Region Midtjylland

Psyk Klinik for ADHD

Falkevej, 5, 8600 Silkeborg

Sygeplejerske med funktion som souschef

Sygeplejerske med souschef-funktion søges til Klinik for ADHD og Klinik for Psykiatrisk Udredning i Silkeborg. 

I Klinik for ADHD mangler vi en kollega som har lyst til sammen med os at arbejde med behandling af voksne med ADHD. Derudover har vi brug for, at vores nye kollega bliver en del af klinikkens ledelsesteam og står for koordinering af patientflow for både ADHD-behandlingsforløb og udredningsforløb for hele Psykiatriens Hus. 

ADHD-behandler
Arbejdsopgaverne som sygeplejerske og primærbehandler i ADHD-klinikken er gennem individuelle samtaler, at give medicinsk behandling og psykoedukation til patienterne samt involvere pårørende og forskellige tværsektorielle samarbejdspartnere. Hospitalspsykiatriens målgruppe på ADHD-området er præget af komorbide psykiske lidelser så som angstlidelser, affektive lidelser, autismespektrumforstyrrelser og rusmiddelproblematikker. Vurdering og behandling af dette i samarbejde med teamets læger er således også en del af hverdagen. 

Souschef-funktion 
Klinik for ADHD og Klinik for Psykiatrisk Udredning hører under samme funktionsledelse, som dækker klinikkerne i både Silkeborg, Viborg og Skive. Vi har derfor brug for en souschef, som er til stede i Silkeborg hver dag, som kan have en finger på pulsen, og som kan stå for det vigtige koordinationsarbejde. Det indebærer bl.a. at optimere patientflow med blik for Udrednings- og behandlingsretten, have opmærksomhed på sikkerhed og trivsel, samt bistå funktionslederne med diverse opgaver. 

Særligt Klinik for Psykiatrisk Udredning, som håndterer udredningsforløb for både nyhenviste og for patienter i behandling, kræver et godt overblik og en psykiatrisk faglighed, for at kunne tilrettelægge meningsfulde udredningsforløb af høj kvalitet til glæde for både patienter og medarbejdere. 

Klinik for Psykiatrisk Udredning i Silkeborg er endnu i sin spæde opstart, og vi forventer, det vil udvikle sig gradvist over tid. Du vil få mulighed for at bidrage til at præge teamet og arbejdsgangene, så det kan fungere bedst muligt. De fleste fagpersoner, som arbejder i denne klinik har deres primære tilknytning til andre klinikker i Psykiatriens Hus. Det betyder, at der er mange kontaktflader og behov for en koordinator med god sans for kommunikation og evne til at skabe tillidsfulde samarbejdsrelationer. 
I klinikkerne i Viborg-Skive er der en tilsvarende souschef, som man kan samarbejde og sparre med. 

Vi har brug for, at du er: 

  • Kompetent og velfunderet indenfor psykiatrisk sygepleje i ambulant regi. Gerne med specialuddannelse eller anden relevant videre-/efteruddannelse. 
  • God til at arbejde selvstændigt, holde overblik og prioritere arbejdets opgaver målrettet. 
  • Fortrolig med EPJ 
  • Glad for og god til tværfagligt samarbejde. 
  • Engageret i kerneopgaven - at gøre en forskel for mennesker med psykisk sygdom. 

Arbejdet foregår i dagtid på hverdage. Det indebærer en høj grad af selvstændighed og samtidigt et tæt samarbejde med vores øvrige dygtige sygeplejersker, psykologer og læger, som altid er tilgængelige for sparring, refleksion og supervision. 
Arbejdsmiljøet er præget at gensidig tillid, åbenhed og hjælpsomhed. Vi prioriterer fællesskabet med daglig kontakt, åben dør og et stort personalerum til frokost, undervisning mm. Der er fleksibilitet ift. mødetider og høj grad af indflydelse på planlægning af eget arbejde. 
Klinik for ADHD er engageret i det regionale ADHD-netværk og Fagligt Udvalg ADHD, og to gange årligt tager vi sammen afsted til temadag om ADHD for at holde os fagligt skarpe. 
Det er vigtigt for os, at nyansatte får en god start. Derfor får du foruden et introduktionsforløb også tildelt en mentor.   

Vi ønsker at ansætte snarest muligt og senest fra 01. november 2026. 

For yderligere beskrivelse af funktionen – se nedenstående link 
Souschef for funktionsleder - funktionsbeskrivelse.pdf

Yderligere oplysninger
Kan du se dig selv i ovenstående? Eller har du spørgsmål? Så tag endelig kontakt! Vi uddyber gerne over telefonen eller en kop kaffe. 
Oversygeplejerske Kristina Espersen tlf. 23973320 eller mail Kristina.Espersen@ps.rm.dk eller ledende overlæge Christina Thorup på mail chritr@rm.dk

Din ansøgning 
Sidste frist for ansøgning er d. 09. september 2026. 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 14. september 2026. 

Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes elektronisk via stillingsopslaget.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt. Læs mere om den samlede hospitalsenhed her
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Kristina Espersen
    Kristina.Espersen@psykiatrien.rm.dk
    +4578474255
  • Adresse
    Falkevej, 5, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    66222
  • Quick-nr.
    495206
  • Indrykningsdato
    13-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-09-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej, 5, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Kristina Espersen
    Kristina.Espersen@psykiatrien.rm.dk
    +4578474255
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2026
  • Regionens jobnr.
    66222
  • Quick-nr.
    495206
  • Indrykningsdato
    13-08-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-09-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sundheds-IT ansvarlig søges til Psykiatri, Regionshospitalet Gødstrup

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
30-06-2026

Ansøgningsfrist
14-08-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Klinisk sygeplejespecialist til Psykiatri, Hospitalsenhed Midt 

Regionshospitalet Viborg  |  Søndersøparken, 8800 Viborg
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
03-07-2026

Ansøgningsfrist
14-09-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Udviklingssygeplejerske til Afdeling for Borgernær Sundhed, Regionshospital Horsens

Regionshospitalet Horsens  |  Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
05-08-2026

Ansøgningsfrist
17-08-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Urogynækologisk sygeplejerske til Kvindeklinikken samt Klinik for Vandladningsproblemer, Kvindesygdomme og Fødsler Regionshospitalet Viborg

Regionshospitalet Viborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
13-08-2026

Ansøgningsfrist
15-09-2026