Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Radiograf til Billeddiagnostisk Afdeling på SUH Køge
Vil du være en del af en billeddiagnostisk afdeling i vækst, hvor høj faglighed, godt samarbejde og en ordentlig hverdag går hånd i hånd?
Vi søger en radiograf til en fast stilling på Sjællands Universitetshospital i Køge. Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at bidrage til både opgaveløsningen og det gode arbejdsfællesskab.
En afdeling i udvikling
Der sker meget på SUH Køge i disse år. Onkologien og hæmatologien flytter ind i de nye rammer i Køge, og en CT-skanner er flyttet fra Roskilde til Køge. Samtidig har vi fået en ny MR-skanner i stråleterapien, som Billeddiagnostisk Afdeling skal være med til at betjene.
Det betyder flere patienter, nye opgaver og et behov for flere kolleger.
Vi er samtidig på vej mod den større samling af billeddiagnostikken på SUH Køge frem mod 2028. Du bliver derfor en del af en afdeling, hvor nye arbejdsgange udvikles løbende, og hvor du får mulighed for at bidrage med dine erfaringer og idéer.
Din hverdag hos os
Du vil primært komme til at arbejde med CT og konventionel radiografi og indgå i afdelingens blandede vagter. Vi varetager undersøgelser af akutte, indlagte og ambulante patienter, og arbejdsdagene er derfor både varierede og til tider travle.
Vi lægger vægt på, at vi hjælper hinanden og deler opgaverne, når der er meget at lave. Faglig sparring er en naturlig del af hverdagen, og vi forventer ikke, at du kan alt fra første dag.
Dit introduktionsforløb bliver tilpasset din erfaring, og du får tilknyttet en onboardingansvarlig, som hjælper dig godt ind i afdelingen.
Hos os får du
- Et individuelt introduktionsforløb.
- En varieret hverdag med både akutte og planlagte patientforløb.
- Mulighed for faglig udvikling inden for blandt andet CT og DR.
- Tæt samarbejde med radiografer, beskrivende radiografer, radiologer, social- og sundhedsassistenter og sekretærer.
- En afdeling i udvikling, hvor der er mulighed for at få indflydelse.
- Et kollegafællesskab præget af hjælpsomhed, humor og en åben omgangstone.
Som en af vores nye kolleger har beskrevet det:
“Man mærker hurtigt, at kollegerne her vil hinanden det godt – både fagligt og menneskeligt.”
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet og autoriseret radiograf.
- Møder patienter og pårørende med ro, respekt og professionalisme.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig er en holdspiller.
- Har lyst til at lære og udvikle dig fagligt.
- Bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet.
- Kan bevare overblikket, når hverdagen er travl eller uforudsigelig.
Du er meget velkommen til at søge, uanset om du er erfaren, nyuddannet eller snart afslutter din uddannelse.
Arbejdsliv og fleksibilitet
Vi ved, at medarbejdere befinder sig forskellige steder i livet. Vi arbejder med faste grundrul over 18 uger og forsøger inden for afdelingens rammer at tage hensyn til individuelle behov og ønsker.
Det praktiske
- Arbejdstid: 37 timer ugentligt med blandede vagter.
- Tiltrædelse: 1/10-2026 eller efter aftale.
- Ansøgningsfrist: 21/8-2026.
- Ansættelsessamtaler: 25/8-2026.
- Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål:
- Ledende overradiograf Kenneth Fuglevig Grinderslev – 93 57 02 13 kgri@regionsjaelland.dk
- Overradiograf Maria Simonsen – 93 56 79 93 marsi@regionsjaelland.dk
- Onboardingradiograf Linnea Rejkjær – lrej@regionsjaelland.dk
Du kan også få et indtryk af vores hverdag på Instagram: @rtgkoge
Vi glæder os til at høre fra dig.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Kenneth Grinderslev
kgri@regionsjaelland.dk - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
054099 - Quick-nr.
494762 - Indrykningsdato
31-07-2026 -
Ansøgningsfrist
21-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Kenneth Grinderslev
kgri@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
054099 - Quick-nr.
494762 - Indrykningsdato
31-07-2026 -
Ansøgningsfrist
21-08-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Radiograf til Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
RadiografOpslået
06-07-2026Ansøgningsfrist
01-09-2026 -
Radiograf med interesse for MR – bliv en del af et innovativt billeddiagnostisk miljø på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
RadiografOpslået
22-07-2026Ansøgningsfrist
19-08-2026