Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Speciallæge i anæstesiologi

Speciallæge i anæstesi og intensiv medicin

Vær med til at udvikle fremtidens intensive behandling på Sygehus Sønderjylland

Er du speciallæge i anæstesiologi og ønsker en hverdag med bred klinisk aktivitet, høj faglighed og mulighed for at sætte dit præg på udviklingen?

På Bedøvelse og Intensiv, Sygehus Sønderjylland, søger vi én speciallæge, der ønsker at arbejde bredt inden for anæstesiologi, intensiv terapi og det præhospitale område. Vi søger særligt en kollega med interesse for forskning og kvalitetsudvikling af den intensive behandling.

Hos os skal arbejdslivet kunne hænge sammen

Derfor prioriterer vi fleksibilitet, indflydelse og dialog. Sammen aftaler vi, hvilke områder du ønsker at udvikle de kommende år. Det kan være børneanæstesi, intensiv terapi, regional anæstesi, forskning, undervisning, præhospital medicin eller ledelse. Vi forsøger så vidt muligt at tilrettelægge arbejdet, så dine ønsker går hånd i hånd med afdelingens samlede opgaver og kompetenceudvikling.

En afdeling med plads til ambitioner

Bedøvelse og Intensiv er fordelt på sygehusene i Aabenraa og Sønderborg, og ansættelsen omfatter derfor hoved- og bi-tjeneste. Vi er en afdeling, hvor forskning og faglig udvikling er en integreret del af hverdagen.

Hos os finder du blandt andet:

Et stærkt forskningsmiljø

  • En forskningsenhed med en aktiv forskningsproduktion
  • Tæt samarbejde med Forsknings- og Læringshuset med adgang til statistikere og forskningskonsulenter

Kompetenceudvikling

Vi prioriterer efteruddannelse gennem blandt andet:

  • simulationstræning inden for eksempelvis traume, obstetrik og hjertestop
  • lokale ultralydskurser
  • færdighedstræning
  • gode muligheder for selv at deltage i forskning, undervisning og kvalitetsudvikling

Et bredt klinisk arbejde

Stillingen giver mulighed for at arbejde med hele spektret inden for specialet.

Du vil blandt andet få funktion inden for:

  • akut og elektiv anæstesi
  • intensiv terapi
  • præhospital funktion

Sygehuset i Sønderborg

Sønderborg er et specialiseret, primært elektivt sygehus med stor ortopædkirurgisk aktivitet, ØNH-kirurgi og omfattende dagkirurgi. Her er der særligt gode muligheder for at udvikle kompetencer inden for regional anæstesi. Intensivafsnittet råder over tre moderne intensive senge.

Sygehuset i Aabenraa

Aabenraa er områdets akutsygehus med FAM, fødegang, traumemodtagelse, trombolysefunktion og intensivafdeling med 8 senge. Her findes desuden robotkirurgi, akut kirurgi og psykiatri med mere samlet på én matrikel, hvilket giver et stort og varieret patientgrundlag.

Kombinationen af de to matrikler giver en spændende og alsidig klinisk hverdag.

Vi søger dig, som

  • er speciallæge i anæstesiologi
  • ønsker at arbejde bredt inden for anæstesiologi og intensiv terapi
  • har interesse for forskning og kvalitetsudvikling indenfor intensiv terapi
  • trives i et tværfagligt miljø og ønsker at bidrage til undervisning og kompetenceudvikling

Ansøgere med dokumenteret forskning eller udviklingsprojekter inden for intensiv terapi eller kritisk syge patienter vil blive prioriteret.

Vi tilbyder

  • en spændende speciallægestilling med stor faglig bredde
  • mulighed for at præge udviklingen af intensivområdet
  • et aktivt forskningsmiljø med gode faciliteter
  • individuel kompetenceudviklingsplan og fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • engagerede kolleger med høj faglighed og stærkt sammenhold
  • et arbejdsmiljø præget af hjælpsomhed, tillid og kollegial opbakning

 

Ansættelsesforhold og det praktiske

Ansættelse sker efter gældende overenskomst med Yngre Læger.

Ved tilbud om ansættelse indhentes børneattest og relevante referencer.

Din ansøgning skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Beskrivelse af kvalifikationer inden for de 7 lægeroller

 

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark HER.

Vil du høre mere er du meget velkommen til at kontakte:

Cheflæge Christina Frøslev-Friis Telefon: 79 97 40 05

Ansøgningsfrist: 8. september 2026

Ansættelsessamtaler: 15. september 2026

Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller efter aftale.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland
  • Kontaktperson
    Anja Kiebitz
    Anja.Kiebitz2@rsyd.dk
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    236640
  • Quick-nr.
    494705
  • Indrykningsdato
    29-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    08-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Anja Kiebitz
    Anja.Kiebitz2@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    236640
  • Quick-nr.
    494705
  • Indrykningsdato
    29-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    08-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Speciallæge i anæstesiologi

Sygehus Sønderjylland  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Speciallæge  |  Anæstesiologi

Opslået
29-07-2026

Ansøgningsfrist
08-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Speciallæge til Afdeling for Borgernær Sundhed

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Speciallæge  |  Almen medicin & Anæstesiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Kirurgi & Neurologi & Ortopædisk kirurgi & Oto-rhino-laryngologi & Urologi & Akutmedicin & Speciallæge

Opslået
23-07-2026

Ansøgningsfrist
19-08-2026