Region Sjælland
Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Anæstesisygeplejerske søges til vikariat på Anæstesiologisk Afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved
Anæstesisygeplejerske søges til vikariat på Anæstesiologisk Afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved
En af vores kolleger ønsker at prøve nyt i en periode og har fået orlov. Derfor søger vi nu en kollega til et vikariat.
Brænder du for anæstesiologisk sygepleje til primært elektiv kirurgi? Og for at være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder for, at en stærk holdånd skal være et bærende element? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger:
- 1 anæstesisygeplejerske i vikariat i fuldtidsstilling.
Vikariatet løber frem til 31.03.2027, og vi vil gerne besætte stillingen fra 01.10.2026 (eller efter aftale).
Timetal kan tilpasses efter ønske, ligesom stillingen kan være vagtfri, hvis du ønsker det.
Om os
Vi er en velfungerende elektiv afdeling midt i en spændende udvikling, hvor arbejdsglæde, samarbejde og trivsel er i fokus. Du bliver en del af et engageret team bestående af 16 anæstesisygeplejersker, 1 klinisk sygeplejerskespecialist, 1 SSA og en oversygeplejerske. Vi er en fagligt stærk og farverig flok, der værdsætter både selvstændighed og fællesskab.
Vi har en arbejdsplads, hvor der er rum og plads til at ønsker i vagtplanen som oftest tilgodeses, ferieplaner der oftest går op til alles fordel, og så er vi kolleger, der er gode til at bytte internt ved behov.
Vores hverdag
Da vi er et hus i forandring, varetager vi for nuværende anæstesi inden for ortopædkirurgi, urologi (inkl. ambulante børn), endoskopi, specialtandpleje og øjenkirurgi. Derudover medvirker vi ved PAC-anlæggelse i samarbejde med afdelingens anæstesilæger.
Vi er uddannelsessted for anæstesikursister samt reddere/paramedicinere/medic i samarbejde med vores afdeling i Slagelse.
Som et af landets største centre for hofte- og knæalloplastikker er vi stolte af vores faglighed og gode patientforløb – og vi vokser fortsat.
Vores arbejdsdag forløber mellem kl. 7.30 – 17.00, og der er altid en anæstesisygeplejerske i døgnvagt - året rundt.
Hvem er du?
Du har specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje og du:
- Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- Er en holdspiller, med et stærkt samarbejds-gen
- Bidrager til høj kvalitet og gode patientforløb
- Møder hverdagen med en positiv tilgang og tydelig kommunikation
- Kan lide at have en til tider tempo-fyldt arbejdsdag
- Har eller ønsker at tage ALS-kursus efter ansættelse
Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at præge både den faglige udvikling og kulturen – i en afdeling, hvor trivsel og kvalitet går hånd i hånd, og hvor vi oprigtigt glæder os til at byde en ny kollega velkommen.
Lyder det som noget for dig, så send os en ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du søger stillingen, og hvad du vil bidrage med – fagligt og kollegialt.
Ansøgningsfrist: 16.08.2026
Samtaler forventes afholdt: 25.08.2026
Bemærk: Vi tilbyder ikke evalueringsstillinger. Ansættelse forudsætter dansk autorisation samt specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje.
Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Mette Ohrberg på tlf. 5651 3540 eller mail meo@regionsjaelland.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig 🌿
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved -
Kontaktperson
Mette Ohrberg
meo@regionsjaelland.dk
56513529 - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
053926 - Quick-nr.
494581 - Indrykningsdato
24-07-2026 -
Ansøgningsfrist
16-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Mette Ohrberg
meo@regionsjaelland.dk
56513529 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
053926 - Quick-nr.
494581 - Indrykningsdato
24-07-2026 -
Ansøgningsfrist
16-08-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Er du sygeplejerske med erfaring fra Region Sjællands sygehuse?
Sjællands Universitetshospital, Køge | Allén 15, 4180 Sorø
SygeplejerskeOpslået
27-10-2025Ansøgningsfrist
31-08-2026 -
Sygeplejefaglige vikarer til sygehuse, Region Sjællands Vikarkorps
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved | Herlufsvænge 14A, 1., 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
01-05-2026Ansøgningsfrist
31-08-2026 -
Region Sjællands Vikarkorps søger operationssygeplejersker
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Holbæk | Allén 15, 4180 Sorø
SygeplejerskeOpslået
18-03-2026Ansøgningsfrist
31-08-2026 -
Sygeplejerske til barselsvikariat i F-ACT-team Distriktspsykiatrien, Psykiatrien i Ringsted/Sorø
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Nørregade 48A, 4100 Ringsted
SygeplejerskeOpslået
20-07-2026Ansøgningsfrist
18-08-2026 -
Sygeplejerske eller jordemoder til Mor/Barn-afsnittet, Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse.
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
10-07-2026Ansøgningsfrist
19-08-2026