Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Jordemødre eller sygeplejersker søges til barselsgangen på Rigshospitalet
Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler – Rigshospitalet, Juliane Marie Centret
Vil du arbejde med specialiseret barselspleje, hvor familien er i centrum, og hvor vi udvikler nye måder at holde mor, barn og partner samlet under indlæggelsen?
Vi søger jordemødre eller sygeplejersker med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale. Du får mulighed for at være med til at udvikle fremtidens barselspleje sammen med os.
Hos os møder du familier, hvor graviditeten eller fødslen har været kompliceret af sygdom eller behov for behandling. Derfor er høj faglighed, tværfagligt samarbejde og omsorg for hele familien afgørende.
Barselsgangen på Rigshospitalet består i dag af tre barselsafsnit, som arbejder tæt sammen om patientforløbene. Når Mary Elizabeths Hospital åbner i slutningen af 2027, bliver barselsafsnittene samlet på én etage. Her kommer vi i endnu højere grad til at arbejde sammen om fremtidens barselspleje.
Stillingerne er aktuelt placeret i Barselsafsnit 5033/34.
Om Barselsafsnit 5033/34
Barselsafsnit 5033/34 er et specialiseret barselsafsnit, hvor vi modtager kvinder med medicinske eller kirurgiske sygdomme samt komplikationer efter fødslen. Det betyder, at du hos os møder familier med komplekse forløb, hvor klinisk blik, tværfagligt samarbejde og omsorg for hele familien er afgørende.
Vi modtager blandt andet patienter med diabetes, præeklampsi, hjerte- og stofskiftesygdomme samt kvinder, der har haft komplikationer i forbindelse med fødslen eller har behov for tæt observation efterfølgende.
Afsnittet har 28 sengepladser samt en opvågningsfunktion med plads til tre patienter. Her observeres og behandles kvinder efter kejsersnit eller andre fødselskomplikationer.
På vores familiestuer kan mor, barn og partner være samlet under hele indlæggelsen. Når både mor og barn har behov for behandling, arbejder vi tæt sammen med Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn.
Vi har samtidig stort fokus på sammenhængende patientforløb og samarbejder tæt med fødegangen og de øvrige barselsafsnit for at sikre gode og trygge overgange for familierne.
Ledelse og kultur
Vi prioriterer, at du får en tryg og struktureret introduktion med mentorordning, løbende sparring og fokus på både din faglige og personlige udvikling.
Hos os spiller sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter hinanden gode, og vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Dine idéer og dit engagement vil blive mødt med anerkendelse og nysgerrighed, fordi vi ønsker, at alle bidrager til udviklingen af fremtidens barselspleje.
Vi søger kolleger, der
- vil engagere sig i den faglige udvikling af barselsplejen
- gerne har obstetrisk erfaring og/eller anden relevant medicinsk eller kirurgisk erfaring
- vægter høj faglighed og professionalisme
- interesserer sig for tværfagligt samarbejde og patientinddragelse
- brænder for familieorienteret helhedspleje
- trives i et dynamisk speciale med mange temposkift
Vi tilbyder
- et planlagt, individuelt og struktureret introduktionsprogram med mentorordning
- en ledelseskultur med fokus på tryghed, faglig udvikling og anerkendelse
- en arbejdsplads med fokus på familiedannelse, patientinddragelse og patienttilfredshed
- et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
- weekendvagt hver tredje weekend samt én ekstra weekendvagt i løbet af en tremånedersperiode ved 8-timers vagter
- 10–12 aften- og nattevagter i en 6-ugers periode, fordelt på cirka fem nattevagter og fem til syv aftenvagter
Vil du vide mere?
Har du lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte os for en uformel samtale eller komme forbi til en kop kaffe og se afsnittet.
Oversygeplejerske Iben Toftegaard
Tlf. 35 45 79 26
Afdelingsjordemoder Celina Hjort-Hansen
Tlf. 35 45 13 37
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest søndag den 16. august 2026.
Vi indkalder til og afholder samtaler løbende.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet -
Kontaktperson
Iben Toftegaard
Iben.Toftegaard@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269854 - Quick-nr.
494768 - Indrykningsdato
31-07-2026 -
Ansøgningsfrist
16-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Iben Toftegaard
Iben.Toftegaard@regionh.dk - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269854 - Quick-nr.
494768 - Indrykningsdato
31-07-2026 -
Ansøgningsfrist
16-08-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Jordemødre til faste stillinger på fødegangen på Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
JordemoderOpslået
02-07-2026Ansøgningsfrist
01-09-2026 -
Fast stilling som Kendt Jordemoder på Amager og Hvidovre Hospital – en unik mulighed
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
JordemoderOpslået
22-07-2026Ansøgningsfrist
13-08-2026