Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Erfaren fysioterapeut til fast stilling til almen neurologi på SUH Roskilde

Er du en engageret og erfaren fysioterapeut med passion for neurologien, og lyst til at arbejde med almen neurologi? Så har vi en spændende mulighed til dig.

Vi søger en dedikeret fysioterapeut til en fast stilling på 35 timer ugentligt, med opstart 1. november 2026.

Du vil blive en del af en stærk og dynamisk neurologisk gruppe i Ergo- og Fysioterapien på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og samtidig en vigtig del af et rigtig godt tværfagligt miljø.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et stærkt fagligt miljø hvor vi har fokus på skarpe neurologiske vurderinger og træning af den neurologiske patient
  • En afdeling med professionalisme, positivt samarbejdsklima og høj faglighed
  • Mulighed for at arbejde med tidlig vurdering og opstart af rehabilitering i den akutte fase – en indsats der er afgørende for patientens videre forløb
  • Neurorehabilitering af patienter på intensivt afsnit
  • Et forsknings- og udviklingsorienteret læringsmiljø, hvor du kan være med til at præge fremtidens praksis
  • Et godt tværfagligt miljø, med masser af mulighed for indflydelse

Vi leder efter dig der:

  • Har stærke samarbejdsevner og bidrager positivt i mødet med patienter, pårørende og kollegaer
  • Har solid erfaring med neurologi – gerne med kompetencer indenfor neurorehabilitering og neurointensiv behandling
  • Er nysgerrig, reflekterende og åben for læring og sparring.
  • Har overblik og evne til at prioritere, så patienterne får helhedsorienterede og meningsfulde forløb
  • Gerne har erfaring med og kompetencer indenfor udredning og vurdering af svimmelhedsproblematikker
  • Har erfaring med at arbejde på hospital, herunder det at arbejde i korterevarende patientforløb

Om os

Vi er i alt 48 terapeuter – 18 ergoterapeuter og 30 fysioterapeuter, heraf 2 udviklingsterapeuter, samt 3 overterapeuter – som arbejder tæt sammen på tværs af specialer og afdelinger. Weekend- og helligdagsarbejde indgår i stillingen, svarende til en weekendvagt ca. hver 7. uge og 2 – 3 helligdagsvagter om året. Vi hjælper hinanden i de forskellige grupper og der vil være intern oplæring på tværs af specialer. Vi har mentorordning til nyansatte.

Vi har en aktiv klinisk forskningsenhed og arbejder målrettet med at skabe super aktive patientforløb under indlæggelse. Vi prioriterer et stærkt læringsmiljø og en konstruktiv feedbackkultur, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt.

Vi glæder os til at blive en del af det nye supersygehus i Køge og der er allerede nu en proces med at planlægge flytningen, der betyder at alle sengeafsnit i 2028 er samlet i Køge.

Vil du vide mere?

Kontakt overterapeut Pernille Ellefsen på tlf. 23 32 93 78 eller overterapeut Susanne Sønderup på tlf. 23 32 62 07.

Praktisk info:

Arbejdssted: Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Ansættelsestype: Fast stilling

Forventet jobstart: 1. november 2026

Der forventes at blive afholdt samtaler tirsdag d. 22. september 2026

Ansøgning:

Er dette lige præcis den mulighed, du har ventet på? Send da din ansøgning via linket ”Søg Jobbet”, senest onsdag d. 16. september 2026.

Vi vil se frem til at byde velkommen til en ny fysioterapeut, der ligesom os, vægter at understøtte det gode sammenhængende patientforløb, samt et godt arbejdsmiljø!

Sådan ansøger du:

Find ansøgningslinket nederst og brug linket til at indsende ansøgning og CV. Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Sjællands Universitetshospital, SUH Roskilde, ønsker at afspejle samfundets mangfoldighed, og alle kvalificerede uanset personlig baggrund, anmodes derfor om at søge.


Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Pernille Ellefsen
    peelle@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    053982
  • Quick-nr.
    494636
  • Indrykningsdato
    27-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Pernille Ellefsen
    peelle@regionsjaelland.dk
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    053982
  • Quick-nr.
    494636
  • Indrykningsdato
    27-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Fysioterapeut til børne- og ungeteam i Fysio-og Ergoterapiafdelingen på Holbæk Sygehus - Kunne du tænke dig at være en del af vores dedikerede børne- og ungeteam?

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Fysioterapeut

Opslået
30-06-2026

Ansøgningsfrist
17-08-2026