Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Jordemoder eller sygeplejerske søges til Barselsafsnit 4021, Rigshospitalet

Vil du være med til at skabe den bedste start – også når livet er sårbart?

Jordemoder eller sygeplejerske søges til Barselsafsnit 4021, Rigshospitalet

Vil du være den fagperson, der gør en forskel, når familier står midt i livets største glæde – og samtidig i deres største krise?

På Barselsafsnit 4021 møder vi familier, hvor det nyfødte barn ikke er den eneste opgave. Her kræver arbejdet høj faglighed, modet til at tage de svære samtaler og lysten til at skabe tryghed, når livet er allermest sårbart.

Vi søger en jordemoder eller sygeplejerske til en fast stilling 32-37 timer ugentligt pr. 1/9 2026, eller efter nærmere aftale. Du indgår i skiftende vagter og weekendvagt hver tredje weekend. Der er mulighed for normreduktionsaftale.

Her gør den tidlige indsats en forskel

På 4021 arbejder vi med familier, hvor der ofte er mere på spil end selve fødslen. Vi møder blandt andet familier med psykisk sygdom, sociale udfordringer, tidligere traumer, komplekse familieforhold eller Foetus Mors-forløb.

Vi ved, at de første dage efter fødslen kan få afgørende betydning for både barnets og familiens fremtid. Derfor arbejder vi målrettet med tidlig indsats, tilknytning, familiedannelse og ammeetablering – altid med respekt for den enkelte families historie og ressourcer.

Du skal kunne rumme de svære samtaler, skabe tillid på kort tid og have lyst til at stå ved siden af familier, når livet ikke blev, som de havde håbet. Til gengæld får du et arbejde med stor mening og mulighed for at gøre en forskel, der rækker langt ud over indlæggelsen.

Et stærkt fagligt fællesskab

Barselsafsnit 4021 er en del af Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler på Rigshospitalet – et af Danmarks mest specialiserede fødesteder med omkring 5.600 fødsler om året.

Vi har 10 enestuer og arbejder tæt sammen med afdelingens øvrige barselsafsnit (5033/34 og 7044), Efterfødselsklinikken samt et stærkt tværfagligt team bestående af psykolog, socialrådgiver, psykiatere og sundhedsplejersker.

Hos os bliver du en del af en engageret personalegruppe, hvor høj faglighed går hånd i hånd med psykologisk tryghed, humor og hjælpsomhed. Vi prioriterer sparring, udvikling og kollegial støtte – også på de travle dage.

Vær med til at skabe fremtidens barselsafdeling

I slutningen af 2027 flytter vi ind på Mary Elizabeths Hospital – Danmarks nye hospital for børn, unge, gravide og familier.

Her samles barselsafsnittene i helt nye, moderne rammer med optimale muligheder for tværfagligt samarbejde og patientforløb. Som ny medarbejder får du en unik mulighed for at blive en aktiv del af flytteprocessen og være med til at udvikle arbejdsgange, kultur og rammer i et helt nyt barselsområde.

Det er en sjælden mulighed for både at præge fremtiden og selv være med fra begyndelsen.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde med fokus på tidlig indsats, familiedannelse og sårbare familier.
  • Grundig introduktion og et struktureret oplæringsforløb.
  • Høj faglighed og tæt tværfagligt samarbejde.
  • Gode muligheder for faglig udvikling, undervisning og sparring.
  • Et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og stærkt kollegaskab.

Vi søger dig, som

  • er autoriseret jordemoder eller sygeplejerske, gerne minimum 2 års erfaring – dog ikke et krav.
  • har erfaring med eller interesse for sårbare familier.
  • trives med komplekse patientforløb og kan bevare ro og overblik.
  • har stærke kommunikative kompetencer og kan tage de svære samtaler med nærvær og respekt.
  • har interesse for amning og familiedannelse – gerne IBCLC-certificeret eller med ønske om at blive det.
  • ønsker at udvikle både dig selv og vores kommende barselsafdeling på Mary Elizabeths Hospital.

Praktisk information

  • Ansøgningsfrist: 21/8 2026
  • Samtaler: i uge 35
  • Søg stillingen via linket:
  • Løn- og ansættelsesvilkår for sygeplejersker er fastsat i henhold til gældende overenskomst for Ikke-ledende personale på SHK-området indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn  
  • Løn- og ansættelsesvilkår for jordemødre er fastsat i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre indgået mellem Jordemoderforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Har du lyst til at høre mere?

Du er meget velkommen til at kontakte:

Vicechefjordemoder Hlin Mogensdottir
Tlf. 35 45 07 43
hlin.mogensdottir@regionh.dk

Koordinerende jordemoder Katrine Skougaard
Tlf. 35 45 40 21
katrine.skougaard.01@regionh.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Hlin Mogensdottir
    hlin.mogensdottir@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269922
  • Quick-nr.
    494926
  • Indrykningsdato
    05-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Hlin Mogensdottir
    hlin.mogensdottir@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    269922
  • Quick-nr.
    494926
  • Indrykningsdato
    05-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv en Del af Vores Fantastiske Team på Øvre Gastrokirurgisk afdeling – Hvor Faglighed og Tillid Går Hånd i Hånd for at Skabe Høj Patienttilfredshed!

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
15-06-2026

Ansøgningsfrist
16-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske – med god tid til patienten og arbejde i et højt specialiseret felt

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 5, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
05-08-2026

Ansøgningsfrist
25-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Et hjerte af guld og flair for teknik? Kære sygeplejerske, to af vores kollegaer har søgt nye udfordringer, og derfor har vi to ledige stillinger

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
24-07-2026

Ansøgningsfrist
10-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Onkologisk og Palliativ Afdeling NOH søger sygeplejerske 37 timer til sengeafsnit pr. 1. oktober 2026

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
05-08-2026

Ansøgningsfrist
20-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til Lindrende Behandling, afsnit 4005 – Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
09-07-2026

Ansøgningsfrist
10-08-2026