Region Sjælland

Region Sjælland

Havnevej 7, st., 4000 Roskilde

Sygeplejerske til FACT Bipolar i Roskilde – weekendfri, ingen vagter og stor faglig selvstændighed

Ønsker du et arbejdsliv med høj faglighed, stor fleksibilitet og mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker med psykisk sygdom?

Så er du måske vores nye kollega i FACT Bipolar ved Distriktspsykiatrien Roskilde.

Hos os får du en hverdag uden vagtarbejde, weekender og helligdage – samtidig med at du bliver en del af et engageret tværfagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og skaber de bedst mulige forløb for vores patienter.

Vi søger en sygeplejerske 32-37 timer ugentligt med opstart den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Hos os får du

  • Weekendfri og ingen vagt- eller helligdagsarbejde
  • Stor frihed til at planlægge din arbejdsdag
  • En varieret hverdag med både ambulante samtaler og udgående arbejde
  • Et fagligt stærkt tværfagligt team med tæt sparring
  • Fast onboarding med mentor og buddy
  • Gode muligheder for faglig udvikling og kompetenceudvikling
  • Fokus på trivsel, supervision og et godt arbejdsmiljø

En hverdag med variation og mening

I FACT Bipolar arbejder vi med patienter med bipolare lidelser og andre komplekse psykiatriske problemstillinger. Vi møder patienterne både i klinikken og i deres eget nærmiljø og tilpasser indsatsen efter deres aktuelle behov.

Dagen kan blandt andet bestå af:

  • Ambulante samtaler
  • Udekørende patientbesøg
  • Besøg på sengeafsnit under indlæggelser
  • Psykoedukation
  • Pårørendesamarbejde
  • Recovery-orienterede samtaler
  • Tværfaglige behandlingsforløb
  • Koordination med kommunale samarbejdspartnere og øvrige aktører

Du får mulighed for både at arbejde selvstændigt med egne patientforløb og samtidig være en del af et team, hvor vi løfter de komplekse opgaver i fællesskab.

Vi holder daglige FACT-møder og ugentlige konferencer, så du altid har kolleger at sparre med. Hos os står man aldrig alene med de svære problemstillinger.

Hvem er vi?

Vi er et dedikeret team bestående af psykiater, psykolog, sygeplejersker, specialsygeplejersker, socialrådgiver, peers og sekretær.

Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang, hvor patientens håb, ønsker og mål er omdrejningspunktet for behandlingen.

Vi har fokus på at have et godt arbejdsmiljø og prioriterer både faglighed og fællesskab højt. Vi hjælper hinanden i hverdagen, deler erfaringer og værdsætter en kultur præget af tillid, humor og respekt.

Derfor skal du vælge FACT Bipolar

FACT-modellen giver mulighed for at arbejde fleksibelt og tæt på patienternes hverdag. Når patienter oplever en vanskelig periode, intensiverer vi indsatsen og samarbejder tæt om at skabe stabilitet og fremgang.

Team Bipolar har en specialfunktion, der dækker Psykiatrien Øst, samtidig med at vi varetager den distriktspsykiatriske målgruppe i Lejre Kommune. Det giver en spændende kombination af specialistfunktion og bred klinisk erfaring.

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor faglig udvikling, nytænkning og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Vi forestiller os, at du

Er autoriseret sygeplejerske og motiveres af arbejdet med mennesker med psykisk sygdom.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra psykiatrien, men det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde recovery-orienteret, tværfagligt og tæt på patienternes hverdagsliv.

Vi ser gerne, at du:

  • Har interesse for, og erfaring med, psykiatrisk sygepleje
  • Bidrager aktivt til tværfagligt samarbejde
  • Har lyst til at arbejde med dobbeltdiagnoseproblematikker (vi tilbyder relevant opkvalificering)
  • Arbejder selvstændigt og samtidig trives i et tæt samarbejde med kolleger
  • Har interesse for terapeutiske metoder som MI og KAT
  • Har kørekort

Vi sørger for en god start

Som ny medarbejder bliver du tilknyttet vores onboarding-forløb med både mentor og buddy. Vi prioriterer, at du får en tryg og grundig introduktion – både til de faglige opgaver, teamet og kulturen hos os.


Yderligere informationer

Lyder ovenstående interessant, så hører vi gerne fra dig både med ansøgning eller evt. en forudgående kaffeaftale, hvor du kan høre mere.

Har du lyst til at tale med den daglige ledelse, er du ligeledes velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Rune Melballe Bonde på tlf. 24603509 – mail: rmeb@regionsjaelland.dk

Eller

Ledende Specialpsykolog Rikke Jakobsen på tlf. 24982341, mail: rjako@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist søndag d. 19. august 2026

Samtaler vil finde sted mandag 24. august 2026 fra 9 – 15.


Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter (§22) straffeattest ved alle ny ansættelser.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her:

Du bliver en del af Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien Øst:

Distriktspsykiatrien arbejder ud fra F-ACT (Flexible Assertive Community Treatment) modellen og består af 4 FACT teams (ca. 65 medarbejdere) som tilbyder ambulant udredning og behandling af borgere med psykiske lidelser. Bipolar teamet dækker Roskilde kommune imens de 3 andre teams dækker hele Psykiatrien Øst fra Faxe kommune og helt op til Lejre. Det gælder Ældreteamet, målrettet borgere over 70, det Affektive team, målrettet bipolare lidelser og Bostedsteamet som er specialiseret i behandling på bosteder.

Psykiatrien Øst er et Universitetssygehus. Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Personlighedsforstyrrelser, Debuterende psykoser (OPUS) og Recovery. Forskningen foregår i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed. Psykiatrien Øst har i alt fem sengeafsnit og Psykiatrisk Akut Modtagelse i Roskilde. Der findes distriktspsykiatri i Køge og Roskilde, distriktspsykiatri for ældre, psykiatrisk klinik der behandler ikke-psykotiske tilstande, og klinik for selvmordsforebyggelse. Der er regionsfunktioner for henholdsvis angst, ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelse, skizofreni og andre psykoser samt dobbeltdiagnoser.

Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Rune Bonde
    rmeb@regionsjaelland.dk
    24603509
  • Adresse
    Havnevej 7, st., 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    054066
  • Quick-nr.
    494749
  • Indrykningsdato
    30-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Havnevej 7, st., 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Rune Bonde
    rmeb@regionsjaelland.dk
    24603509
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    054066
  • Quick-nr.
    494749
  • Indrykningsdato
    30-07-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vi udvider vores onkologiske sengeafsnit – vil du være med?

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Vestermarksvej 15, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
07-07-2026

Ansøgningsfrist
14-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Langtidsafsnit E – Når sygepleje får lov at være sygepleje

Filadelfia  |  Kirkevej 10A, 4293 Dianalund
Sygeplejerske

Opslået
08-07-2026

Ansøgningsfrist
10-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Afsnit S3 med funktion som ECT-sygeplejerske

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
Sygeplejerske

Opslået
30-07-2026

Ansøgningsfrist
27-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske, Bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig uddannelse til stamcellehøst og donortapning, Klinisk immunologi, Køge og Roskilde

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
22-07-2026

Ansøgningsfrist
18-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Center for Neurorehabilitering(CfN) - Filadelfia søger sygeplejerske til aftenvagt

Filadelfia  |  Kolonivej 25, 4293 Dianalund
Sygeplejerske

Opslået
30-06-2026

Ansøgningsfrist
16-08-2026