Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Klinisk sygeplejespecialist til Afdeling for Børn og Unge, Sengeafsnit 2.
Spændende og sjældent udbudt stilling
Drømmer du om at bringe dine sygeplejefaglige kompetencer i spil på et højt specialiseret niveau, hvor du både kan udvikle praksis og gøre en reel forskel for børn, unge og deres familier? Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der vil være med til at sætte retning for fremtidens pædiatriske sygepleje og styrke kvaliteten i det daglige kliniske arbejde.
Om os
Sengeafsnit 2 er et akut sengeafsnit med plads til 22 indlagte patienter i alderen 0-17 år, som behandles for primært akutte medicinske og kirurgiske sygdomme. Pædiatrien er et bredt og alsidigt speciale, hvilket giver en faglig bredde og en hverdag, der er både spændende og omskiftelig med barnet, den unge og familien i centrum.
Vores sygepleje til børn og unge tager afsæt i Fundamentals of Care og bygger på en helhedsorienteret tilgang, hvor barnets, den unges og familiens fysiske, psykiske og relationelle behov imødekommes. En central forudsætning for god pleje og behandling er at skabe en tryg og støttende relation, samtidig med at barnets, den unges og familiens autonomi og individuelle behov respekteres.
Vi er et stærkt tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister, som sammen skaber et dynamisk og trygt arbejds- og læringsmiljø, hvor faglig udvikling og samarbejde vægtes højt.
Din rolle
Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en central nøgleperson i arbejdet med at sikre høj faglig kvalitet, understøtte kontinuerlig udvikling af sygeplejen og styrke det tværfaglige samarbejde omkring vores indlagte patienter. Du vil indgå i et tæt samarbejde med afsnittets anden sygeplejespecialist, oversygeplejerske, overlæger og afdelingslæger. Derudover vil du have et tæt samarbejde med afdelingens udviklingssygeplejerske samt de øvrige kliniske sygeplejespecialister på tværs af de fem afsnit i Afdelingen for Børn og Unge.
Med afsæt i Fundamentals of Care (FoC) arbejder du aktivt for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende tilgang til patientpleje, hvor både patientens og familiens behov, ressourcer og oplevelser er i centrum. Dette kan eksempelvis ske gennem facilitering og videreudvikling af vores faste FoC-sygeplejekonferencer, hvor refleksion og faglig sparring er i fokus.
I tråd med en praksisnær tilgang, hvor klinisk tilstedeværelse er en forudsætning for udvikling og implementering af ny viden, vil du have to ud af fem arbejdsdage i den kliniske praksis. Dette sikrer tæt kobling mellem udviklingsopgaver og den daglige patientnære sygepleje.
Derudover får du en central rolle i onboarding af nye medarbejdere samt i udviklingen af et stærkt og læringsorienteret arbejdsmiljø i afdelingen. Du vil blandt andet arbejde med strukturerede mentorforløb, planlægning og understøttelse af kompetenceudvikling, undervisning, simulationstræning samt initiativer, der styrker patientinddragelse og løbende løfter den sygeplejefaglige kvalitet.
Vi lægger vægt på, at du har en personlig profil, hvor du naturligt skaber overblik, arbejder struktureret og systematisk og tager ansvar for at få opgaver til at hænge sammen. Du skal samtidig have lyst til at være opsøgende i samarbejdet med kolleger og andre faggrupper og kunne se muligheder for at skabe udvikling gennem dialog og samarbejde.
Vi tilbyder dig
- En del af et engageret team, hvor fagligsparring prioriteres højt.
- Et introduktionsprogram som tager udgangspunkt i både dine og vores behov
- Mulighed for at påvirke planlægning af arbejdstid og arbejdsopgaver.
- Ansættelse på 37 timer primært i dagvagter og weekendarbejde hver 6. weekend.
- Et arbejdsmiljø med fokus på udvikling og læring.
Hvem er du?
- Du er autoriseret sygeplejerske og har en relevant kandidat eller masteruddannelse, fx MKS, Cand.cur. el. Cand.scient.san.
- Du brænder for den kliniske sygepleje og vil gerne være tæt på klinikken.
- Du har stærke pædagogiske og kommunikative kompetencer.
- Du trives med at arbejde både selvstændigt og som en del af et team.
- Du har et skarpt blik for selvstændigt at organisere og prioritere i dine arbejdsopgaver
- Du er struktureret og finder glæde i at skabe overblik og arbejde systematisk med planlægning og opgaveløsning.
- Du er opsøgende og tager naturligt initiativ til samarbejde med både kolleger, ledelse og andre faggrupper. Du ser samarbejde som en vigtig forudsætning for at skabe udvikling og sikre sammenhæng i opgaverne.
- Du er pragmatisk og kan finde den gode hurtige løsning, samtidig med at du også kan dykke dybt ned i stoffet, når det er det der kræves.
Vi du være en del af os?
Send din ansøgning og CV via det angivne link, hvis du vil være en del af vores team. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Signe Emilie Frederiksen på tlf. 38 68 99 95. Der er også mulighed for at komme forbi og hilse på os og få en fornemmelse af, hvordan vores hverdag er. Vi ser frem til at høre fra dig - måske er det netop dig, der fremover skal være en del af vores team.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Deadline for ansøgning er inden d. 10. september 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist til fast stilling på 37 timer i skiftende vagter. Stillingen er primært dagvagter, men der vil også være vagtarbejde og du vil arbejde hver 6. weekend.
Ansættelsesstart er 1. november 2026 eller efter aftale.
Vi følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungeafdelingen forevises ren børneattest. Ydermere indhentes der referencer på potentielle kandidater til stillingen efter aftale.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Signe Emilie Frederiksen
signe.emilie.frederiksen@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270063 - Quick-nr.
495201 - Indrykningsdato
13-08-2026 -
Ansøgningsfrist
10-09-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Signe Emilie Frederiksen
signe.emilie.frederiksen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
270063 - Quick-nr.
495201 - Indrykningsdato
13-08-2026 -
Ansøgningsfrist
10-09-2026