Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Struktureret og serviceminded uddannet lægesekretær eller SAK uddannet søges til mindre klinik i Kræftafdelingen på Herlev hospital.
Om os:
Vores lille sekretærgruppe er passionerede og dedikerede til vores fag. Vi kan med rette betegnes som ildsjæle. Vores hverdag er præget af både varierende og rutinepræget opgaver, som vi næsten kan tilrettelægge selv. Hos os er der både plads til samarbejde og arbejdsglæde, hvor vi alle tager ansvar.
Du vil blive tilknyttet klinik 6, der specialiserer sig i behandling af sarkomer, altså kræft i knogler og bløddele. Klinik 6 er en mindre klinik, hvor vi har et tæt og indgående kendskab til vores patientgruppe, og hvor sekretærerne spiller en vigtig rolle med at sikre gode sammenhængende patientforløb. Vores klinik ligger på 18.etage i sengetårnet med udsigt over tagene.
Ud over arbejdsopgaverne i klinik 6, så har vi også nogle daglige arbejdsopgaver for vores Sengeafsnittet, som ligger på etagen under os i sengetårnet.
Afdeling for Kræftbehandling på Herlev hospital er en af Danmarks største og førende kræftafdelinger med ca. 560 ansatte med International ekspertise. Afdelingen behandler mange former for kræftsygdomme og vi tilbyder strålebehandling, kemoterapi og behandling med nye specielle stoffer, der virker mod kræft. Sekretærgruppen i afdelingen består af 48 engageret sekretærer med mange forskellige personligheder, aldre og præferencer. Sekretærerne er fordelt på sengeafsnit, 6 diagnoseklinikker, stråleterapien, Center for Kræftforskning, Senfølgeklinik, Videnscenter for bugspytkirtelkræft og Det Nationale Center for Cancer Immunterapi. Sekretærer bliver i deres ansættelse tilknyttet en diagnoseklinik, så de har mulighed for at blive rigtige dygtige til lige netop dette specialeområde.
Dine arbejdsopgaver:
- Arbejde i og udenfor Sundhedsplatformen på lægestuer med afrunding af stuer, koderegistrering, håndtering af forløbselementer, patientforløbsperioder, henvisninger, betalingsanmodninger, diagnoseliste, rettelse af behandlingsplaner og meget mere
- Booking af tider til undersøgelser, lægesamtaler og behandling i forhold til behandlingsplaner
- Håndtering af vores InBasket og fælles klinikmail
- Diverse arbejds- og opgavelister
- Telefonkommunikation med og omkring vores patienter i Klinik 6 og Sengeafsnittet
- Bestilling af sager i Dalux.
Vi kan tilbyde:
- Et spændende speciale med varierende administrative arbejdsopgaver
- Sparring med erfarne og friske kolleger, som supplerer hinanden godt
- Medindflydelse i klinikkens udvikling i tæt samarbejde med alle faggrupper
- Grundig sidemandsoplæring af kolleger til klinikkens speciale og opgaver
- Mulighed for kompetenceudvikling og din egen karrierevej
- Sundhedsadministrativ faglig ledelse (ledende lægesekretær)
- En mødestabil sekretærgruppe
- En mødetid i tidsrummet kl. 07.30-15.00 (kl. 8.00 er også okay)
- Mulighed for en fridag ugentlig eller hver 14. dag, alt efter dit timeantal.
Dig som person:
- Tidligere erfaring fra lignende job, er uddannet lægesekretær eller uddannet sundhedsadministrativ koordinator
- Bruger af Sundhedsplatformen, eller er IT kyndig og åben for IT-systemer
- Administrativ stærk og god til at strukturere
- Fuld af arbejdsglæde og engagement med plads til grin
- Er en teamplayer og er fleksibel i forhold til nye arbejdsopgaver
- Serviceminded af natur og kan kommunikere med alvor og med smil
- Motiveret for at lære nyt og kan tage ansvar for egen faglige udvikling
- Mødestabil ligesom resten af sekretærgruppen.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen kan være 30-37 timer ugentlig på hverdage. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der kan forekomme 1-2 arbejdsdage i en weekend eller på en helligdag om året. Dette er efter behovet i klinikken og forekommer meget sjældent.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er fredag den 21. august 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 35.
Søg stillingen via linket.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Jannie Bidstrup - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269832 - Quick-nr.
494690 - Indrykningsdato
01-08-2026 -
Ansøgningsfrist
21-08-2026 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Jannie Bidstrup - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2026 - Regionens jobnr.
269832 - Quick-nr.
494690 - Indrykningsdato
01-08-2026 -
Ansøgningsfrist
21-08-2026 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Afdelingsledelsessekretær i Afdelingen for Hjertesygdomme
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
26-08-2026Ansøgningsfrist
15-09-2026 -
Registreringsansvarlig lægesekretær/sundhedsadministrativ medarbejder søges til Afdeling for Led- og Knoglekirurgi på Herlev og Gentofte Hospital
Gentofte Hospital | Gentofte Hospitalsvej 8, 2. sal, 2900 Hellerup
LægesekretærOpslået
07-09-2026Ansøgningsfrist
20-09-2026 -
Vil du være med fra starten? Bliv vores nye lægesekretær/SAK i Hukommelsesklinikken
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
08-09-2026Ansøgningsfrist
27-09-2026 -
Herlev og Gentofte Hospital søger lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Intensiv Behandling
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
31-08-2026Ansøgningsfrist
24-09-2026 -
Vi leder efter en ny kollega - ikke bare en medarbejder
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
08-09-2026Ansøgningsfrist
27-09-2026