Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Vil du med på holdet? - Speciallægestilling ledig hos os i Gynækologi og obstetrik på SUH
Vil du med på holdet? - speciallægestilling ledig hos os i Gynækologi og obstetrik på SUH
Igennem de seneste år har vi været i en rivende udvikling og skabt et fagligt fællesskab der nu er så stærkt, at vi kan gøre en forskel der hvor der er allermest brug for det.
Vores afdeling har det unikke kendetegn, at vi både er en universitetsafdeling med regions- og højt specialiserede funktioner og samtidig bærer et bredt populationsansvar ud i hele den østlige del af Sjællands geografier og yderområder. De seneste år har vi derfor udviklet vores organisation til både at levere udredning og behandling af højeste kvalitet samtidig med at vi tager hånd om multisyge og udsatte patienter. For os er det virkelig meningsfyldt og er blevet en del af vores DNA. Vi gør det ved at løfte ansvaret fælles, tværfagligt og geografisk på tværs. Er det svært? Ja indimellem er der nogle bjerge vi skal bestige, men jo mere stolte bliver vi så også når vi rammer toppen og tingene lykkes.
Om jobbet
Dette stillingsopslag er bredt slået op fordi vi har erfaring med at speciallæger i Gynækologi og obstetrik har lyst til at udvikle sig og tilføje nye faglige muligheder undervejs i karrieren. Vi er derfor på udkig efter de rette mennesker til at supplere vores lægegruppe. Vi er på udkig efter mennesker som kender sine personlige værdier og faglige kvaliteter, personer som har lyst til at bidrage med omsorg, tillid og positiv energi. Det kan både være indenfor Gynækologi eller obstetrik og samtidig vil vi prioritere ansøgere der er åbne for også at arbejde med Reproduktionsmedicin og fertilitetsbehandling.
Jobbet kan både være til en nyuddannet speciallæge eller til en der er klar til at blive overlæge. Vores afdeling har tre matrikler og vi forventer at hvis du bliver ansat med udgangspunkt i Roskildematriklen så yder du også et bidrag enten i vores Fertilitetsklinik i Køge eller på vores matrikel i Nykøbing Falster. Når alle yder et bidrag der hvor der er mest brug for det, bliver afdelingen mere robust og på den måde er der flere muligheder for udvikling og innovation. Samtidig styrker det virkelig vores fællesskab og samarbejde til gavn for vores patienter.
Vores speciallæger og overlæger refererer til nærmeste ledende overlæge.
Vi tilbyder blandt meget andet
- Et godt arbejdsmiljø
- Mulighed for fleksibilitet og indflydelse på arbejdstilrettelæggelse og egen dagligdag
- Mulighed for forskning og overførsel af forskning, hvis du allerede er i gang med et projekt
- Tværfagligt samarbejde og masser af faglig sparring
- Mulighed for efter- og videreuddannelse
Om dig
- Du har pionérånd og trives med at få andre til at blomstre.
- Du vil gerne udvikle dig fagligt – sammen med andre.
- Du er fagligt dygtig og god til at samarbejde og kommunikere
- Du vil gerne tage ansvar og være med til at udvikle afdelingen.
- Du har blik for både social og geografisk ulighed og vil gerne være med til at sikre, at alle borgere får de rette tilbud og den bedste behandling uanset hvor de bor.
- Du drømmer om, at alle har indflydelse på deres arbejdsforhold, fordi det giver arbejdsglæde og et bæredygtigt arbejdsliv. Samtidig har du den indstilling, at alle skal bidrage til et sundt fællesskab og samarbejde med kolleger om vores fælles patienter.
Skriv meget gerne om du søger en overlæge eller speciallægestilling.
Om afdelingen Roskilde og Nykøbing Falster
Siden januar i 2024 er Sjællands Universitetshospital fusioneret med Nykøbing Falster Sygehus, og for os betyder det, at gynækologi og obstetrik nu er én samlet afdeling med én afdelingsledelse på tre matrikler (Roskilde, Køge og Nykøbing Falster). Derfor har vi nu en større afdeling og mulighed for at tage et endnu større ansvar for borgerne på Sjælland.
Vi har ca. 3300 fødsler. Vi varetager bl.a. præterme fødsler fra uge 28 og udfører prænatal diagnostik, og vi tager os af gravide med komplicerede forløb f.eks. tvillingegraviditeter og medicinsk syge gravide.
Afdelingen har regionsfunktion indenfor urogynækologi, en betydende almen gynækologisk aktivitet, højtspecialiseret funktion indenfor behandling af livmoderkræft, og varetager behandling af ufrivillig barnløshed på fertilitetsklinikken i Køge.
Vi har adgang til seks operationsstuer om ugen på den centrale operationsgang og seks operationsstuer om ugen på dagkirurgisk afsnit på Roskildematriklen. I Nykøbing Falster har vi fire et halvt operationsleje om ugen. Vi råder over robotlejer flere dage om ugen. I det gynækologiske ambulatorie har vi en betydelig aktivitet og foretager mindre ambulante indgreb i tæt samarbejde med vores specialuddannede sygeplejersker.
Vores matrikel i Roskilde flytter til Nyt SUH i Køge i Januar 2028.
Afdelingen indgår i stafetordning med Grønland.
Om Fertilitetsklinikken Køge
Fertilitetsklinikken står for al offentlig fertilitetsbehandling i Region Sjælland og betjener regionens ca. 820.000 borgere. Vi varetager udredning af ufrivillig barnløshed som følge af infertilitet og gentagne graviditetstab, herunder indgreb med mini-hysteroskopi. Vi tilbyder behandling med insemination og IVF/ICSI, herunder ægdonation og behandling med nedfrosne embryoner/blastocyster.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.
Du vil indgå i bagvagtsfunktion med tilstedeværelsesvagt, som er todelt. I Roskilde har vi tre læger i vagt hele døgnet hvoraf to har bagvagtskompetencer. I Nykøbing Falster har vi en forvagt og en bagvagt til stede hele døgnet. I fertilitetsklinikken er der vagtfunktion i dagtiden i weekenden.
Stillingen er ledig til besættelse 1.11 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfristen er d. 17.8.2026. Der afholdes samtaler d. 26.8.2026 om eftermiddagen
Hvis du er nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte os og få en uforpligtende snak. Yderligere information fås ved henvendelse til cheflæge Mette Fabricius på e-mail mhf@regionsjaelland.dk eller telefon +45 23 40 82 55
eller ledende overlæge:
Obstetrik: Anne Gjesing agol@regionsjaelland.dk tlf. 47324160
Fertilitet: Birgitte Oxlund-Mariegaard box@regionsjaelland.dk
Gynækologi: Mette Mandrup Kjær mkkj@regionsjaelland.dk
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Mette Fabricius
mhf@regionsjaelland.dk
23408255 - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstype
Læge, Overlæge, Speciallæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
053977 - Quick-nr.
494625 - Indrykningsdato
27-07-2026 -
Ansøgningsfrist
17-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Mette Fabricius
mhf@regionsjaelland.dk
23408255 - Stillingstype
Læge & Overlæge & Speciallæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
053977 - Quick-nr.
494625 - Indrykningsdato
27-07-2026 -
Ansøgningsfrist
17-08-2026