ansøgningsfrist
11-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Socialrådgiver, Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Roskilde

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
Socialrådgiver

Opslået
26-06-2026

Ansøgningsfrist
06-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Socialrådgiver til Regional Afdeling for Retspsykiatri

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Socialrådgiver

Opslået
09-07-2026

Ansøgningsfrist
30-07-2026