Region Hovedstaden
Esther Ammundsens vej 36, 2400 København
Afsnit A4 på Psykiatrisk Center København søger social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
Hos os er relations arbejde og høj faglighed ikke noget, vi vælger imellem – det går hånd i hånd.
Hvem er vi?
A4 er et lukket døgnafsnit med 16 sengepladser, hvor vi arbejder med patienter med komplekse psykiatriske problemstillinger.
Vi er en personalegruppe med forskellige fagligheder og erfaringer. Nogle har mange års erfaring fra den tidligere psykiatriske del af Rigshospitalet, og andre er kommet til i forbindelse med vores fusion og flytning til Ny Psykiatri Bispebjerg for tre år siden.
Vi er et afsnit der har været igennem en større udvikling, som nu er i gang med at etablere en fælles identitet.
En identitet, hvor:
- Relationen til patienten er central
- Faglighed prioriteres højt
- Vi som kollegaer udvikler os sammen
Din rolle hos os
Du bliver kontaktperson og får en central rolle i patientens behandlingsforløb.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- At skabe og vedligeholde relationer til patienter i en sårbar og kompleks livssituation
- At bidrage til stabilisering og struktur i patientens hverdag
- At indgå i tæt samarbejde med kollegaer om pleje og behandling
- At arbejde miljøterapeutisk
Sådan arbejder vi
Vi arbejder ud fra en fælles behandlingsfilosofi med afsæt i kognitiv adfærdsterapi (KAT), som en integreret del af vores miljøterapeutiske tilgang. Derudover har vi særligt fokus på en recovery orienteret tilgang, hvor vi ønsker at flytte fokus fra sygdom og symptomer til menneskets liv, håb og muligheder. Dermed lægger vi vægt på den terapeutiske relation, meningsskabelse og håb som bærende elementer i behandlingen.
Vi har fokus på:
- Patient- og pårørendeinddragelse
- At forebygge tvang
- Hverdagsliv og funktion
- At arbejde med struktur i hverdagen, sammen med patienten
Hvad tilbyder vi?
- Et afsnit med plads til både erfarne og nye perspektiver
- Et arbejdsmiljø med fokus på tryghed og udvikling – både fagligt, menneskeligt og kollegialt
- Indflydelse på din vagtplan
- Mulighed for videreuddannelse (f.eks. specialuddannelsen i psykiatri)
Hvem er du?
Du er uddannet og autoriseret sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og vi ser gerne, at du har erfaring med psykiatrien, men det er ikke et krav.
Det vigtigste er, at du:
- Har lyst til at arbejde relationelt med patienter
- Kan bevare overblik i komplekse situationer
- Er nysgerrig på din egen og andres udvikling
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling i blandede vagter, med weekendvagt hver 3. uge.
Vi ønsker, at du starter den 1. oktober 2026, eller efter aftale.
Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1
Som social- og sundhedsassistent ansættes du i henhold til overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1
Ansøgning
Send os din motiverede ansøgning, samt CV og eksamensbevis via linket her på siden, senest d. 23. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter fristen.
Er du nysgerrig?
Så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Claudia Pannicelli på 53 50 02 76.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.
Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.
Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Sabrina Claudia Pannicelli
sabrina.claudia.pannicelli@regionh.dk - Adresse
Esther Ammundsens vej 36, 2400 København - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269938 - Quick-nr.
494958 - Indrykningsdato
06-08-2026 -
Ansøgningsfrist
23-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Esther Ammundsens vej 36, 2400 København -
Kontaktperson
Sabrina Claudia Pannicelli
sabrina.claudia.pannicelli@regionh.dk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
269938 - Quick-nr.
494958 - Indrykningsdato
06-08-2026 -
Ansøgningsfrist
23-08-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Relationsmedarbejdere til Orion dag/nat
Den Sociale Virksomhed | Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
07-07-2026Ansøgningsfrist
09-08-2026 -
Har sommerferien sat gang i tankerne om nye udfordringer?
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
21-07-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026 -
Vi har babyboom og mangler dig som sygeplejerske eller assistent, der brænder for det medicinske speciale til vores velfungerende sengeafsnit indenfor endokrinologien
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Social- og sundhedsassistentOpslået
27-07-2026Ansøgningsfrist
21-08-2026 -
Social- eller sundhedsfaglig medarbejder til nattjeneste på botilbud
Den Sociale Virksomhed | Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistentOpslået
10-07-2026Ansøgningsfrist
10-08-2026 -
Forebyggelsesinstruktør på fuld tid søges til Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Social- og sundhedsassistentOpslået
05-08-2026Ansøgningsfrist
25-08-2026