Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedvej 7A, 4440 Mørkøv

Lægesekretær søges til regionsdrevet klinik i Mørkøv

  • Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne?
  • Har du lyst til at arbejde i en lægepraksis, hvor du har mange forskelligartede arbejdsopgaver?
  • Motiveres du af at varetage lægesekretæropgaver og være den første kontakt for vores patienter?

Så er det måske dig, vi leder efter! Vi søger en dygtig og fleksibel lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, der vil være en del af Regionsklinik Mørkøv.

Mørkøv Lægehus blev pr. 1. marts 2026 overdraget til Region Sjælland og videreføres som regionsdrevet klinik – Regionsklinik Mørkøv. Klinikken sikrer lægedækningen for omkring 4.800 patienter og spiller en vigtig rolle i lokalområdet.

Klinikken varetager de samme opgaver som i almen praksis og vi søger lige nu en dygtig og engageret lægesekretær med bred erfaring, der sammen med klinikkens øvrige medarbejdere brænder for at gøre en forskel for klinikkens patienter.

Arbejdsopgaver

Du er klinikkens ansigt udadtil og vil være den første kontakt, patienten møder i venteværelset eller over telefonen.

Du fungerer som ”blæksprutten”, der har overblikket over dagens program og er løsningsorienteret med fokus på forbedret patientservice.

Vi lægger vægt på engagement, faglighed, trivsel og godt humør i klinikken.

Dine arbejdsopgaver, som en del af klinikkens team, vil være at:

  • Telefon- og skrankebetjening, herunder modtage patienter, besvare telefonen i telefontiden, samt booking og håndtering af henvendelser
  • Journalføring og administrative opgaver i klinikkens IT-system
  • Håndtere intern post fra hovedpostkassen
  • Udføre afregningsopgaver
  • Behandle sagsmateriale til kommuner, Sundhedsstyrelsen m.fl.
  • Følge op på patientforløb, herunder recepter, epikriser m.v.
  • Varetage klinikdriftsopgaver, såsom opfyldning, bestilling af varer og andre administrative opgaver i klinikken

Du tilbydes

  • Et spændende job med mange forskelligartede opgaver.
  • Arbejdstid i hverdagene mandag til fredag kl. 8-16 (der er en ugentlig dag med udvidet åbningstid til kl. 18)
  • En stilling, hvor du får mulighed for at præge dit arbejdsområde, og hvor du i samarbejde med klinikkens personale udvikler funktionen og løser ad hoc-opgaver som en naturlig del af opgaveporteføljen
  • Du kommer til at samarbejde med engagerede kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  • Du bliver en del af en spændende klinik, som fortsat skal understøtte lokalområdet samt udvikle og implementere nye digitale løsninger. Alt sammen for at give borgerne muligheden for et sundhedstilbud tæt på, hvor de bor

Om dig

  • Du er uddannet lægesekretær og har erfaring fra lignende stillinger, f.eks. som lægesekretær i en lægeklinik
  • Du har gode samarbejdsevner, er arbejdsom, dygtig til at opbygge netværk og er kommunikativt stærk, både i skrift og tale
  • Du brænder for at gøre en forskel for den enkelte borger med fokus på god service
  • Du vil deltage aktivt i udviklingen i klinikken, være opsøgende og interesseret i egen læring
  • Du har øje for struktur og systematik og arbejder konstruktivt og løsningsorienteret
  • Du mestrer at have flere bolde i luften ad gangen og arbejder med fokus på patientsikkerhed og effektive patientforløb
  • Du har flair for digitale løsninger – og hjælper gerne med at udarbejde vejledninger til kollegaerne

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer om ugen, inkl. frokost.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Regionsklinik Mørkøv hører ledelsesmæssigt under Medicin 2 på Holbæk Sygehus. Den daglige ledelse varetages af en praksismanager i tæt samarbejde med den sygeplejefaglige ledelse.

Vil du gøre karriere hos os

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og der indkaldes til og afholdes løbende samtaler.

Send os din ansøgning senest d. 27. august.

Kontakt os gerne

Har du lyst til at høre mere om stillingen og om de muligheder, der ligger i jobbet, så kontakt:

Praksismanager og sygeplejerske Dianne Kate Larsen - tlf. 24 78 88 32 og mail: dikl@regionsjaelland.dk

Chefsygeplejerske Tobias Niels Brenøe Gredal - tlf. 23 69 18 94

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus & Praksis & Almen praksis - Region Sjælland
  • Kontaktperson
    Dianne Larsen
    dikl@regionsjaelland.dk
    24788832
  • Adresse
    Ringstedvej 7A, 4440 Mørkøv
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    054248
  • Quick-nr.
    494993
  • Indrykningsdato
    07-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus & Praksis & Almen praksis - Region Sjælland
  • Adresse
    Ringstedvej 7A, 4440 Mørkøv
  • Kontaktperson
    Dianne Larsen
    dikl@regionsjaelland.dk
    24788832
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2026
  • Regionens jobnr.
    054248
  • Quick-nr.
    494993
  • Indrykningsdato
    07-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Distriktspsykiatrien Roskilde

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Havnevej 7, 1., 4000 Roskilde
Lægesekretær

Opslået
07-07-2026

Ansøgningsfrist
07-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/SAK, Lungeambulatoriet, SUH-Nykøbing F.

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Lægesekretær

Opslået
23-06-2026

Ansøgningsfrist
09-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Teamansvarlig Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator i fast stilling til Gynækologisk/Obstetrisk afdeling i Nykøbing Falster

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Lægesekretær

Opslået
09-07-2026

Ansøgningsfrist
13-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Holbæk Akutafdeling

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Lægesekretær

Opslået
02-07-2026

Ansøgningsfrist
09-08-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vi søger en dygtig og fleksibel lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, der vil være en del af vores socialmedicinske sekretariat.

Holbæk Sygehus  |  Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Lægesekretær

Opslået
23-07-2026

Ansøgningsfrist
09-08-2026