Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 30, 2400 København

Læge søges til uklassificeret stilling til Ambulatorium for småbørn B192, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg

Om Ambulatorium for småbørn B192
Vi varetager udredning og behandling af børn i alderen 3-8 år, hvor der er mistanke om forskellige børnepsykiatriske forstyrrelser eller udviklingsproblemer, fx forstyrrelser i kontakt og socialt samspil eller vanskeligheder i regulering af opmærksomhed, adfærd og søvn. Vi ser også jævnligt børn med angsttilstande, OCD og Tourettes syndrom.

Desuden varetager vi behandlingsopgaver i form af psykoedukation, forældrevejledning, psykoterapi og medicinsk behandling.

Vi har både almene og specialiserede funktioner og arbejder tværfagligt sammen.

Medarbejdergruppen består af psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgiver, fysioterapeut og sekretærer.
 

Dine opgaver bliver indenfor

  • Psykopatologisk diagnostisk udredning af børn i et tæt samarbejde med forældrene.
  • Somatisk undersøgelse.
  • Behandling i form af medikamentel behandling, psykoedukation, forældrevejledning samt psykoterapi.
  • Vejledning og supervision af egen faggruppe og andre faggrupper.
  • Kvalitetsudvikling og undervisning.


Vi tilbyder

  • Mulighed for at gå i dybden med din interesse for småbørnsområdet – samt mulighed for at bidrage til løbende faglig udvikling af området.
  • Et afsnit med engagerede og dygtige kollegaer.
  • Et afsnit med et velfungerende tværfagligt samarbejde og et arbejdsmiljø præget af åbenhed og tillid.
  • Et stort lægefagligt miljø med mange læger fordelt i forskellige afsnit i centeret.

Centrets medarbejdere og ledere arbejder på at udvikle en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.
 

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er læge med tilladelse til selvstændigt virke, ønsker en høj faglig standard i dit daglige virke, er nysgerrig og søger hjælp når du har behov for dette.

Endelig forventer vi, at du tager aktivt del i trivslen på ambulatoriet og bidrager positivt til samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er en tidsbegrænset 1-årig fuldtidsstilling som uklassificeret læge, og ønskes besat pr. 1.10.26 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.  
 

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås hos afsnitsledende overlæge Merete Weischer på merete.weischer@regionh.dk eller på telefon 38641091.
 

Ansøgningsprocedure 
Ansøgningsfrist er d. 31.08.26.

Ansøgning sammen med CV og uddannelsesbeviser uploades via linket her på siden.

Ambulatoriet er beliggende på Bispebjergbakke 30, 2400 København NV.
 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Merete Weischer
    merete.weischer@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    270020
  • Quick-nr.
    495136
  • Indrykningsdato
    12-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
  • Kontaktperson
    Merete Weischer
    merete.weischer@regionh.dk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    270020
  • Quick-nr.
    495136
  • Indrykningsdato
    12-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Læge søges til 1-årig uklassificeret stilling på psykiatrisk Ambulatorium for småbørn i Glostrup

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordstjernevej 26, 2600 Glostrup
Læge  |  Børne- og ungdomspsykiatri

Opslået
07-08-2026

Ansøgningsfrist
24-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Læger søges til introduktionsstillinger i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordstjernevej 17, 2600 Glostrup
Læge & Introduktionsstilling & Reservelæge  |  Børne- og ungdomspsykiatri

Opslået
05-08-2026

Ansøgningsfrist
08-09-2026