Region Hovedstaden
Frederikssundsvej 30, 3600 Frederiksssund
Afsnitsledende overlæge til FACT Frederikssund - Psykiatrisk Center Nordsjælland
Er du speciallæge i psykiatri, fagligt ambitiøs og interesserer du dig for den ambulante psykiatri? Så søger vi dig til en spændende klinisk hverdag som afsnitsledende overlæge for vores velfungerende FACT-ambulatorie i Frederikssund.
Om Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland varetager både akut, stationær og ambulant psykiatrisk behandling for en stor del af Region Hovedstadens patienter. Centret rummer en døgnåben psykiatrisk akutmodtagelse i Hillerød, 10 døgnafsnit samt 8 ambulatorier og specialiserede teams, fordelt på matrikler i Hillerød, Helsingør og Frederikssund.
Vi arbejder målrettet med at skabe sammenhængende patientforløb på tværs af indlæggelse og ambulant behandling, med fokus på rationel medicinering og nedbringelse af tvang. Samtidig har vi et aktivt forskningsmiljø især inden for affektive lidelser, og der er gode muligheder for at engagere sig i forskning.
FACT Frederikssund er beliggende på Frederikssund Hospital og dækker Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Ambulatoriet består af to FACT-teams med omkring 150 patienter i hvert team. Du bliver en del af en erfaren tværfaglig medarbejdergruppe bestående af læger, sygeplejersker, recoverymentorer, ergoterapeuter, psykologer og socialrådgivere, som arbejder ud fra en forebyggende, rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang. FACT Frederikssund var et af Region Hovedstadens to oprindelige testambulatorier ved implementeringen af F-ACT-modellen og har derfor mange års erfaring med fleksibel, opsøgende og helhedsorienteret psykiatrisk behandling.
Dine opgaver
Opgaverne som afsnitsledende overlæge vil bl.a. indebære:
- Have medansvar for den daglige ledelse af afsnittet, herunder faglig udvikling, kvalitet og drift i tæt samarbejde med oversygeplejersken.
- Sikre gode sammenhængende patientforløb med de mange aktører i døgnregi, i kommunerne, botilbud, egen læge mm.
- Det overordnede lægelige behandlingsansvar, herunder behandlingsansvar for patienter med behandlingsdom
- Varetage psykiatrisk udredning, diagnostik og medicinsk behandling af patienter i FACT.
- Deltage i konferencer, møder og supervision.
- Sikre kvaliteten i den lægefaglige behandling blandt lægerne i teamet.
- Undervisning af personalegruppen, patienter, pårørende og lægegruppen.
Hvad vi tilbyder
- Et stærkt tværfagligt miljø med fokus på læring, udvikling og trivsel
- Et velfungerende team med et godt arbejdsmiljø og høj faglighed
- Stor indflydelse på egen arbejdsdag
- Synlige, engagerede ledere og gode kollegiale fællesskaber
- En erfaren afsnitsledergruppe med en god samarbejdskultur på tværs af ambulatorie- og døgnsøjle.
Arbejdstiden ligger inden for ambulatoriets åbningstid mandag–fredag kl. 8-16.
Vores forventninger til dig
Du er speciallæge i psykiatri og har bred klinisk erfaring og gerne ledelseserfaring eller et tydeligt lederpotentiale.
Herudover forventer vi, at du er:
- Fagligt ambitiøs og interesseret i fortsat vedligeholdelse og udvikling af behandlingstilbuddet.
- Tillidsvækkende og god til at samarbejde i et tværfagligt miljø og med vores eksterne samarbejdspartnere.
- Klar og tydelig i din kommunikation og i din formidling.
- Engageret i at involvere og motivere medarbejderne.
- Interesseret i at skabe resultater indenfor centres og afsnittets indsatsområder.
- Deltagende i afsnitsledelsernes samarbejde.
Overlæge på Psykiatrisk Center Nordsjælland
I samarbejde med dig skaber vi rammerne for et spændende overlægejob med udvikling og plads til dine faglige interesser.
Du bliver del af en erfaren og engageret speciallægegruppe på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Gruppen er voksende og trivslen er høj, og vi lægger stor vægt på vores faglighed, kollegiale sparring og samarbejde.
Vi tilrettelægger et individuelt tilpasset introduktionsforløb svarende til din erfaring og kompetencer.
Som universitetshospital har vi en forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Det er vi stolte af. Dermed har vi en forventning om, at du sikrer løbende supervision og bedside-undervisning i dit virke på Psykiatrisk Center Nordsjælland.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 eller snarest muligt derefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag til fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Som overlæge i Region Hovedstaden er du dog vagtforpligtet.
Vil du vide mere?
Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen, kan du henvende dig til cheflæge Bille Borck på tlf. 24 89 37 78 eller til oversygeplejerske Lisbeth Kristensen på tlf. 21 72 44 71.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket her på siden senest 28. august 2026.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Vi forventer at holde samtaler den 7. september 2026.
Læs og hør mere om Psykiatrien på Job i psykiatrien, eller om os som center på Psykiatrisk Center Nordsjælland.
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital -
Kontaktperson
Bille Borck
bille.borck@regionh.dk - Adresse
Frederikssundsvej 30, 3600 Frederiksssund - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
269972 - Quick-nr.
495038 - Indrykningsdato
10-08-2026 -
Ansøgningsfrist
28-08-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Frederikssundsvej 30, 3600 Frederiksssund -
Kontaktperson
Bille Borck
bille.borck@regionh.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
269972 - Quick-nr.
495038 - Indrykningsdato
10-08-2026 -
Ansøgningsfrist
28-08-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Afsnitsledende overlæge til FACT Helsingør - Psykiatrisk Center Nordsjælland
Nordsjællands Hospital | Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Overlæge | PsykiatriOpslået
27-07-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026 -
Psykiatrisk Center København søger en afsnitsledende overlæge til intensivt affektivt afsnit på Frederiksberg
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Overlæge | PsykiatriOpslået
04-08-2026Ansøgningsfrist
26-08-2026 -
Overlæge søges til Psykiatrisk Center København
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København
Overlæge | PsykiatriOpslået
20-07-2026Ansøgningsfrist
16-08-2026 -
Overlæge til sengeafsnit M21 med specialiseret integreret dobbeltdiagnosebehandling, Psykiatrisk Center Sct. Hans
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Overlæge | PsykiatriOpslået
03-08-2026Ansøgningsfrist
18-08-2026 -
Vi søger afsnitsledende overlæge til ungdomspsykiatrisk ambulatorium B299
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Overlæge | PsykiatriOpslået
29-07-2026Ansøgningsfrist
14-08-2026