Region Syddanmark

Region Syddanmark

Syrenvej 18, 7080 Børkop

Kære Sygeplejerske – er du klar til næste kapitel i dit arbejdsliv?

Vi vokser i alle Enheder på Syrenparken, og har derfor brug for en uddannet sygeplejerske.

”Jeg oplever, at jeg virkelig kan bruge min faglighed her – både i det relationelle og det kliniske. Jeg får lov til at arbejde med hele mennesket, og det gør mig fagligt nysgerrig hver dag.”
(Medarbejder Syrenparken: Louise, sygeplejerske på 5. år)

  • Du er fagligt nysgerrig og brænder for at bruge din sygeplejefaglighed i et tværprofessionelt miljø
  • Du kan lide at arbejde med mennesker, som ikke altid passer i de gængse ”kasser”
  • Du får energi af samarbejde, faglig refleksion og at gøre en reel forskel for borgerne
  • Du er klar til at bringe din faglighed i spil i tæt samarbejde med kollegaer fra flere professioner.

Hvis du har nikket ja indtil nu – så læs endelig videre.

Hvem er du?
Du er optaget af at skabe udvikling i borgernes liv gennem relationer, sundhedsfaglig viden og en helhedsorienteret tilgang. Du trives i et tværprofessionelt miljø, hvor vi sammen lykkes omkring borgeren gennem en koordineret, rehabiliterende indsats.

Du er uddannet sygeplejerske og har lyst til at arbejde 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider dag og aften samt weekend – fordi du kan lide at være tæt på borgernes hverdag.

Vi er desuden i gang med at udvikle spilleregler for den gode arbejdsplan, som betyder nye arbejdstider og arbejdsformer, der skal styrke både faglighed og trivsel.

Hvem er vi? 
Socialcenter Lillebælt, afdeling Syrenparken ligger i Børkop – tæt på banegård – og er et højt specialiseret regionalt botilbud for 46 borgere med psykiske sårbarheder.
Vi arbejder tværfagligt med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger og socialrådgivere fordelt på tre enheder, der hver har sin egen faglige profil:

Enhed 1:
Rehabilitering med fokus på udvikling og aktiv deltagelse i samfundslivet.
Dialektisk adfærdsterapi (DAT) og traumebaseret tilgang.

Enhed 2:
Rehabilitering og stabilisering med særligt fokus på arousalniveau og kognitiv tilgang.
Konflikthåndtering og relations arbejde.

Enhed 3:
Rehabilitering med fokus på struktur, forudsigelighed og neurofaglig tilgang.

Læs mere om os på vores hjemmeside: Syrenparken

Vi ser mennesket
”Vi lykkes, når borgeren føler sig værdifuld i en meningsfuld hverdag – gennem håb, mestring og omsorg.”

Det er ikke bare en vision – det er den vej, vi går sammen med borgerne hver dag.
Og vi har brug for dig, der vil gå vejen med os.

Faglige metoder og tilgange:
Med et rehabiliterende sigte arbejder vi ud fra en kognitiv og miljøterapeutisk tilgang med LA2 som fagligt fundament.

Som sygeplejerske får du en vigtig rolle i at vurdere, observere og handle i forhold til borgernes helbredsmæssige tilstand – fysisk, psykisk og socialt – og i at bringe din sundhedsfaglighed ind i den samlede rehabiliterende indsats.

Vi tilbyder:
Et stærkt fagligt fællesskab

  • Individuelt tilrettelagt introforløb og mentorordning.
  • Sygeplejefaglig sparring med erfarne kollegaer og sygeplejefaglig konsulent.
  • Regelmæssig supervision, teammøder og daglig refleksion.
  • Kvartalsvise dialogmøder med lederteamet.

Kompetenceudvikling:

  • LA2-kursus det første år i ansættelsen.
  • Kognitivt grundkursus inden for de første to ansættelses år.
  • Kursus i konfliktforståelse og håndtering.
  • Efter to år: individuel uddannelsesplan jf. kompetenceudviklingsplan.

Vi tilbyder også:

  • Et botilbud i udvikling, med engagerede og fagligt stærke kollegaer.
  • En kultur med humor, åbenhed og faglig stolthed.
  • Overenskomstløn + evt. kvalifikations- og funktionstillæg jf. forhåndsaftale.

Vi søger kollegaer:

  • Der er fagligt bevidste og trives i et udviklingsorienteret miljø.
  • Der bidrager aktivt til kvalitetssikring og udvikling af praksis.
  • Der er åbne og anerkendende i kommunikation og adfærd.
  • Der har gode samarbejdsevner og sætter pris på et sundt arbejdsmiljø.
  • Der har kørekort til personbil.

Er det nu, du skal tage næste skridt?

Rekrutterings video: Er du vores nye kollega?

Aftal gerne et besøg, hvis du er nysgerrig og vil opleve, hvordan det er at arbejde hos os. Når vi har modtaget din ansøgning, bliver du ringet op.

I Region Syddanmark skal alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du skrive dette i din ansøgning.

Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen.

Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for: Sundhedskartellet, overenskomst nummer 32.17.1

Ud over startlønnen, kan stillingen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Hertil kommer evt. vagttillæg.

Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Yderligere information:
Afdelingsleder Sarah Bro Petersen, tlf. 21 72 84 55
Afdelingsleder Thomas Mortensen, tlf. 24 65 13 61
Afdelingsleder Anne Tolstrup Rasmussen, tlf. 42 31 88 04

Ansøgningsfrist: Den 21. august 2026.
Samtaler: Løbende – sidste samtale den 25. august 2026.
Tiltrædelse: Den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Der vil blive indhentet referencer og offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelse, at straffeattesten vurderes tilfredsstillende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Kontaktperson
    Anne Tolstrup Rasmussen
  • Adresse
    Syrenvej 18, 7080 Børkop
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    236705
  • Quick-nr.
    494985
  • Indrykningsdato
    06-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2026 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Adresse
    Syrenvej 18, 7080 Børkop
  • Kontaktperson
    Anne Tolstrup Rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    236705
  • Quick-nr.
    494985
  • Indrykningsdato
    06-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    21-08-2026 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejersker til den sikrede institution Egely i Nørre Aaby

Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud  |  Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby
Sygeplejerske

Opslået
07-09-2026

Ansøgningsfrist
21-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejersker til Afsnit for Mavetarm – og Ældresygdomme, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Sydvang 1, 6400 Sønderborg
Sygeplejerske

Opslået
21-08-2026

Ansøgningsfrist
13-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygplejerske til Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling, Esbjerg og Grindsted Sygehus

Esbjerg og Grindsted Sygehus  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Sygeplejerske

Opslået
10-09-2026

Ansøgningsfrist
15-10-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Sygeplejerske med interesse for neurologi? Kom med på holdet!

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Sygeplejerske

Opslået
24-08-2026

Ansøgningsfrist
14-09-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Drømmejobbet til dig som ønsker bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Sygeplejerske

Opslået
28-08-2026

Ansøgningsfrist
15-09-2026