Nuklearmedicin
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Er du struktureret, serviceminded og klar til at gøre en forskel – både for patienter og kolleger? Sekretariatet på Nuklearmedicin søger en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.
Vores gode kollega går på efterløn, og derfor søger vi en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til vores sekretariat på Nuklearmedicin. Hos os får du en central rolle i et team, hvor samarbejde, kvalitet og kommunikation er nøgleord - vi hjælper hinanden og arbejder for den bedste patientoplevelse.
Vi søger en kollega, der stræber efter at sikre patienterne gnidningsfrie forløb på tværs af afdelingerne.
Vores fokus er på at sikre optimale patientforløb igennem samarbejde med patienternes stamafdelinger og de udførende afsnit internt på Nuklearmedicin. Derfor er samarbejde et nøgleord hos os, både når alt kører som det skal, men også når vi skal trække på opfindsomhed og kreativitet for at kunne løse opgaven.
Vi ønsker os en kollega, der
- brænder for at yde en god service for patienterne.
- kan arbejde selvstændigt og samtidigt ser en styrke i et tæt tværfagligt samarbejde.
- kan prioritere og bevare overblikket i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
- er ansvarsbevidst, stabil, rummelig, venlig og imødekommende.
- har den psykiske robusthed, der skal til for at håndtere patienter i de kriser, som alvorlig sygdom kan medføre.
- ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
I sekretariatet får du 7 engagerede og dedikerede nærmeste kolleger, der vil sikre at du får en god introduktion til hele afdelingen og selvfølgelig grundig oplæring i dine arbejdsfunktioner, der alle kredser om afdelingens fornemmeste opgave – at sikre at patienterne får den rigtige undersøgelse på det rigtige tidspunkt i deres forløb.
Vi er et sekretariat, hvor alle er fælles om opgaverne, og alle bidrager til at sikre, at vi går hjem til tiden.
Vores opgaver er eksempelvis booking, indkaldelse og registrering i WIM, koordinering af patientforløb både internt i afdelingen og med henvisende afdelinger, receptionsfunktioner og forberedelse til kliniske konferencer - vi har talegenkendelse, hvorfor skrivning ikke indgår i sekretariatets opgaver. Herudover er der mulighed for diverse enkeltstående/fortløbende opgaver afhængig af kompetencer og interesser.
Lidt om Nuklearmedicin
Nuklearmedicin, AUH, er en spændende arbejdsplads, hvor fokus på patienten i centrum giver plads til høj faglighed, et stort tværfagligt samarbejde, kollegial samhørighed og indflydelse på udviklingen af afdelingen.
Vi er en højteknologisk afdeling, der udfører undersøgelser for alle kliniske specialer, bl.a. onkologi, infektionsmedicin og kardiologi, og er derigennem en del af mange patienters udrednings-, behandlings- og kontrolforløb.
For at opnå de bedste resultater for vores patienter, forsker og arbejder vi tæt sammen med de kliniske specialer vi betjener, hvilket indebærer en bred berøringsflade på Aarhus Universitetshospital såvel som nationalt og internationalt.
I alt får du ca. 130 kolleger i afdelingen fordelt på mange forskellige faggrupper, som alle bidrager til at tværfagligt samarbejde, godt kollegaskab, højt humør og et positivt arbejdsklima danner rammen om hverdagen. Der arrangeres ofte sociale aktiviteter udenfor arbejdstiden på tværs af faggrupper og afsnit.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi søger en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til en 37 timers vagtfri stilling, hvor arbejdstiden er placeret på hverdage i tidsrummet 07.30-15.00.
Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale, ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 9. september 2026.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst, ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Er du nysgerrig på stillingen? Så er du velkommen til kontakte lægesekretær og TR Pia Kjær Kristensen på 7845 6260 eller leder af sundhedsadministrative medarbejdere Tanja Würtz Rasmussen på 4046 5159 for at høre mere om stillingen.
Vil du være vores nye kollega?
- så send en ansøgning inden den 31. august 2026!
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Tanja Würtz Rasmussen
tanja.rasmussen@rm.dk
40465159 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
65999 - Quick-nr.
495036 - Indrykningsdato
10-08-2026 -
Ansøgningsfrist
31-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Tanja Würtz Rasmussen
tanja.rasmussen@rm.dk
40465159 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2026 - Regionens jobnr.
65999 - Quick-nr.
495036 - Indrykningsdato
10-08-2026 -
Ansøgningsfrist
31-08-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Vil du være lægesekretær/SAK i vores nye Høreklinik på Øre-Næse-Halsafdelingen i Gødstrup?
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
LægesekretærOpslået
09-06-2026Ansøgningsfrist
19-08-2026 -
Faglig ansvarlig sekretær til Operationsbooking (genopslag) til Hjerne- og Rygkirurgi afd., Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
24-06-2026Ansøgningsfrist
12-08-2026 -
Bliv en vigtig del af vores kræftafdeling – vi søger en engageret lægesekretær/SAK
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
LægesekretærOpslået
07-08-2026Ansøgningsfrist
01-09-2026 -
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Klinik for ECT og TMS, Psykiatri, Hospitalsenhed Midt, Viborg
Regionshospitalet Viborg | Søndersøparken, 8800 Viborg
LægesekretærOpslået
10-07-2026Ansøgningsfrist
27-08-2026 -
Tempo, teamwork & mening - bliv lægesekretær/SAK i Akutafdelingen, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
14-07-2026Ansøgningsfrist
26-08-2026