Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Bliv faglig rollemodel på et spændende afsnit – M21 dobbeltdiagnoseafsnit søger assisterende afsnitsleder!

Vi søger dig, der ønsker medansvar for ledelse, drift og udvikling af miljøterapien og sygeplejen i afsnittet.

Vil du gøre en reel forskel for mennesker med både psykisk sygdom og afhængighed?

Trives du i et dedikeret, tværfagligt miljø, hvor faglighed, relationer og udvikling går hånd i hånd?

Så er det måske dig, vi leder efter! 

 

 

Hvem er vi?

Afsnit M21 er en del af Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans, som er specialiseret i dobbeltdiagnosebehandling – altså behandling af patienter med både psykisk lidelse og samtidig rusmiddelafhængighed.

Vi tilbyder frivillige behandlingsforløb (døgnindlæggelse), hvor patienterne typisk er indlagt i ca. 3 måneder, og hvor der arbejdes ud fra en systematisk patientforløbsbeskrivelse, og et manualiseret kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsprogram.

Vi arbejder målrettet med kognitiv adfærdsterapi, motivationsarbejde og færdighedstræning – både i den individuelle behandling af patienter og i gruppeterapien, som er en stor del af behandlingen. Anvendelse af tvang er en undtagelse.

M21 er et åbent afsnit som har 26 sengepladser og er delt i to teams – Øst og Vest. Du vil få ansvaret det daglige samarbejde og koordinering for det ene team. De to assisterende afsnitsledere har et tæt samarbejde med oversygeplejerske, overlæge og klinisk sygeplejerspecialist.

Vi ligger i naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov – et sted, der nemt kan anvendes i behandlingen af patienter. Vi tager trivsel og faglighed alvorligt og der tilbydes ugentligt supervision med afdelingens psykolog samt faglig sparring i 30 min. hver dag.
 

 

 Din rolle og opgaver

Som assisterende afsnitsleder bliver du faglig rollemodel og daglig sparringspartner for et stærkt team. Du er en aktiv medspiller i ledelsesrummet og varetager både ledelses- og kliniske opgaver. Den vigtigste opgave som assisterende afsnitsleder er at kunne samle og støtte teamet respektfuldt og fagligt.

Du kommer til at:

  • skabe rammer for læring og udvikling blandt medarbejdere og uddannelsessøgende
  • deltage i det daglige arbejde med patientforløb, samtaler og behandling
  • arbejde aktivt med KAT – både individuelt og i gruppeterapi
  • koordinere kontaktpersonsteams
  • deltage i/varetage tavlemøder
  • sikre bemanding og kompetencedækning i dagligdagen ved akut opstået behov
  • indgå i planlægning, supervision og implementering af udviklingstiltag
  • varetage ledelsesopgaver ved oversygeplejerskens fravær


… og meget mere.

 

 

 Hvem er du?

Vi søger dig, der:

  • er autoriseret sygeplejerske –med erfaring fra psykiatrien
  • er tydelig og nærværende og kan motivere både kolleger og patienter
  • har interesse for ledelse og ønsker at udvikle dig i en ledende funktion
  • er fagligt nysgerrig og har lyst til at arbejde med KAT
  • har en respektfuld, anerkendende og empatisk tilgang

 

 

 Derfor skal du vælge os

  • Vi giver en grundig og tilpasset introduktion
  • Videreuddannelse i kognitiv adfærdsterapi og deltagelse i gruppebehandling
  • Daglig sparring, ugentlig supervision og undervisning
  • Mulighed for at være med til at præge afsnittets kultur og udvikling
  • Tæt samarbejde med kollega i tilsvarende stilling
  • Smukke omgivelser og fokus på naturens betydning i behandlingen
  • Mulighed for kurser og kompetenceudvikling, fx Ledelse af funktioner (LAFU) og Erfagruppe med alle assisterende afsnitsledere på Psykiatrisk center Sct. Hans

 

 

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fuldtidsstilling, som kan tiltrædes pr. 1. november 2026 eller efter aftale.

Afsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive ansat til blandende vagter men med fortrinsvis dagvagt i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Weekendarbejde vil som udgangspunkt være hver 4. uge men noget der kan aftales nærmere ved ansættelse.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område med lønindplacering som sygeplejerske. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Du ansættes som sygeplejerske i Region Hovedstaden med tjeneste indtil videre på Psykiatrisk Center Sct. Hans, afdeling M, Afsnit M21.

 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lyder dette som noget for dig, så søg stillingen via linket på siden og upload CV sammen med din ansøgning. 

Ansøgningsfrist: d. 2. september 2026

Samtaler: Forventes afholdt i uge 37.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen? Så er du meget velkommen til at konstitueret oversygeplejerske Michaela Hansen på 38 64 21 85 eller Michaela.bislev.hansen.01@regionh.dk

Du kan også læse mere om dine karrieremuligheder her: "Job i Psykiatrien".

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Kontaktperson
    Michaela Bislev Hansen
    michaela.bislev.hansen.01@regionh.dk
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270051
  • Quick-nr.
    495182
  • Indrykningsdato
    13-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Michaela Bislev Hansen
    michaela.bislev.hansen.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270051
  • Quick-nr.
    495182
  • Indrykningsdato
    13-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi opnormerer! - Interesserer du dig for psykiatri og omsorg for ældre? – Bliv sygeplejerske på Afsnit D4, Glostrup!

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 30, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
06-08-2026

Ansøgningsfrist
30-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Assisterende afsnitsleder med fokus på ledelse og patientpleje på åbent døgnafsnit 2421

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
03-08-2026

Ansøgningsfrist
25-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv en del af et sygeplejeteam i et stort ambulatorie med høj faglighed, stærkt fællesskab og varierede arbejdsopgaver

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
03-08-2026

Ansøgningsfrist
20-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Tre sygeplejersker til Gynækologisk afdeling på Rigshospitalet med start 1. oktober 2026 eller efter aftale

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
20-07-2026

Ansøgningsfrist
16-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til opnormeret Åbent Psykiatrisk Døgnafsnit 2711 i Helsingør

Nordsjællands Hospital  |  Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Sygeplejerske

Opslået
11-08-2026

Ansøgningsfrist
30-08-2026